« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Fremskridt i Finland
Af Baronesse Alletta Korff.
(Før sit Giftermaal hed Baronesse Korff: Miss Alletta Louise von Reypen, hjemmehørende i Pennsylvanien. Hun tog sine Grader ved Bryn Mawr i Aaret 1900 og gennemgik et specielt Kursus i Statsøkonomi. I Aaret 1905 ægtede hun Baron Sergius Alexander Korff, en højtstillet Embedsmand i Finland. (Finlands Kvinder har Stemmeret, og Baronesse Korff tager virksom Del i det politiske Liv i sit Adoptivland).
Kvindestemmeret har været et fuldbyrdet Faktum i Finland lige siden 1906. Forud herfor har der været en betydelig Agitation for Stemmeret, navnlig ledet af Kvinder individuelt, samt ogsaa ved Hjælp af Kvindeklubber og Foreninger, spredte over hele Landet. Saalænge som Repræsentationssystemet var baseret paa det middelalderlige System af Klasse-Repræsentation, var der kun ringe Mulighed for Frigørelse af Kvinderne. Men i 1905 blev en Petition indsendt til Czaren, der bad om visse Ændringer i Landets Grundlov.
Du Kvinderne hørte, at Mændenes almindelige Stemmeret var en af de foreslaaede Reformer, sendte de straks en Anmodning til den finske Landtdag om: at almindelig Stemmeret for Kvinden ogsaa maatte blive indesluttet heri. I Underhuset var der to Opponenter, men i Senatet kun een, saaledes, at Kvindernes Lovforslag blev indesluttet i det kejserlige Lovforslag, der blev indsendt til Czaren og undertegnet af ham d. 29. Maj 1906.
Det første Valg fandt Sted om Efteraaret, og tiltrods for den pludselige enorme Tilvækst af Vælgere, blev Valgene førte paa den mest regelbundne og systematiske Maade. Der var ingen Forstyrrelse af nogen Slags og ikke et eneste Tilfælde blev indberettet om, at nogen Kvinde var bleven forulempet ved Valgstederne. Da der var opført en Mængde Boder med Valgurner i alle de større Byer, og Borgerne blev istand til at stemme i umiddelbar Nærhed af deres egne Boliger, beslaglagde Stemmegerningen kun en Tid af mellem 20 Minutter eller en halv Time.
Denne Stemmeafgivning resulterede i, at 19 Kvinder blev valgt ind mellem Landtdagens 200 Pladser. Da Kvinderne forud havde bestemt ikke at ville danne et uafhængigt Kvindeparti, gik de ind i de forskellige Mands-Partier og blev valgte i omtrent lige Forhold til Mands-Repræsentanterne i de forskellige Partier.
I 1906 blev der valgt 11 Agrarer der kom ind, deriblandt 1 Kvinde, af de 25 Svekomaner var der én Kvinde, af de 25 Ungfinner var der 2 Kvinder, af de 59 Gammelfinner var der 6 Kvinder, af de 80 Socialdemokrater var der 9 Kvinder. Saaledes blev Forholdet af Kvinder til Mænd gennemsnitligt det samme i alle Partierne undtagen i Svekomanernes, som er det gamle konservative Parti. Det er interessant, og jeg tror ganske betydningsfuldt at lægge Mærke til, at ved det sidste Valg blev 3 Kvinder valgte ind i Svekomanernes Parti, skøndt de mandlige Medlemmer af Partiet ikke vandt nogen ny Plads.
En af de mest slaaende Ændringer efter at almindelig Stemmeret var Vedtaget, var den hurtige Vækst af det socialdemokratiske Parti. I den sidste Landtdag - forud for den almindelige Stemmerets Vedtagelse - havde der været 6 Socialdemokrater i Landtdagen 1906 var der 80 og da de 11 Agrarer ifølge alle praktiske Hensyn henregnedes til Partiet, overgik de ethvert andet dobbelt i Antal.
Dette blev af mange Konservative betragtet som en meget betænkelig Tingenes Tilstand, og da Udvidelsen af Stemmeret til Kvinderne var samtidig med Socialdemokratiets Vækst, troede Mange, at Indrømmelsen af Stemmeret til Kvinder idet allermindste havde været en betydelig medvirkende Aarsag til det socialistiske Partis hurtige Vækst. I 1911 blev der foretaget en Undersøgelse desangaaende af to ledende Landtdagstmedlemmer, og deres Rapport viste klart, at denne Tro savnede al Grund. Det blev i Virkeligheden bevist, at i alle de Distrikter, hvor Tallet af de indregistrerede Kvinder var i Overtal af Mands-Vælgere, begyndte det socialdemokratiske Parti at tabe og de tabte næsten øjeblikkelig i Forhold til, som Kvinderne kom i Flertal sammenlignet med Mændene; hvad der vil sige: at i de Distrikter, hvor Kvinde-Vælgerne var i størst Procent i Forhold til Mands-Vælgerne, var Socialdemokraternes Vinding mindst, og vice versa.
