« Tilbage til søgeresultaterne
Arbejdet for Kvindestemmeret i »De forenede Stater«
(Uddrag af Mrs. Husted Harper’s Aktikkel i »New York Tribune«)
Før vi forlader de forenede Stater, vil vi give de ærede Læsere et lille Resumée af de Artikler, Mrs. Husted Harper har sendt os. Som bekendt skriver hun i 6 store Ny York’er Blade.
Fra flere Sider har vi hørt om Ohio’s Nederlag i den Stemmerets Campagne, Staten nylig har haft. Mrs. Harper trøster os med, »at da Colorado, Washington og Californien første Gang indgav Petitionen om de Lovændringer, de ønskede, blev disse afslaaede, men at de næste Gang blev vedtagne.«
»Det er altid gavnligt at have en Campagne; det forbereder Jorden til næste Gang.«
»Nogle af de andre Stater vil upaatvivlelig faa Stemmeret ved November Valgene; og hver eneste Stat, der vindes, vil berede Vejene for de følgende. Der vil blive Nederlag, og der vil blive Sejre, men Bevægelsen vil stadig gaa videre. Den offentlige Mening bliver bestandigt Kvindestemmeretten gunstigere, og der er ingen Grund til at frygte en Reaktion. Kvinderne er traadt ind i det offentlige Liv gennem Kommunerne. At det nu maa gøre det næste Skridt og faa politisk Valgret er uundgaaeligt«.
»En Kendsgerning, som staar i Forbindelse med den nationale Campagne er: »at Kvinderne er komne ind i Politiken, og der vil de blive!« De mer end een Million og tre hundrede Tusinde Kvinder, som nu har Stemmeret, er naturligvis ligesaa meget en Del af den politiske Vælgerskare som Mænd er det, og de har øjensynligt givet Bevis for at tage mere Del deri end Mændene. Upaatvivleligt vil Kvinde-Vælgerne blive mer end fordobblede ved et næste Præsidentvalg. De vil tage levende Interesse i Valget af Candidaterne til Lovgivningsarbejdet, dernæst i hvem der bliver valgt, og søge at agitere for deres Venner, som stemmer paa at give Kvinderne Stemmeret. Dersom det mislykkes, maa de begynde deres Arbejde forfra igen. Om Forslaget gaar igjenem, og Spørgsmaalet da bliver standset, saa kommer en Campagne som den, vi netop havde i Ohio. Saasnart det ender i Nederlag, maa vi begynde forfra igen, og det er, hvad de har gjort i mange Stater om og om igen. Naar de sejrer, saa er de midt i en politisk Strid, ligesom nu i Colorado, Califormien og Resten af Staterne, hvor de er frigjorte.«