« Tilbage til søgeresultaterne
Baronesse von Suttner
Baronesse Bertha von Suttner vil blive Midtpunktet for Alles Blikke, naar hun giver Møde i Philadelphia ved det nationale Kvindestemmeretsstævne og holder sin Tale den sidste Aften.
Baronesse von Suttner er formodentlig den ledende Apostel for den Internationale Fred den Dag idag. Hun var Datter af den kejserlige Feldtmarskalk Frantz Joseph, Greve af Kinsky og Datterdatter af Prindsesse Christine Lichtenstein; hun havde saaledes saavel kongeligt som adeligt Blod i sine Aarer, og hun havde sikkert ikke gennem Arv inddrukket sit Had til Krig. Hun ægtede Baron von Suttner meget imod deres Forældres Ønsker. De Elskende forsvandt ganske stilfærdigt og levede i Kaukasus i 10 Aar. Det var en lykkelig Tid, og Baronessen skildrer den i sine Memoirer ligesom Baronen i sin Bog: »Kaukasus Børn«. Fattigdom og litterære Kampe udviklede Tænksomhed og Villieskraft i den tidligere Verdensdame. Født i den højeste Klasse, lærte hun nu at kende Fattigdom og Selverhverv som en fattig Mands Hustru, og det udviklede i hende en varm Følelse for de underkuede og forpinte Racer.
Efter at være vendt tilbage fra Kaukasus, levede hun og hendes Mand i næsten 20 Aar i det gamle Familieslot ved Harmansdorf nær ved Wien. Begge var meget produktive Skribenter, og deres Værker blev godt modtagne af Publikum. Efter Baronens Død i 1902 flyttede hans Hustru tilbage til Wien og helligede sig der til Arbejde for Fredssagen.
Den store Udvikling for Fredsbevægelsen i Europa skyldes hovedsageligt hendes store Arbejde. I adskillige af hendes tidligere Bøger som: »Maskinernes Tidsalder«, »Sjælens Drivfjedre« havde hun angrebet den gængse Krigsførelse i en Stil saa kraftig, at man troede, at den anonyme Forfatter var en Mand. Af hendes andre reformerende Værker vil vi nævne: »Før Stormen«, »Dæmning for Floden«, »Den menneskelige Løftning«. Sidstnævnte Bog, som lige er udkommen, handler om Krigens Afløsning af International Voldgift.
Hendes store Roman.
Men i ingen af hendes Boger har hun givet sine Anti-Krigs-Argumenter saa mægtigt, som i hendes mest bekendte Bog: »Ned med Vaabnene!« hendes Mesterværk, for hvilket hun blev belønnet med Nobel-Præmien paa 40,000 Dollars. Denne Bog er solgt i Hundrede-Tusindvis og er bleven oversat i hvert civiliseret Sprog. Den er bleven formet som en Skole Læsebog. Den er bleven dramatiseret mange Gange, og dens Titel er endnu den Dag idag et Slagord i Tyskland. Ingen Bog i Listen over Fredslitteratur har behandlet Spørgsmaalet saa populært og paa samme Tid saa dybt. Bogen er overstrømmende af Kærlighed - ægteskabelig Kærlighed, Kærlighed til Børn, Kærlighed til Naturen, til Dyr og til Menneskeheden. Dens rammende Pile var hentede fra hver tænkelig Kilde - historisk, philosophisk eller statistisk og alle, saa er de ført frem gennem en højst interessant Romanform. Den er bleven regnet for et af de 10 Hovedværker her i Verden. Den er ogsaa bleven kaldt for: »Onkel Toms Hytte i Fredsbevægelsen!« Den kan godt nok kaldes saaledes, henseet til Militarismens Slaveri, som hvert Barn er født til, som aabner sine Øjne i en saakaldet »Stormagts Rige«. Skolerne er indrettede som en Forberedelse til Militærtjeneste, og om nogen Dreng ikke kan tage sin Examen heri, bliver han straffet ved en særlig degraderende Slags Tjeneste i Arméen. Dette foraarsager ofte mangen en ung Dreng før sit tyvende Aar til at begaae Selvmord.
Fyrst Dolgurucky siger, at det var Læsningen af denne Bog foruden Bloch’s store Bog om »Krig«, der foranledigede Czaren til at udsende sit meget omtalte Fredsmanifest i 1898. Ialfald var det kort efter dens Udgivelse, at den første Internationale Freds Kongress og Haag’er Konferencen fandt Sted. Straks efter opstod Fredsforeninger i Frankrig, Italien og i hele det nordlige og centrale Europa, Tyskland alene har henved hundrede. Bogen i Forbindelse med Forfatterens hele personlige Aktivitet førte til, at der dannede sig Centrer for Fredsarbejdet i Østerrig, Ungarn, Schweitz, Holland, Danmark, Norge og Sverrig. Baronessen blev derefter benævnet som: »den Kvinde som gjorde Indtryk paa Czaren« men hun bevægede hele Europa, ja - hele Verden lige saa vel.
En romantisk Tildragelse.
Baronessen og Alfred Nobel blev først bragt sammen ved en romantisk Hændelse. Nobel en meget rig Dynamit-Fabrikant, havde averteret efter en Dame til at føre sit Hus, men det skulde være en Dame af Rang. Netop paa denne Tid modsatte den Suttnerske Familie sig Ægteskabet mellem deres Søn og den unge Comtesse v. Kinsky, fordi hun ikke havde nogen Medgift. Dette bragte hende til at fatte det Forsæt at gemme sig et eller andet Sted. Saa rejste den unge Comtesse nok saa tappert til Paris, skøndt med et brudt Hjerte, hun var vel højere i Rang men havde en fattigere Pung end hendes Elsker. Det var Alfred Nobel, som modtog hende, som lyttede med Sympathie til hendes Historie, og som blev hendes varme Ven og Ridder for stedse. Vi skylder det til hende, at Opdageren og Fabrikanten af Dynamit og Krigs-Sprængstoffer støttede Fredsbevægelsen med sine Millioner og efterlod en Formue som skulde uddeles aarlig til Kvinder og Mænd, som gjorde mest for at fremme Sagen. Den Kendsgerning, at han hele sit Liv blev en Pebersvend og hendes dybt hengivne Ven, kan engang i Tiden blive Grundvolden for en international Fortælling.
Organiserer mange Kredsforeninger.
Baronessen var en virksom Deltager i at organisere Fredsforeninger i Budapest, Wien og Berlin, Venedig, Triest og i mange andre Byer. Hun er især stolt over at have hjulpet til at organisere den tysk-amerikanske Fredsforening i Ny York.
Hun bliver ofte anmodet om Bidrag af Historier, Skitser, Fortællinger og Interviews i tyske, franske og italienske Blade. Hun fører en omfangsrig Correspondance med Førerne for Freds-Bevægelsen paa begge Jordens Halvkugler. Hun rejser til Fredscongresser og giver Udkast til deres Programmer o. s. v. - o. s. v. -
Hjælper andre Reformer.
Foruden Fredsbevægelsen har Baronessen altid været en ivrig Arbejder for Forhindring af Grusomhed mod Dyr, hun virker imod Antisemitiske Fordomme og til Gunst for Kvinders Ligeberettigelse med Mænd. Hvad hun har gjort for Kvinders højere Opdragelse, vilde i sig selv være nok til at fylde Livet for en sædvanlig Kvinde. Hendes Undersøgelser i den internationale Lov og hendes Studier i den parlamentariske og konstitutionelle Historie vilde kvalificere hende til en høj Universitets Grad. Men det er en større Hæder at have holdt Europa brændende af Enthusiasme for Fredssagen i næsten et halvt Aarhundrede.
Baronesse von Suttner er kommet til Amerika for at være tilstede ved Chicagokvindernes Klubmøde. Hun talte til det Nationale Opdragelsesforbund i Chicago og ved den Almindelige Føderation af Kvinde Klubber i San Francisko og er i denne Sommer bleven hørt ved mange Kvinde-Klubber. Baronessen taler med et vist Vid, en optimistisk Logik og megen Kraft og har en rig og vidtrækkende Indbildningskraft; alt gennemsyret med Gløden af et varmt og elskende Hjerte. (Efter Woman’s Journal.)
