« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Amerika
Hvem omvendte Roosewelt til Kvindestemmeret?
af Ida Husted Harper.
(The Tribune, 3. September)
Da Roosewelt vendte hjem fra Afrika i 1910, gjorde han en Afstikker til Norge paa Hjemvejen for at tale i Christiania Universitet, hvor de i dette Land frigjorte Kvinder overrakte ham en Velkomst Adresse. Han bragte sin Tak derfor i et Brev, som begynder saaledes:
»Mrs. Roosewelt og jeg har altid troet paa, at Kvinder burde have Stemmeret!«
De erklærede herved tydeligt nok, at ingen Omvendelse nogensinde havde været nødvendig - han var født med denne sin Tro - men det følgende Aar i Carnegie Hall, Ny York, bliver han i Pressen Citeret for at have sagt til Suffragisterne, idet han styrtede mod Døren for at undgaa at svare paa deres Spørgsmaal:
»Omvend min Hustru og min Datter; jeg er den eneste i hele min Familie, som tror paa Kvindestemmeret!
Uagtet alle disse Forsikringer lader det til at være nødvendigt for Omvendelsesværket bestandigt at gaa videre. Han var yderligt uigennemtrængelig for Susan B. Anthony’s Besværgelser for, at han dog ikke maatte ende sit 8 aarige Præsidentskab uden at have sagt nogle Ord til Gunst for at give Kvinderne politiske Rettigheder! Lige før han forlod det Hvide Hus, optraadte han saa haanende lige overfor nogle Bestyrelsesmedlemmer af »det Nationale Amerikanske Forbund for Kvindestemmeret«, som opsøgte ham for at bede ham om idetmindste at give dem nogen Anerkendelse af deres Sag, saa de skyndsomst forlod ham glødende af Harme. Han ventede ikke dengang, at han atter skulde staa som en af Candidaterne til Præsidentstillingen, og Kvinderne i Washington og Californien var heller ikke da blevne frigjorte. Et Aar inden hans Præsidentskabs Ophør blev et Brev fra ham læst op fra Berkley Lyceums Scene i Ny York, ved Begyndelsen af et Anti-Suffrage-Møde, i hvilket han sagde: »Jeg kan slet ikke indse, at der har været noget særligt Fremskridt for Kvinderne i de Stater, som har givet dem Stemmeret, som ikke deles af de tilgrænsende Stater, som endnu ikke har antaget den.« I hans Tale i St. Johnsburg sagde han: »Min Gransken af de Staters Fremgang, hvor lige Stemmeret raader, har efterhaanden paavirket mig til at tro, at Kvinden bør have samme Ret til at stemme som Mænd.«
I Maanedsskriftet: »The Outlook« giver han mange skrappe Udtalelser mod Kvinderne. Men Miss Alice Carpenter, Præsident for Kvindernes Fremskridtsklub siger: »at Roosewelt efterhaanden indsaa, at ligesom han kunde være til Nytte for Stemmeretskvinderne, kunde de være til Nytte for ham.«
Reverend Dr. Anna Howard Shaws Udtalelser om Roosewelt:
Hun siger: »at hans Sympathie for Kvindestemmeret kom altfor sent!«
Dr. Anna Howard Shaw, Præsident for »den lige Stemmerets Organisation« tilbageviser Theodore Roosewelts og Kvindestemmerets-Agitationen i bittre Ord.
»Jeg har ikke Brug for Theodore Roosewelt,« siger hun, og mange af Bull Moose’s *)Grevskabets Vælgere, som i flere Uger havde anholdt om Støtte af Grevskabets Stemmerets-Liga og dets allierede Forbund, var der for at høre hendes Anklage.
»Obert Roosewelt opdagede, at han begunstigede Kvindestemmeret, da han saa, at ved en saadan Udtalelse kunde han vinde Stemmerne i en Stat, som havde en Repræsentation af 37 Vælgere ved Vælgernes Udvalgs-Collegium.«
»Han søger nu Kvindernes Hjælp - ikke at hjælpe Kvinderne. Alt hvad han bryder sig om er Stemmer for sig selv. Foreningerne for lige Stemmeret her kan ikke forbinde sig med Bull Moose Partiet, selv ikke om det vil agitere for Kvindestemmeret!«
Telegram fra Detroit til »The Tribune« i Ny York 7. September.
*) amerikansk Elg. (Roosewelt har givet sig selv dette Navn.)
