« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindestemmeretsbevægelsens Udsending Carrie Chapman Catt
»Jeg har stor Tiltro til nye Lande, men Kvinderne maa være med i Arbejdet med at opbygge dem. Derfor er det jeg drager til Sydafrika. Jeg vil rimeligvis ikke finde Kvinderne rede til at deltage i en Stemmeretskampagne, men jeg vilde gerne vække en guddommelig Utilfredshed blandt dem og vise dem, hvorledes Kvinderne under lignende Omstændigheder i de Vestlige Stater i mit Land gennemfører deres Ønsker og vækker større Ansvarsfølelse hos Mændene.
Jeg rejser i Morgen«.
Det var en Opmuntring, en Glæde og en Ære at høre af Mrs. Chapman Catt selv, - hvis Navn holdes saa højt i Ære overalt, hvor Kvindebevægelsen har rørt sig, og som netop har sluttet sit glimrende Præsidentskab for den store Stockholms-Kongres - noget om hendes foreløbige Planer for hendes store Rejse, da hun i Fredags besøgte Stemmeretskontoret. Mrs. Catt taler med den Klogskab, som kun en lang Erfaring paa Stemmeretsarbejdets Omraade i Amerika kan give, thi dette store Land frembyder paa Grund af dets vældige Udstrækning de mest forskellige Betingelser.
»Hvilket Arbejde mener De særlig, at Kvinderne i de nye Lande bør paatage sig?« »De maa indrømme, at Mændene alle, paa en eller anden Maade, er optagne af Forretninger, hvad enten disse bestaar i Minedrift, Anlæg af Jernveje eller andet. De giver kun liden Agt paa saadanne Spørgsmaal som Opdragelse eller Oprettelse af Institutioner, paa hvilke Samfundets fremtidige Velfærd maa baseres. I hvert nyt Land, enten det er civiliseret eller kun halvciviliseret, er der intelligente Kvinder. Som Regel har de Tiden til deres Raadighed og indser i hvert Fald klarere end Mændene Nødvendigheden af det voxende Krav paa kommunale Arbejder. Disse Kvinder maa anvendes, de maa faa en virkelig og indgribende Indflydelse. Og det er det Arbejde, de kan gøre. Sydafrika burde følge nogle af vore Staters Eksempel og give Kvinderne Stemmeret, medens »Landet er i sin Vorden«.
»Har De ikke erfaret, at Kvinders Indflydelse fremmer Retskaffenheden?« »Absolut. I enhver ny Udviklings Spor følger mange Onder: Drik, Spil, Prostitution. Det er Kvindens Indflydelse, som ikke alene kan mindske men endogsaa hindre disse Onder. Jeg skal blot anføre et Eksempel paa, hvad der hændte i en lille By i Idaho. Kvinderne havde faaet kommunal Stemmeret, men havde ikke haft Lejlighed til at benytte den. Byraadet foreslog at afskaffe Beværterbevillingen og lukke Spillehusene. Der rejste sig en stærk Modstand fra Mændenes Side, som erklærede, at, Byen vilde blive fuldstændig kommercielt ruineret, thi Landmændene vilde slutte deres Forretninger andre Steder, naar de ikke kunde ty ind i Skænkestuer og Spillehuse. Saa tog Kvinderne Affære; de indsendte en Ansøgning. Og nu skete der det, at Mændene stod sammen paa den ene Side, imod Kvinderne paa den anden. Mændene bad om at maatte beholde Bevillingen; Kvinderne: »vi undertegnede Vælgere«, forlangte, at den skulde ophæves. Og Kvinderne sejrede«.
»Vil De fortælle den Historie i Sydafrika?«
»Rimeligvis, og mange lignende. Jeg vil opfordre Mændene til at være retfærdige mod Kvinderne og give dem Ret og Magt til at være med ved Opbygningen af det ny Land. Stemmeret er det samme som Magt og Myndighed. Naar Kvinderne kan sige til et Parlamentsmedlem: »Gjør dette, eller ogsaa vælter vi Dem!« har de et virkeligt Retfærdighedsvaaben i deres Haand. Ja, det er min Hensigt at berejse alle Sydafrikas Stater og ogsaa at naa til Rhodesia«.
»Og efter Sydafrika hvor vil De saa rejse hen?«
»Min Plan er, naar jeg har været i Sydafrika, at tage til Ægypten, et gammelt Land, og dog med saa store moderne Muligheder. Derfra rejser jeg til et andet gammelt Land. Indien, med alle dets Vidundere og Mysterier. Det bliver mit første Besøg der. Jeg tror, at Indien har meget at lære Verden, men ogsaa meget at lære af Verden; det vil paa sin egen Maade optage og anvende den store moderne Kvindebevægelse, og vil indse, at Mænd og Kvinder maa staa Side om Side, hvis der skal gøres et virkeligt Fremskridt«.
»Naar venter De at kunne være i Indien?«
»Jeg haaber at kunne være i Calcutta til den indiske National Kongres, som afholdes kort efter Jul. Jeg vil overvære Kongressen og samle Indtryk derfra. Kort før Nytaar tror jeg, at Kvinderne har en egen Kongres. Den vil have særlig Interesse for mig«.
»Og naar skal vi have Fornøjelsen af at se Dem her igen? Kommer Deres Hjemrejse til at gaa over England?«
»Nej, jeg tager hjem via »the Far East«. Min Hensigt er at besøge Kina og Japan og at vende hjem over det stille Hav. Jeg haaber at kunne være tilbage i London i 1913«.
