« Tilbage til søgeresultaterne

Brev fra Mrs. Chapman Catt

Af: Carrie Chapman Catt

« Se emneord

Cairo, Ægypten. d. 17 Dec. 1911.

Kære Fru Münter!

Tak for Brevet til Deres Veninde i Japan, som De sendte mig. Jeg veed ikke endnu naar vi kommer dertil. Vi forlader Colombo d. 9 Jan. og vil gaa med Postdamperen til Calcutta, hvor vor Adresse er: »C/O Chartered Bank of India, Australia and China« omtrent 1. Marts. Derfra gaar vi til Batavia paa Java (med samme Adresse tilbage igen indtil 1ste April). Herefter vil vore Bevægelser afhænge af Krigen i China. Hvis denne er afsluttet gaar vi dertil - hvis ikke rejser vi til Philippinerne og derefter til Japan. Vi kan muligvis naae til Japan alt i Juni, men maaske varer det til Oktober, som jeg skal lade Dem vide.

Vi er alle vel, men vi er trætte. Her maa vi sige Farvel til to af vore Rejsefæller, og Dr. Jacobs og jeg gaar videre alene. Vi har været i det »Hellige Land« og vi fandt det i yderste Grad interessant; men tillige var der saa smudsigt - ja, mere end Ord kan beskrive - og Hotellerne saa slette, saa vi forlod Stedet i Bund og Grund udtrættede. Vi havde derpaa det store Uheld at blive fanget i en Karantæne, hvor vi maatte sidde bag Jernstænger og et Pælegærde i 5 Dage!

Vi forsøger nu paa at hvile os ud efter vore Genvordigheder (i Cairo). Her er Hotellerne udmærkede og Klimaet ligesaa, men paa anden Maade har Cairo indtil nu ikke lagt Beslag paa vor Interesse i nogen særlig Grad.

Jeg haaber De har havt en god Jul og at 1912 vil bringe Dem alt godt.
Deres Carrie Chapmann Catt.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner