« Tilbage til søgeresultaterne
Fra en Fest i »Den Internationale Kvindestemmerets Klub« i London
Denne Fest - en Middag - afholdtes 26. Oct. i Critenon Restaurationen. Baade Formanden’s, Mrs. Philip Snowden’s og Sir John Cockburn’s Taler straalede af Optimisme. Et hjerteligt Telegram modtoges fra Mme Sarah Bernhardt blandt mange andre Telegrammer. Mr. Zangwill - der er kendt for en utrættelig Humor - sagde: »Ligesom Italienerne ved Tripolis staar ogsaa vi i Felten, og det er vort Formaal at fortrænge Tyrkerne. Vi maa nu engang for alle skille os af med den Idee, at de mandlige Beboere skrider hen over vor Planet, idet de lader Kærlighedens og Ridderlighedens Krummer falde ned over de kvindelige. Lad os hellere se Tingene i deres rette Belysning: Der var en Tid, da en Mand kunde sælge sin Hustru; i 1860 blev Mrs. John Codmore solgt for 5 Pund Sterling. Dette var en høj Betaling, thi en anden Kvinde solgtes for 5 Shilling (En Femshilling hedder paa Engelsk en Krone), og derved illustrerer hun Bibelens Ord: en dydig Kvinde er sin Husbonds Krone. Mrs. Thompson solgtes for 20 Shilling og en Nyfoundlænder-Hund«.
Andre Talere viste ogsaa deres Vid og en fornøjelig Aften tilbragtes i denne ret nystiftede Klub, hvor alle Dagens Politikere maatte holde for.
Ogsaa har Mændenes Liga for Kvindestemmeret alt i October begyndt sin Serie af Møder under Mr. Herbert Jakobs Formandskab. Og her finder vi den utrættelige Mrs. Fawcett som første Taler.