»Og De har været tilfreds med Deres korte Ophold her i Landet efter den glimrende Kongres i Stockholm?«
»Jeg er altid glad, selv ved et kort Ophold i London; De ved nok, at De inspirerer os ved det store Arbejde, De gør i Stemmeretssagen; vi følger hver Bevægelse med den største Interesse. Det glædede mig at se, at London nu har en International Kvindefrigørelsesklub. Dette er en udmærket Udvikling i den rigtige Retning. Klubben var saa venlig at indbyde mig for et Par Dage siden til at Ude og drikke en Kop The der!«
»Jeg ved, at mange Medlemmer dybt beklagede, at de ikke kunde være til Stede, men de, der hørte Deres trøstende Tale, blev glade og opmuntrede«.
»Vi maa alle hjælpe hverandre, og jeg tror, at vore forskellige Erfaringer er meget værdifulde for os.
Jeg talte om vor Bevægelse i De Forenede Stater, og det syntes at more mine Tilhørere, at amerikanske Kvinder ikke har nogen virkelig Sorg - undtagen én. Kvinderne er i Mindretal, og Mændene søger paa alle mulige Maader at tilfredsstille dem ved at give dem alt, hvad de beder om - lige til formindsket Told paa Strømper og Handsker - men kun ikke Stemmeret. Det er Tilfældet i mange Stater; i andre har Kvinderne derimod Stemmeret. Selv om Loven er imod Kvinder og Børn, fortolkes den saa frit, at vi klarer os helt godt. Kvindernes Stilling er paa mange Maader langt bedre hos os end hos eder; vi har i New York 200 kvindelige Jurister; der er kvindelige Præster i tolv forskellige religiøse Samfund samt mange kvindelige Haandværkere og Forretningsdrivende. I har gjort Ret i at protestere mod Eders Stilling her, og hvor det styrker os i vor Kamp«!
»Og De skal nu være vor Udsending til fremmede Lande! Jeg er sikker paa, at den internationale Klub var henrykt over at høre alt dette«.
»Ja, jeg kunde fortælle dem om en glimrende Udvikling med Hensyn til Kvindernes Indflydelse paa Lovgivningen«.
»Af Kvindeklubbernes Forbund er der opstaaet et lovgivende Udvalg, som behandler alle Sager vedrørende Kvinder og Børn, og som er rede, naar Parlamentet aabnes. Vi behøver knapt nok at anstrænge os for at gøre vor Indflydelse gældende; Mændene er næsten altfor ivrige efter at behage os og vedtage vore Forslag. Men det har ogsaa været en uventet Udvikling. Ved De, at Udvalget maa sætte sin offentlige Duelighed paa Prøve en hel Dag hver Uge, for at Mændene kan komme og fremlægge deres Forslag for os og faa vor Støtte? Dette er en udmærket Maade for Kvinderne at bruge deres Magt paa«.
»Det var jo en mer end glimrende Underretning for Klubben«.
»Jeg var henrykt over mit Besøg i Klubben og var særlig rørt over at blive modtaget som tyve Landes retfærdige og upartiske Moder. De gjorde mig derved en stor Ære, som jeg satte overordentlig Pris paa. Det glædede mig at se, at Lord Lytton blev hædret for de store Tjenester han har ydet vor Sag. Vi maa alle huske, at vi har langt mere at gøre end at skaffe os Stemmeret; naar vi har faaet den, skal vi høre op med at tale om vore Rettigheder, men tale om den menneskelige Races Rettigheder. Kvinderne forlanger for Øjeblikket Rettigheder for dem selv, og det er den mest internationale Bevægelse Verden nogen Sinde har set. Men den Tid kommer, da Mand og Kvinde af alle Trosbekendelser og Farver vil arbejde Side om Side til Menneskehedens Gavn. De fører en glimrende Kamp for Retfærdigheden. Endnu en Gang Farvel. Naar jeg kommer tilbage, venter jeg at kunne hilse dem alle som Vælgere«.
A. A. S.
Som Supplement til dette Udkast paa Forhaand af Mrs. Catts Rejse, ser jeg mig i Stand til at kunne give Oplysning om Forløbet af den første Del af denne, hvorom jeg har modtaget Brev.
J. M.
2. October 1911. Grand Hotel, Pretoria.
Vi har været her i to Maaneder og har arbejdet temmelig haardt. Jeg har holdt 25 Taler, som foruden Rejsen og Møderne og de selskabelige Sammenkomster og Udflugterne ikke giver En Tid til at gøre nogetsomhelst udover dette. Men med det altsammen føler jeg mig vel, helt og holdent vel.
Jeg arbejder paa at holde en Congres lige før vor Afrejse, og er tilfreds med det Arbejde, vi her har gjort. Folk er meget venlige mod os, og de Kvinder, der er interesserede for Stemmeretten, er de bedste. Vi vil sejle op langs Østkysten og afsejler herfra d. 23. October. Vi venter at komme til Cairo henad Jul og vi vil være glade ved at komme ombord paa Skibet saa vi kan se en Mulighed til atter at kunne aande i Fred.
Man siger, vi har Foraar nu, men der er ikke Spor af Foraar! Det er Sommer, og det er meget hedt. Der er modne Jordbær tilsalgs paa Torvet nu, og Ferskenerne hænger saa store som Fingerbøl paa Træerne. Det er nu et halvt Aar siden jeg forlod New York og jeg faar undertiden Anfald af Hjemlængsel.
Carrie C. Catt.
