« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes staar det til med Danmarks Kvinders Udsigt til at faa politisk Valgret
Straks efter Rigsdagens Sammentræden i Begyndelsen af October forelagde Konseilspræsident Berntsen i Landstinget det Forslag om de Ændringer i Grundloven, som i forrige Samling blev vedtaget i Folketinget. Paa Grund af det sene Tidspunkt (Marts), hvorpaa Forslaget kom op i Landstinget, naaede det kun gennem første Behandling der, (hvert Forslag gennemgaaes til Behandlinger i hvert Ting). Forslaget indbefatter politisk Valgret for Kvinder i samme Udstrækning som for Mænd - der er kun en lille uvæsentlig Indskrænkning for den priviligerede Landstingsvalgrets Vedkommende. Kvindevalgretten har Venner i alle Partier, der har givet deres Tilslutning gennem deres Partiprogrammer. Men Varmen for Sagen er noget forskellig, og fra Højrepartiets Side er der udtalt Ønske om, at den kommunale Valgret, som Kvinderne fik 1908, maa have virket en længere Aarrække inden man giver dem den politiske. Derimod er det nuværende Regeringsparti og Ministre mere varme Venner deraf, og Konseilpræsidenten har baade i Rigsdagen - gentagne Gange - og overfor Deputationer fra de kvindelige Valgretsorganisationer, udtalt sig saa stærkt for dens Gennemførelse paa det nu foreliggende Grundlovsændringsforslag, at der ingen Tvivl kan være om, at Regeringen vil sætte al Kraft ind derpaa. Da der fra de konservative Partiers Side ikke er nogen principiel Modstand mod Kvindevalgretten, er Udsigterne for dens Gennemførelse i Øjeblikket de lysest mulige.
Derimod er det ikke givet, at den i første Omgang vil blive vedtaget i Landstinget; hvis Flertal rejser langt stærkere Modstand mod en anden af de i Forslaget optagne Grundlovsændringer, nemlig Valgretsalderens Nedsættelse. Sandsynligvis vil Grundlovsændringen i Aar blive vedtaget i landstinget i en anden Skikkelse, end Folketinget har givet den; derefter skal den gaa til fælleds Forhandling mellem Medlemmer valgte af begge Ting. Men dette Fællesudvalg naaer den næppe til før i næste Samling, idet Ministerium og Rigsdag i Aar vil samle Arbejdet om de store Skatteloves Gennemførelse. Man skal nu ikke blive bange, om Landstinget stryger Kvindernes Valgret i Aar, thi den vil rimeligvis blive genoptaget af Fællesudvalget til næste Samling. Men dermed har de den alligevel ikke, thi Grundlovsændringen skal vedtages af to paa hinanden følgende Rigsdage, og den Opløsning af Tingene med Udskrivelse af nye Valg menes at ville falde sammen med den ordinaire Folkethingsvalgperiodes Udløb i Foraaret 1913. Det bliver altsaa først i Samlingen 1913-14 at Kvindens politiske Valgret vil kunne være endelig vedtaget. Men i Øjeblikket taler alt ogsaa for, at det da vil ske, hvis der da ikke indtræffer ganske uforudseelige Forhold.
Fru Ss.
Vi takker vor politiske Correspondent for disse concise Oplysninger. Det første Bjerg vi skal over er Landstingets Behandlinger med de Ændringer af Grundloven det vil foreslaa; det næste Bjerg bliver Fællesudvalget, der vælges af de to Tings Medlemmer; naaer man over disse to Bjerge, er det et Spørgsmaal om den følgende Rigsdag vil have samme Elskværdighed, som vi vover at forudsætte, at den nuværende vil have, og vedtage Grundlovsændringen. Vi vil erindre vore Medlemmer af Kvindevalgretsklubben om, at det var den nuværende Konseilpræsident, der i 1908 - efter at vi havde erholdt kommunal Valgret - holdt et Foredrag for os om Kvindevalgret i Almindelighed og kommunal Valgret i Særdeleshed, som han ogsaa i det følgende Aar holdt et Foredrag om den Mand, der først rakte Haanden til at give unge, danske Kvinder Kundskaber og derigennem Ligestilling med unge Mænd - nemlig om den danske Folkehøjskoles Grundlægger; Chr. Mikkelsen Kold.
Vi har saaledes al Grund til at have godt Haab under den nuværende. Regering, vi, som paa nært Hold har været Vidne til dens Førers velvillige Sindelag for Kvindernes Rettigheder.
Vi maa paa vor Side opfylde de Forpligtelser, der med Rette stilles til os om en bestandig Vækst af vor politiske Interesse. Vi finder store Eksempler blandt Finlands, Norges ja endog Englands og Sverrigs Kvinder. Vi, som arbejder i Sagen, maa bestandig virke for at sprede Oplysning, og vække Interesse der, hvor den endnu ikke er naaet hen; saaledes, at naar vi engang faar Ret og Pligt til at afgive vor Stemme til vort Lands lovgivende Forsamling, vi da skal kende vort Lands Politik og politiske Historie.
