« Tilbage til søgeresultaterne
Overretssagfører Frk. Henny Petersen
Det er os en Glæde i vort Blad at have faaet et Portrait af vor første kvindelige Overretssagfører. Ogsaa er det os en Glæde at konstatere, at tiltrods for hendes ivrige Studier i Ungdommens Aar, har hendes Ydre ingen Skade taget deraf, men er i høj Grad vindende.
Hun blev Student i Aaret 1900 med Laud.
Straks efter Eksamen fik hun Ansættelse som Fuldmægtig paa Højesteretssagførerne Shaw’s og Dietrichson’s Kontor, hvor hun er forbleven til nu med Ret til selv al drive Forretning som Sagfører.
I Aaret 1906 opnaaede hun ved personlig Henvendelse til Rigsdags- og Regeringsmedlemmer Vedtagelsen af en Lov, der gav Tilladelse til, at Kvinder kunde blive Sagførere, Overrets- og Højesteretssagførere. Frk. Henny Petersen fik Bestalling som Overretssagfører i 1909. Ifølge Lovgivning skal man være Fuldmægtig i 3 Aar, før man kan faae Bestalling. Siden 1909 har Frk. Henny Petersen drevet Sagfører forretning.
Hvergang vi ser hende, glædes vore Hjerter ved at betragte denne dygtige Pioner for Kvindesagen. Dansk Kvindesamfund opnaaede at faae hende som Formand for sin Kjøbenhavns-Kreds fra 1907 til 1909. Hun maatte trække sig tilbage paa Grund af privat Arbejde.