« Tilbage til søgeresultaterne
Brev fra Norge
Kjære redaktør! *)
Som man vil erindre, sendte jeg »Kvindestemmeretsbladet« isommer en melding om at den norske regjering hadde foreslaat, at adgangen til statens embeder skulde under samme Betingelser som for mænd ogsaa aapnes for kvinder. Dog skulde der undtages endel. **)
Denne regjeringsproposition blev behandlet i odelstingel igaar. Og den blev vedtat. Derved vandt norske kvinder en ny sejer i sin kamp for likeberettigelse med mænd. -
Men - ja, der er desværre altid et men! Den begrænsning, som regjeringsforslaget indeholder, lykkedes det ikke vore venner og talsmænd i tinget at faa ryddet av veien. -
Den største del av debatten kom til at dreie sig om, hvorvidt kvinder var skikket for og burde tilstedes adgang til presteembederne. Her forekom det forunderlige og for mig nye, at mens enkelte byrepræsentanter mente at det vilde vække forargelse i mange menneskers religiøse bevidsthet at se og høre en kvindelig prest præke, hadde landrepræsentanterne et langt friere og liberalere syn paa den sak. Flere av dem fremholdt, at de syntes, at kvinder var særlig skikket til at være prester, fordi de i almindelighet hadde stærkere religiøse følelser og et finere sjæleliv end mange mænd.
Men der har hersket og hersker endda en forunderlig fordom netop mod kvindelig virksomhet i kirkens tjeneste. Dette fik bl. a. ogsaa utslag i den beslutning som blev fattet den 22de december ifjor, da kvinder ved en beslutning, fattet i statsraad, fik adgang til at tale i kirken. Men - bare til at holde religiøse foredrag! Præke maa de ikke!!
Jeg har ofte søkt at forklare mig selv, hvori denne fordom kan stikke, men er ikke kommet til noget tilfredsstillende resultat. Jeg blev ikke engang klokere paa det punkt, da jeg overvar debatten og hørte alle argumenter pro et contra i odelstinget igaar! Efterat Bjørnson har fortolket det gamle bibelsted »kvinder maa tie i forsamlinger« derhen, at de ikke maa sitte og snakke indbyrdes under en gudstjeneste,***) hadde jeg gjort mig op, at det vel var paa grundlag av det argument, jeg engang hørte en prest fremføre for endel aar siden, at de fleste bygget fordommen. Han sa nemlig: »det er utilbørlig for mænd at la sig belære av kvinder«. Om dette ogsaa er Pauli ord, skal jeg la staa hen. Men hans argument faldt ogsaa til jorden for mig, da de samme mænd, som ikke ville ha kvinder i presteembeder, intet hadde at indvende mot, at kvinder blev teologiske professorer ved universitetet! Belære og opdrage mænd til prester det gaar an. Men den samme lærer og opdrager kan ikke selv bli prest, naar det er en kvinde! Jeg kan ikke finde frem i dette ræsonnement. Men det er vel fordi jeg ikke har studeret min »logica« tilbørlig. -
I princippet, at statens embeder bør under samme betingelser som for mænd ogsaa være aapent for kvinder, var alle partier og repræsentanter enige med indskrænkningen for kvinder, som nævnt.
Redaktør Oddmund Vik kom med et »bænkeforslag«, vilde at alt forbehold skulde utgaa, idet han mente, at livet selv regulerte forholdene. Ganske vort standpunkt. Han syntes ogsaa, at forslaget om, at kvinder ikke skulde kunne bli officerer burde bortfalde. Det største militære geni som har levet, var en kvinde. Hun var en bedre general end selve kongen av Frankrike. Og om der fødtes en norsk Jeanne d’Arc, burde hun ikke stænges ute av en lov. Der var ogsaa andre forslag fremme. Tingets ældste repræsentant, hr. Liestøl, der især var en ivrig talsmand for at faa kvinder som præster, foreslog at forbudet mot dette, skulde utgaa av propositionen. Men desværre opnaadde hans forslag bare 39 stemmer, mens 49 stemte imod det.
Og saa gik regjeringens forslag igjennem, og saken oversendes nu lagtinget, hvor der er al sandsynlighet for at det faar flertal Men - vær viss: om nogen aar, saa falder nok begrænsningen. For det gaar relativt ganske hurtig fremad med vor sak heroppe.
Med venlig hilsen til alle medlemmer av Kvindestemmeretsklubben og ønsket om et godt nyt aar for de danske kvinders sak!
Deres F. Mørck.
Kristiania, 19.-1.-1912.
*) Fra Frøken Frederikke Mørck.
**) Se »Kvindestemmeretsbladet« for April 1911.
***) Jeg har ofte overværet Gudstjenesten i den gamle og nye Synagoge i Breslau. Baade paa Trappegangen og ved de Steder, hvor Kvinderne skulde sidde, var der opslaaet Anmodning om, at Kvinderne skulde tie stille, en Anmodning, der ikke blev respekteret! Der var en Hvisken og Tisken over alle Grænser; men det paamindede mig om, at Gudstjenesten foregaar paa et for dem fremmed Sprog - Hebraisk!
Redaktøren
