« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes politiske Valgret i Sverrig rykker nærmere

« Se emneord

En af Aarsagerne til mange Kvinders Fængsling i London var. at de vilde lytte til Kong Edwards Trontale, om han i denne gav en sømmelig Plads til det, der bevægede saa manges Hjerter, om han vilde idetmindste antyde, at man havde i Sinde at yde den store Bevægelse nogen Opmærksomhed? - Men Kong Edward ignorerede, at det var en saa stor Del af hans Undersaatter forment at bringe sine Klager for det høje Parlament. Kvinderne samledes udenfor Parlamentet, hvor beredent Politi brød deres Rækker. Mange blev ligefrem »redet ned« i Stenbroen, og det var vistnok ved denne Lejlighed, at det største Antal Kvinder førtes til Holloway-Fængslet.

Erindringen om denne triste Episode fremstiller sig uvilkaarlig for Ens Tanker, naar man i en svensk Avis læser Kongen af Sverrigs Trontale i det Herrens Aar 1912 nu i Tirsdags, 15de Januar:

Goda Herrar och svenska män!

»Jag halser Eder, svenska folkets målsmån, hvilka nu församlats till ett förste riksmote efter skedda nyval till båda kamrarna«. o. s. v.

Meget snart gaar Hs. Majeslæt over til at omtale det ømme Punkt: »Den gennemförda förandringen af rösträtten til Andra kammaren har bortlaget den skarpa skiljelinje, som hänfört sig till medborgarnas olikhet i ekonomiska villkår. Men allt jämt gäller, at kvinnan i det väsentliga saknar den förnämsta af medborgerliga rättigheter. Hänsyn såväl till rättvisa som til statens välförstådda nytte kräfver, att detta misförhällande ändras. Det är derför min afsikt, att vid innevarende riksdag förelägga Eder förslag till ändringar i riksdagsordningen i syfte, att kvinna må erhälla valrätt och valbarhet till riksdagen på samma villkor som man«.

Dette er saagodtsom det første Kong Gustaf berører i sin Trontale, og derefter gaar han over til at omtale Finantsernes Anvendelse og en ny »krigslagstiftning« og han »äskar« deres »anslag« for at faa de mange tusinde Kr. til det følgende Aar, saa omtrent 7 Millioner flere end i det forløbne.

Landsföreningan för kvinnans politiska rösträtt afholdt d. 10. Januar sit 9. Aarsmøde i Stockholm. Frøken Anna Whitlock finder vi igen paa sin gamle Plads som »Ordførende«, hvilken hun skilte sig saa udmærket ved i København under Kongressen i 1906, og tildels i Stockholm under Kongressen i 1911. Efter at hun har hilst Forsamlingen velkommen, holdt Hr. Ernst Beckman, Medlem af Første Kammer og Formand for »Männans Förening för Kvinnarnas politiska Rösträtt« en Tale om den nuværende Situation, hvori saa store Fremskridt øjnedes sammenlignet med tidligere. I 1907 havde Justitsministeren udtrykt sin Velvillie ligeoverfor Kvindebevægelsen og sin Overbevisning om, at den snart skulde naa sit Maal. I 1908 havde to af Landets politiske Partier sat »Kvinnans Rösträtt« paa sit politiske Program, hvilket maatte vække store Forhaabninger om Fremtiden.

Ak, samme Justitsminister udtalte et Par Aar efter, at Kvinderne selv ikke ønskede Valgret. Og der opsteg sorte Uvejrsskyer i Horrizonten. Et Højreparti med Statsminister Lindman i Spidsen var nu kommen til at staa for Regeringen. Statsministeren yttrede: »att det ikke var forenadt med ansvarsmedveten politik att bevilja kvinnorna rösträtt, innan man fåt erfara virkningarne af den nyligen gennemförda rösträttsreformen (altsaa Mændenes). Denne Reform har udvidet Vælgernes Tal. Redaktør Lindh siger i sin Tale: »De Virkninger, man først vilde have Erfaringer om, har saa hurtigt og kraftigt givet sig tilkende, at Højre snarere maa frabede sig yderligere Oplysninger i nævnte Retning«. Redaktør Lindh gør ogsaa opmærksom paa, at Dr. Hilma Borelius paa en Enquéte i Stockholm Dagblad saalydende: »Hvad hoppas ni af år 1912?« havde svaret: »att høgern forändrar sig därhän, att det blir möjligt och drägligt att på en gang tillhøra högern och arbeta för kvinnans rösträtt och andra kvinnofrågor«. Højre har jo kulmineret, men selv om den fra Efteraaret 1911 har mistet sin Magtstilling, er det dog af Betydning for Kvindevalgretten, om den har sympathiserende Venner i Højrepartiet. Heraf vil muligvis kunne afhænge Spørgsmaalets snarlige Løsning. I første Kammer har Højre en Majoritet af 22, thi Højre har 86 og Venstre 64 Stemmer.

Af Venstre venter man stor Imødekommenhed.

At man alt i den indeværende Rigsdagssamling kan vente et Regeringsforslag om politisk Valgret og Valgbarhed for Kvinder er en i høj Grad opmuntrende Kendsgerning. Vi kan forsikre vore svenske Søstre om, at vi af fuldt Hjerte under dem at naa dette Maal før vi selv naar det, og at vi kun føler os i Taknemlighedsgæld til dem for den værdige Maade hvorpaa de har ført deres Stemmeretskampagne. Thi vel kaster dette Glans over deres eget Land men ogsaa over Medskandinavernes. Dette naturligvis set med den internationale Alliances Øjne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner