« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgretsklubben
Den 16. Januar.
Efter at Formanden, Fru Münter havde bedt Forsamlingen om Lov til at sende en Hilsen til Gina Krogs Jubilæum og bragt den en Hilsen fra Mrs. Chapman Catt, tog Fru Gudrun Rørdam Ordet for at gøre Foreningen nærmere bekendt med det nationale Fremskridtspartis Program, hvis Blad allerede har gjort sig fordelagtig bekendt under Navn af »Dansk Folkestyre«.
Foredragsholderen gik ud fra, at man ikke kan udrette noget i Politiken uden som Medlem af et Parti. Men Kvindernes ideelle Krav kan ikke stilles tilfreds af de bestaaende Partier, som efterhaanden mere og mere er kommen til at ligne en Børs, hvor der sjakres og købslaas med lokale Fordele for at faa Love vedtaget, der kun skulde dikteres af Hensynet til det hele Lands Vel. Det nydannede nationale Fremskridtsparti mener dog at have Krav paa at blive taget i Betragtning af Kvinderne, da det særlig vil arbejde hen paa at højne Moralen i det politiske Liv. At det ingen Fortid altsaa heller ingen Forpligtelser har, er dets ene store Fordel. Desuden forlanger det af sine Medlemmer kun Tilslutning til to Hovedpunkter. Det ene af dem er en sagkyndig Ordning af Forsvarssagen, der forvisser Udlandet om Danmarks upartiske Neutralitet (i denne Sammenhæng berørtes det, at Fremskridtspartiets Blad havde været det første til at raabe Vagt i Gevær imod den sidst førte Udenrigspolitik), det andet Kærnepunkt var Omordningen af Landsthinget, hvis Privilegier efterhaanden havde »ødelagt deres Værdighed«.
Dr. Harsløf gik nærmere ind paa den tænkte Ordning af Landsthinget der - efter Partiets Mening -skulde være et Sagkundskabens Ting med suspensivt Veto. .
Dr. Fabricius anbefalede Valg efter Qualitetsmetoden og udtrykte sin Glæde over at Kvinderne ikke vilde danne et særligt Kvindeparti.
Overretssagfører Just-Lund tog derefter Landsthinget i Forsvar, der saa længe havde været Kulturbæreren i det politiske Liv, men desværre nu var paa Vej til at blive ødelagt af den almindelige Valgret. I Modsætning til Dr. Fabricius talte han om det uheldige Resultat, der kunde komme frem ved Valg efter Qualitetsmetoden og udtrykte sin Sympathi for Tanken om et særligt Kvindeparti.
Og saa fløj - som en susende Stormvind fra Nord den begejstrede, af indre Bevægelse bævende Comtesse Wedel-Jarlsberg op paa Talerstolen. Hun vilde, sagde hun, bringe sine danske Søstre en Tak fordi de havde tilladt hende at være til Stede ved dette Møde, hvor de saa strengt havde bedømt deres eget Land. »Men, kære danske Søstre«, fortsatte hun, »jeg misunder Eder den Situation I er i. Vi i Norge har faaet hvad I stræber efter, men vi ere altfor »forte«, vi har ikke givet os Tid, ligesom I gør, at forberede os paa dette Gode, at gennemtænke Forholdene til Gavns. Og at I gør det, og at I har et saadant idealt ungt Parti at slutte Jer til, det er hvad jeg misunder Eder. Og saa vilde jeg gerne sige een Ting til: Dan ikke et Kvindeparti, saae ikke Krig imellem Mand og Kvinde! Nej, Haand i Haand, vælg ikke Mand eller Kvinde, nej, vær enige om altid at vælge det bedste«.
Stormende Bifald lønnede denne i Sandhed beaandede Tale.
Efter at Formanden, Fru Münter endnu havde sagt nogle stemningsfulde Ord om, at Arbejdet for Kvindesagen, for Idealerne kunde tjene til at bygge op hos den Enkelte, hvad Livets Modgang maatte have nedbrudt, indbød Frk. Alberti med stor Elskværdighed hele Forsamlingen til en hyggelig The i kv. Lsf’s Tearoom, hvor der udbragtes forskellige Skaale for Frk. Alberti, Fru Münter, Fr. Rørdam, de assisterende Herrer og ComtesseW. Jarlsberg.
Før man skiltes glædede den elskværdige Frk. Widén Medlemmerne og deres Gæster med en fint pointerende Deklamation af forskellige dels alvorlige dels humoristiske Sange af Bjørnstjerne Bjørnson, Frøding etc.
Det. var i det Hele en meget lærerig og stemningsfuld Aften.
