« Tilbage til søgeresultaterne
Om chinesisk Reform og om chinesiske Kvinder
(Sluttet)
I saa mange Aarhundreder er Hjemmet bleven betragtet som det eneste passende Opholdssted for en chinesisk Kvinde, at det er vanskeligt for en almindelig Mand at gøre andet end i Rædsel vige tilbage for Udsigten til, at hans Hustru og Datter skulde deltage i de Amazoneagtige Slag, som Suffragetterne opfører. Men det vilde være ligesaa taabeligt at paastaa, at Tilstedeværelsen af Klostre i katholske Lande nøder enhver Kvinde, som lever i disse Lande, til at blive Nonne, som at insistere paa, at enhver godt oplært, ung Pige nødvendigvis skulde ville give Udtryk for sin Kampberedthed. Hovedformaalet for Opdragelse maa blive en forbedret Kultur; i dennes højeste Form maa den vise hen imod Selvbeherskelse og ikke imod at give alle Tøjler løse.
De lattervækkende Karikaturer i Vestens Blade om Ægtefæller, der passer Baby’en, og Hustruen i »jupe culotte« skridende frem til Foredragssalen eller til Mødet for at vinde endnu flere Proselyter - er ligesaa vulgære som de er falske. Den stærke Mand vil altid blive Herre i sit eget Hus, selv om han ægter den i Universitetsgraderne mest fremadskredne unge Pige. Men hans Styrke og Evner bliver saa meget lettere anerkendte af en Kvinde, hvis Opdragelse sætter hende i Stand til at vurdere dem, end af en Dukke uden Udvikling. Især i et Land som China, hvor det at føde og opdrage Sønner anses for Kvindens højeste Funktion, vil det være iøjenfaldende for en civiliseret Mand, at hans Sønner bliver sundere ernæret af en Moder, som dog har de første Principer af Husorden og Renlighed end af en herom uvidende. Jeg hører hver Dag de sørgeligste Beretninger om smaa Børns ubetimelige Død, foranlediget af Mødrenes grove Forsømmelse; og disse Tragedier er desto sørgeligere, fordi de i Almindelighed ikke foraarsages af Mangel paa Kærlighed fra Forældrenes Side men af Mangel paa tilstrækkelig Kundskab. Fremmede Læger kan bevidne, at Barn efter Barn er bragte til Hospitalerne lidende af skrækkelige Sygdomme, foranlediget af Moderens smudsige Vaner og absolute Uvidenhed, om hvilken Diæt og helbredsbevarende Tilsyn hendes Barn burde underkastes.
Jeg nægter ikke et Øjeblik, at lignende Vilkaar findes i Londons Fattigkvarterer, til Trods for alle Anstrængelser af Byraad og andre lokale Authoriteter. Men i China er Ondet uendeligt større og mere udbredt, ikke alene paa Grund af Befolkningens Storhed, men ogsaa fordi dette Onde ikke er indskrænket til de lavere Klasser. Med meget faa Undtagelser er Kvinder af højeste Rang ligesaa uvidende om de simpleste physiske og physiologiske Kendsgerninger; og Dødeligheds-Procenten vil aldrig blive mærkbart sænket, før alle chinesiske Mødre idetmindste har nogen Kundskab om de sædvanlige Love for at bevare Sundheden.
»Om de chinesiske Mødre er uvidende og usunde, saa vil de Sønner, de føder og opdrager, blive ligesaa!« skrev Mrs. Archibald Little, hvis udmærkede Korstog mod Lemlæstelsen af Chineserindernes Fødder, fik en saa beundrende Omtale af den chinesiske Minister i London. Kvinderne er ikke alene Halvdelen af Nationen, men Mødre for Mændene.
Derfor, naar Chineseren ret indseer, hvor meget hans Sønners sunde Opvækst afhænger af Moderens Klogskab og Fornuft, saa vil de sikkert forstaa, at intet Reformforslag kan blive vedvarende virkningsfuldt for Landets Bedste, hvis det ikke tillige indeslutter et Forslag, som tilraader de chinesiske Kvinders højere Opdragelse.
(Af en Artikel i en chinesisk Avis fra 11. Maj 1911, sendt til Kvindestemmerets-Bladets Redaktion.)
Oversat af Valborg Kieler.
