« Tilbage til søgeresultaterne
Den Nationale Union og Reform-Forslaget
Bestyrelsen af den Nationale-Union holdt forrige Torsdag et Møde, efter hvilket følgende Manifest blev udsendt:
En helt ny politisk Situation er bleven skabt ved Mr. Asquiths Erklæring om, at Regeringen har til Hensigt næste Samling at indføre et Reform-Lovforslag, der er baseret paa Borgerskab. Dette vil i Følge Mr. Asquiths egne Ord give parlamentarisk Stemmeret til: Borgere i fuld Alder dertil og kompetente i deres Forstaaelse. Ikke destomindre gør Regeringen ingen Forberedelse for Frigørelsen af Kvinderne, og vi protesterer af al vor Magt mod denne Udelukkelse og henvender os til Regeringen for at rette dette. Vi fordrer, at Kvinder ogsaa skal anses for Borgere, og vi siger, at det vil være en grov Forhaanelse og Uretfærdighed at give Stemmeret til hver Mand paa Grund af hans Køn, medens det nægtes enhver Kvinde paa Grund af hendes. Vi tager vort Standpunkt for Kvindernes Borgerskab og forlanger Kvinders Repræsentation som Borgere.
M. G. Fawcett.
Mr. Ramsay Mac-Donald om Situationen (af Labour Party).
Kvinder skal absolut indesluttes i Lovforslaget, og de kan stole paa at »Labour-Party« vil gøre alt, hvad der er gørligt for at faa saa mange Kvinder ind som vel muligt. Hvis »House of Commons« indbringer Kvinder, saa kan De stole paa, at Labour-Party’s Repræsentanter ikke vil gaa sammen med »House of Lords« for at stænge Kvinderne ude. Naar de tager alt i Betragtning og især den Mistænkeliggørelse, der er groet op om »the Conciliation-Bill« tror jeg, at Regeringens Beslutning om at fremføre Mandsstemmeret og lade Spørgsmaalet om Kvindestemmeret aabent for House of Commons, netop gør Kvindernes Frigørelse ganske sikker og er den bedste Ting, der er hændet for Kvindesagen i mange Aar.
13. November 1911.
I. Ramsay Macdonald.