« Tilbage til søgeresultaterne
Syd-Afrika
Det er 4 Maaneder siden at vor lille suffrage Trup forlod Southampton paa Vej til Syd-Afrika. Efter de forfatningsmæssige Regler for Unionen i Syd-Afrika, grundet i 1909, er der to officielle Sprog. Vi rejste derfor forberedte paa at frembære vore Taler for Kvinderne i begge Sprog, idet Dr. Aletta Jakobs skulde tale Tysk og jeg Engelsk. Vi blev ledsagede af Miss Camerun, en amerikansk Ven af mig og Mrs. Boersma, en tysk Ven af Dr. Jakobs. For at foretage Rejsen gjorde vi en Afvigelse fra den almindelige »Rundrejse om Jorden« - nemlig Ruten paa 11,000 Mil med Damper - og rejste i Stedet for 4,000 Mil med Jernbane igennem Syd-Afrika.
Vi var i Syd-Afrika i 76 Dage eller næsten tre Maaneder, og det var tre fuldtud behagelige Maaneder. Folket er varmhjertet, ædelmodigt, gæstfrit og enhver af os fik en kongelig Modtagelse og mange flere Tilbud om Gæstfrihed end vi kunde modtage. For at vore »suffrage« Venner skal vide at vi ikke dovnede i denne Periode, fremsætter jeg følgende Redegørelse.
Af disse 76 Dage blev 12 hele Dage og 11 Nætter tilbragte paa Jernbane, og fjorten Dage blev tilbragt med at se Omgivelserne. Naar vi tager disse 36 Dage fra de 76 bliver der 40 tilbage, som blev tilbragte under Ledelse af Stemmeretskomiteerne i de 11 Byer vi med Henblik paa Stemmeretsarbejdet besøgte. Dette omfattede Hovedstæderne i de fire Provinser, hvoraf Unionen bestod, nemlig Cape Colony, Transwaal, Orange Free State og Natal.
Da nogle Byer paa vor Rute hovedsagelig var britiske, besøgte Dr. Jakobs hollandske Byer eller foranstaltede Møder ved forskellige Lejligheder med hollandske Folk. Vort Program var derfor ikke altid det samme, men begge var vi fuldt optagne. Hun talte ikke saa mange Gange som jeg, heller ikke saa længe, men da hun ugentlig skrev en Correspondance til en hollandsk Avis, var hun fuldt optaget. Jeg holdt tretten Taler, enhver udfyldende en Time i offentlige Lokaler, og 22 andre Taler, oftest i Forbindelse med Udøvelsen af sociale Hverv, og varierende fra 10 Minutter til 1 Time. I 7 Aftener overværede vi Receptioner, der blev givet til Ære for os, hvoraf den ene hos Borgmesteren i Cape Town, Sir Friderick Smith; 18 Luncher, deraf de tre givet af Borgmesteren i Pretoria, i Johannesburg og Durban, en hos Mrs. Botha, Premierministerens Frue, en hos Mrs. Hull, Finantsministerens Frue, en hos Lady Rose Innes, den fungerende Justitsministers Frue; 14 Fem-Theer af hvilke nogle udviklede sig til betydningsfulde Møder; 3 Morgen-Theer, 6 Middage, 3 »Picnics«.
Jeg overværede ogsaa 12 Møder sammen med Forretnings-Udvalgene for Stemmerets Organisationerne i de besøgte Byer. Disse sociale Funktioner tilsammen med Komité-Møderne og de offentlige Møder udgør 76 officielle Stævner i 40 Dage; eller gennemsnitlig to pr. Dag.
Vort Arbejde sluttede med en Konference i Durban, Hovedstaden i Natal, som overværedes af de Delegerede fra næsten alle Stemmerets Klubber i Syd-Afrika og blev godkendte af dem alle. Durban er det eneste Sted i Verden som, foruden os, har opført »Sat paa Prøve«.
Unionen er saa ny, at der endnu kun er liden national Patriotisme, eller Loyalitet. Disse nationale Egenskaber maa vente paa de enhedsdannende Processer for at gøre sig gældende. Organisationer af enhver Slags er blevne dannede i adskillige Provinser og Stemmeretskvinderne er iblandt de første til at kæmpe for den nationale Sag. Dette blev nødvendiggjort paa Grund af det Faktum, at Unionens Parlament alene besidder Magten til at udvide Stemmeretten. Den første Syd-Afrikanske Overenskomst er i sig selv Beviset paa en Alvor i Hensigterne, der er vor store Sag værdig, thi Durban ligger et tusind Mil borte fra Cape Town og er et Land med »storslaaede Afstande«.
Da jeg tror, at det er et Spild af Tid og Penge at besøge et Land uden at kende noget til dets karakteristiske Fremskridt, helligede jeg mig i de 17 Dage Rejsen fra Southampton til Cape Town varede udelukkende Studiet af Syd-Afrikas Historie, og paa Rejsen igennem Landet læste jeg i Ny og Næ Boger angaaende Opdagelsesrejser, Missioner, den indfødte Races etnologiske Historie, Beretninger om afrikansk Liv etc., ialt 21 Bøger om Syd-Afrika. Oplysningerne, der erhvervedes gennem Læsning af disse Bøger, lettede i høj Grad vor Forstaaelse af Syd-Afrikanske Problemer og øgede vor Interesse og Sympathi for dette Folk.
Vi fandt Kvinde-Stemmeretsspørgsmaalet fuldstændig uopdyrket hos den store Masse, men Lederne i hver By er ualmindelig overlegne, veloplyste, intelligente og indflydelsesrige. Den eneste Hindring efter min Mening for Kvindernes hurtige Frigørelse findes i det Had og den Mistro der hersker hos Britten mod Boeren og hos Boeren mod Britten, Forhold, som uundgaaeligt følger efter en Krig, og som ikke er den ringeste af de dermed følgende Onder. Det var pinligt bestandigt at være Vidne til det stadig tilbagevendende Bevis paa denne Følelse, thi jeg traf saa mange indtagende, intelligente, ædle Mænd og Kvinder paa begge Sider; Folk, som stræbte efter en bedre Tingenes Ordning, saa at det syntes et sørgeligt Tab af Kraft, at de ikke med forenede Anstrængelser kunde gøre deres fælles Haab til Virkelighed. Der findes Boer og Britter, der kan tilgive og glemme, der ser stort paa Tingene og ønsker at arbejde fredeligt sammen for det fælles Bedste. Paa disse Folk beror ikke alene Kvinde-Stemmerettens Skæbne, men ogsaa Sydafrikas Fremtid. Dersom de Kvinder, hvoraf den nye Organisation bestaar, er i Stand til at hæve sig selv og deres Sag over deres Race-Antagonisme, som saa ulykkeligt deler alle Bevægelser i Syd-Afrika, vil Suffragisterne Verden over snart kunne glæde sig over et Land til, som er vundet for vor herlige Sag.
Da Medlemmerne af de udøvende Udvalg i Cape Towns Klubber, en for en, meddelte som deres Hensigt at afholde sig fra ethvert andet Foretagende eller Handling og udelukkende ofre sig for deres Køns Frigørelse i Syd-Afrika følgende Devisen, »dette ene skal jeg gøre« vidste jeg, at vor store Sag var reddet. Denne Aand fandt jeg ligeledes i andre Byer, og hvor en saadan hersker, er det ikke vanskeligt at forudsige Resultatet.
Vi rejste til Syd-Afrika inspirerede af Haabet om at vi kunde bringe nyttig Hjælp til den nye Stemmeretsbevægelse, som kæmpede for at faa Fodfæste midt i de forvirrede Forhold, som var en Følge af Krigen. Hvor meget vi hjalp, vil vi aldrig faa at vide. Det er trøstende for os at tænke paa, at der tilsidst blev dannet et Forbund for Unionen, og at vi kunde hjælpe Kvinderne ved Dannelsen af det.
Men nu da Rejsen er forbi, og vi nærmer os Ægypten, vor næste Station, er vi paa det rene med, at vi modtog langt mere, end vi gav. Personligt, tilstaar jeg, har jeg aldrig lært saa meget i andre fire Maaneder af mit Liv. Vi erkender, at vort Syn er blevet udvidet og forfrisket ved Berøringen med de Syd-Afrikanske Problemer. Afrikas tragiske Historie har uddybet vor Ærbødighed lige saa meget for Mændenes uforfærdede Tapperhed som for Kvindernes dristige Heltemod.
Det har styrket vor Tillid til vor Sags uundgaaelige Sejr i alle civiliserede Lande og har fornyet vor Tro paa vor Races hurtige Bevægen sig fremad imod et mystisk hinsides, hvis Art vi endnu ikke kan forudsige, men som sikkert indeslutter større Frihed for alle Folk, større Enhed i Opfattelse, større Tolerance for hverandre. Vi forlader Syd-Afrika, overbeviste om, at i dette Land, saa uligt alle andre, udarbejder den mystiske Udviklingsproces en stor Skæbne for dets Folk, og at værdifulde Bidrag til Verdens Civilisation med Tiden vil følge. Vi efterlader kære Venner, hvis Haand vi har trykket i sympathisk Forstaaelse, og vi har forladt et Land, indhyllet i et fortryllende Skær.
