« Tilbage til søgeresultaterne
Bemærkninger til Forstaaelse af den engelske Politik
De spurgte mig om hvad »three-cornered-elections« betød? Som De selv mente betyder det, at 3 Kandidater har stillet sig for samme Sæde i Parlamentet. Som De ved, har vi fire politiske Grupper:
1. Den konservative Gruppe.
2. Den Liberale eller Radikale (som nu er Regeringsparti).
3. Labour party.
4. De irske Nationalister.
Den nuværende Regering er kun istand til at opretholde sin Indflydelse ved Hjælp af Labour Party’s Stemmer, samt de irske Nationalisters, men kunde maaske holde sig en lille Stund oppe uden Labour party. Det har et Flertal over de Konservative af omtrent 108. Af disse er de 76 Nationalister og af Labour party er der 42. De irske Nationalister repræsenterer naturligvis kun Irland, men i England og Skotland har der hidtil været en taus Overenskomst om, at hvor en Liberal havde stillet sig som Kandidat til Parlamentsvalg, stillede en Mand af Labour party sig ikke som Opponent ved Valgene og vice versa. I den sidste Tid er der imidlertid kommet tilsyne en vis Tilbøjelighed til Rivninger mellem Liberale og Labour party paa Grund af Striker og industrielle Spørgsmaal, og følgelig har Labour party’s Mænd stillet sig for de parlamentariske Pladser, der sædvanligvis var forbeholdt de Liberale - og omvendt. Disse Valg kaldes for »three cornered«, og Stemmerne siges at være splittede. Resultatet er, at de Konservative undertiden bliver valgte paa Grund af denne Delthed i Coalitionens Stemmegivning. Dette var Tilfælde i Midlothian forleden Dag, hvor en Konservativ fik sin gamle Plads igen, fordi en af Labourpartiets Mænd vilde stride for Pladsen saavel som en Liberal. Den Nationale Union hjalp Labourpartiets Mand, baade med Penge og Arbejde, og det erkendes almindeligt, at det var denne Hjælp, som var bestemmende for Valget. Mange af vore Medlemmer er imod denne Politik, men det var bestemt i vort Aarsmøde: »at saaledes skulde vi gøre«, og nu støtter vi Partiet loyalt hele Landet over.
Videre er der meddelt os om de Optøjer, der fandt Sted i Llanystumdvy i Wales til hvilken Begivenhed Mrs. Fawcett i sin Formandstale hentyder, at de fremkaldtes ved, at »de Militante« afbrød Mr. Lloyd George, da han holdt Tale ved Aabningen af en Institution i Wales. Kvinderne blev skændigt behandlede af nogle Bøller, Haaret blev i store Haandfulde revet af deres Hoveder; nogle blev bogstaveligt kastet over en Hæk. Øjebliksphotographier udkom ligestraks i Bladene, og det kunde ikke nytte at nægte. Det har vakt almindelig Misbilligelse, at ingen Arrestationer er bleven gjorte, hvad forresten aldrig sker, naar Kvinderne bliver mishandlede, hvorimod disse arresteres ofte uden nogen paaviselig Grund. Om end at »National Union« ikke har nogen Sympathi for Suffragetter, maa de dog oprøres ved den Behandling der bliver disse tildel.