« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgretsklubben
I Mødet den 18. Oct. indledede Overretssagfører Munch-Petersen en Discussion om Spørgsmaalet, hvorvidt Kvinderne skal gaa ind i politiske Partier eller ej - det Spørgsmaal, som paa Stockholmscongressen af en stor Majoritet blev besvaret med: non partisan.
Overretssagføreren fremhævede paa den ene Side, at det naturligvis var vanskeligt at staa uden den Støtte et stærkt Parti yder, men at der paa den anden Side var noget tiltalende ved den Tanke, at Kvinderne kunde danne et Parti for sig, for derved at staa hævet over de bestaaende Partier, - den de færreste jo i Grunden var i Stand til at give deres fulde Tilslutning - at de muligvis kunde højne det politiske Liv i moralsk Henseende. Da Kvinderne er i Majoritet i Verden, mente han spøgende, burde det kunne lykkes dem at gøre deres Indflydelse gældende i den Retning. - Derefter opkaster han det Spørgsmaal, om der skulde opstilles Kvindelister? I Norge havde dette ikke vist sig hensigtsmæssig. (En Stemme i Publikum: men paa Island!)
Derefter tog Professorinde Klein Ordet: Maaske vil De smile ad det jeg agter at sige: men naar jeg i mine yngre Aar talte om Kvindevalgretten lo Folk, de vil altsaa kunne forstaa, at jeg ikke er bange for et Smil. -
Der er noget, som kaldes Løsgængere i Rigsdagen. Vel faar de sjældent nogen direkte Indflydelse, men deres Paavirkning paa Medlemmernes og Publikums Tankegang er alligevel stor. At dette er Tilfældet viser f. Eks. Frk. Joh. Bloms Stilling i Borgerrepræsentationen. Professorinden spurgte derfor, om en saadan Stilling som Løsgænger ikke netop var, hvad Kvinderne burde lægge sig efter?
Fru Nørlund pointerede at - da Affattelsen af Valglisterne jo endnu laa i Mændenes Hænder - skulde man i det mindste af al Magt arbejde hen paa at Kvinderne, naar Tiden kom, fik saadanne Pladser paa Valglisterne, at der var Chance for dem at blive valgt i et nogenlunde ligeligt Forhold til Mændene. Sidst valgtes der i By og Land 8770 Mænd imod 127 Kvinder til det kommunale Raad. Og naar Kvinderne blev valgte, skulde de se at komme bort fra den nu gængse Politik, som i de fleste Tilfælde sætter Personen over Principet.
Fru G. Rørdam mente, at man ikke kan sejre uden som Medlem af et Parti Men at der i det nationale Fremskridtsforbund, der allerede tæller et stort og stadigt voxende Antal Medlemmer er ved at danne sig et Parti, som synes at kunne tilfredsstille det opstillede Ideal, idet det netop vil arbejde hen paa, at enhver skal have Lov til at stemme efter sin bedste Overbevisning. (Kun 3 Ting staar fast paa Programmet: Forsvarssagens Fremme, Forholdstalsvalg og Kvindevalgretten.
Islænderinden Frk. Asmundsen meddelte saa paa Opfordring, hvordan det forholdt sig med de islandske Kvindelister. Kvinderne, som alle var stærkt politisk interesserede paa Island, havde fra først af ønsket at blive optaget paa Mændenes Lister. Men da de indsaa, at det ikke vilde lykkes dem at faa deres Candidater valgt paa den Maade, sluttede de sig sammen om en Kvindeliste og fik valgt 4 Kvinder. Et Sted gik en Kvinde ind, hvor hendes Mand blev stemt ud, (hvilke Følger dette har i ægteskabelig Henseende meddeltes ikke). Forresten mente Frk. Asmundsen at hele det politiske Liv paa Island bestemtes ved Forholdet til Danmark, af hvilken Grund det vel er vanskeligt at drage Slutninger med Hensyn til samme Fremgangsmaade anvendt hos os. Frøken Daugaard holder godhedsfuldt Foredrag i Kvindevalgretsklubben d. 21. Novbr. om de engelske Kvinders Kamp. Foredraget ledsages af Lysbilleder.