Aarstiderne er forskellige fra vore Syd for Æqvator, og vi ankom til Cape Town sidst paa Vinteren den 8 August hvor Varmedunke, Flonnels-Natkjoler og Filtsko var nødvendig Comfort for Natten og varme Klæder mod tunge Plaider forlangtes om Dagen. Butikkerne udbredte de sidste Foraarsmoder, men om disse var de Moder, vi sidst havde set i London, eller om det er dem, vi skal se der til næste Aar, var jeg ikke Kender nok til at opdage. Inden en Maaned var gaaet, var Foraaret der, i hele dets fortryllende Pragt af Orange-, Citron-, Æble-, Kirsebær-, Pære- og Mandelblomster. Da kom Sommeren, for i Virkeligheden er der hverken Foraar eller Efteraar. Vinteren, den regnfulde Aarstid, bliver paa en Dag til Sommer. Vi har nu undgaaet Midsommer Heden, der kommer i Februar, men Varmedunken er bleven erstattet af Viften og Solskærme for nogle Uger siden. Landet er forskelligt fra alle andre i dets Udseende og dets Produkter. Da den hvide Mand kom, saa han den farvede Mand tænde Ild i Græsset i det tidlige Foraar og saa, at nyt Græs voksede hurtigt op, grønt og friskt. Man siger, at Lynet lærte den Indfødte denne Fremgangsmaade for mange Aarhundreder siden. Den hvide Mand fulgte hans Eksempel, og hvorhen vi kom paa vore Rejser, var Grønsværet brændende eller afbrændt. Flokke af ualmindelig langhornet Kvæg, vildtudseende Geder, tæthaarede Faar, eller smukke snehvide Angoraer saas i alle Retninger af det opdyrkede Land, medens Strudse saas paa hvilken som helst Tid paa Dagen. Langt borte fra beboede Egne suser Togene milevis gennem tavse, øde Landstrækninger, oversaaede her og der med stenede Kopjes og med Pletter af lavt voksende Træer eller Krat.
Det er et Land med faa Broer og Veje. I Regntiden er der store brusende Floder, men Vandet forsvinder hurtigt, efterladende et fuldstændig tørt Flodleje. Landet er bogstavelig talt dækket af smaa brune Høje, som paa Afstand ser ud som Høstakke. De er lavet af Termitter, eller hvide Myrer. Deres Hjem er under Jorden, og Højene den Jord, der er baaret op for at udvide deres Bolig. De Indfødte bruger dette Materiale til at lave Gulvene i deres Hytter og de er saa glatte og haarde som Asfalt. Boerne gravede Midten ud og brugte den som Bagerovn. Paa denne Maade hævnede de sorte og de hvide sig paa disse Plagedyrs Hærgninger. Syd-Afrika har Monopol paa Produktionen af Strudsfjer, gør Fordring paa at frembringe 90% af Jordens Diamanter og over Halvdelen af den aarlige Guldproduktion. Dette haarde Arbejde udføres af de Indfødte. Vi saa disse farvede Folk i deres Hytter, i under Opsyn værende Steder, i Miner, i Værksteder og Hoteller, overalt interesserede de os. »Den menneskelige Races Børn«, kalder Syd-Afrikanerne dem for, men de udfører Mænds Arbejde. Vi ved, hvad de Hvide mener om dem, vi har forgæves søgt at faa at vide, hvad de mener om den hvide Mand. Takket være Stemmerets Kommiteerne i de forskellige Byer har vi faaet Tilladelse til at besøge Diamant- og Guldminer, et stort Dynamit-Værk, vi har set Bøndergaarde af enhver Art, Skoler, Universiteter, Hospitaler, Hjem for Ubemidlede, og saavidt muligt kom vi i Berøring med Livet. Vi har smagt mærkelige Frugter, Mangoer, Granatæbler, men mest af alt foretrak vi de herlige Annanas og Bananer, som vokser der i deres største Fuldkommenhed. Vi har holdt store Buketter af mærkelige Blomster, som ingen af os havde set før, i vore Hænder og har beundret Naturens Forskelligartethed. Vi har gravet i Sandet ved Havbugten efter de pragtfulde Konkylier, som i talløs Mangfoldighed ogsaa er et Bevis paa Skabningens Vidundere. Vi har plukket mærkelige Frøarter, nogle skinnende skarlagenrøde af Træer og Buske, alle endnu et Bevis paa Afrikas Vidundere. Vi har set vore fjerne Beslægtede - Aberne - lege i Træerne, og i alle velordnede Musæer har vi set Exemplarer af dette mærkelige Lands Dyrearter.
Fra det første Øjeblik vi fik Table Rock, Cape Towns frygtelige Bevogter, i Sigte, til det sidste Syn af Durbans vajende Palmer var vor Henrykkelse fuldkommen. Vi kom for at arbejde, men vi synes at vi har haft den længste, bedste og fredeligste Ferie i vort Liv. Afrika anses for at være det usundeste Fastland; det kan være, men vi er alle gaaet frem i Sundhed, Styrke og - jeg vilde ønske jeg kunde sige - Skønhed. Ak, Afrikas Sol har givet vor Hud nogle Overtræk af Brunt og ikke faa Fregner til at føre med hjem som Erindring.
Carrie Chapman Catt.
Aden, Nov. 12, 1911.
Oversat af Valborg Kieler.