Skøndt de kvindelige Deputerede af den første Landtdag ikke omfattede en Tiendedel af hele Landtdagen, indgav de ikke mindre end 26 Lovfoislag og Resolutioner, og disse Lovforslag viser netop hvilke de Formaal var, som Kvinderne helligede deres dybeste Interesse.
Der var 3 forskellige Lovforslag for at faa Ægtemændenes Formynderskab over deres Hustruer til at falde. Desuden en ny, Kvindernes Ejendoms-Akt, samt et Lovforslag for at udvide Mødrenes Rettigheder over deres Børn. Der var fire Lovforslag for at rejse Alderen for Beskyttelse af Pigebørn, og to for at rejse Alderen for Kvinders lovlige Ægteskab fra 15 Aar til 17 eller 18 Aar; fire Lovforslag med Hensyn til Bestemmelser for uægte Børn, 2 Petitioner for en mere udvidet Benyttelse af Kvinder i Statens Tjeneste og for et Statstilskud paa 20,000 Mark for Afholdssagen, samt for at faa Kommunerne til at udnævne en Jordemoder i hvert Sogn, samt for en Ændring af den Lovparagraf i Agrarloven, som fastsætter, at Salg af et Gods tilintetgør alle Fæster- eller Forpagtnings Kontrakter, for Opmuntring til Udvidelsen af Samskolerne, for Forkastelse af Tyendeloven, for Bygningen af en Jernbanelinie, for Oprettelse af et Fond for Moderskabs Assurance, for Udnævnelse af Kvinder som Sundheds-Inspektører, for Ændring af Loven om Retsprocedurer, saaledes at Kvinder skal faa samme Ret som Mænd med Hensyn til Retshjælp, - for Statstilskud til Uddeling af gratis Maattider til Skolebørn, - for Tilgivelse for de Finner, som deltog i Sveaborgs Revolt, for Tilintetgørelse af disciplinære Straffe i Fængslerne samt for at sætte Pengebøder for at forhaane en Kvinde paa offentlige Veje eller paa noget andet offentligt Sted.
Henimod den Tid, at den første Landtdag opløstes i Marts 1908, var kun 3 af Kvindernes Lovforslag komne under Behandling og taget Bestemmelse om - nemlig om Jordemødrenes Ansættelse i Sognene, om Oprettelsen af Husholdningsskoler og om Stigningen af Alderen for Kvinders Giftermaal fra 15 til 17 Aar.
Siden 1906 har de kvindelige Deputerede gennemsnitligt holdt sig som en Tiendedel af det totale Antal af Repræsentanter til de paa hinanden følgende Landtdage, og de har foreslaaet lidt over en Tiendedel af det hele Tal af Lovforslag.
Hermed følger de vigtigste af Kvindernes Lovforslag, som er blevne debaterede og vedtagne i Landtdagen:
1) Forslag om Kvindernes passende Alder for at indgaa Ægteskab.
2) En Garanti af Staten til de Selskaber, som arbejder for den moralske Løftelse af de prostituerede Kvinder.
3) Lovgivningens Forholdsregler for den af Loven givne Beskyttelse af Børn, i Tilfælde af Grusomhed og Forsømmelse og en urigtig Benyttelse af deres Arbejdsevner.
4) Lov for Udnævnelse af en Jordemoder i hvert Sogn.
5) Et Lovforslag med Hensyn til Registrerings Kontorer for Arbejdere og Tjenestefolk.
6) Lovforslag angaaende en strengere Straf for at udvise Grusomhed mod Dyr.
7) Lovforslag angaaende Oprettelsen af Skoler for Hjemmenes Oekonomi og deres Understøttelse af Staten.
8) Ansøgning om Statstilskud til at bespise fattige Børn i de offentlige Skoler.
9) Et Statstilskud til Folkets Børnehaver.
10) Et Statstilskud til Kampen mod Tuberkulosen.
11) Et Statstilskud til Fremme for lokale historiske Undersøgelser.
12) Et Statstilskud til Folkets Bibliotheker.
Disse Lovforslag giver os langtfra den hele Udstrækning af Kvindernes Virksomhed og Interesser, da der har været Kvinde-Medlemmer i næsten alle de talrige parlamentariske Udvalg: ikke alene i Udvalg som angaar Spørgsmaal om offentlig Undervisning, om sundhedskyndig Undersøgelse, om Boliger for de Fattige o. s. v., men ogsaa Udvalg som har at gere med Handel og Arbejde, med Jernbaneliniernes Udvidelse, Lodstjeneste m. m.
Imidlertid er Kvindernes Hovedinteresse concentreret paa Ordningen af Samfundslivet i Kommunerne. For at støtte de Love, der angik Spørgsmaal om sociale Reformer, har de stemt sammen som Kvinder, og mange af de vigtigste Lovforslag, som fremkom i de sidste 5 Aar, skylder man deres Initiativ og utrættelige Energi. De har ikke endnu frembragt det tusindaarige Rige eller bragt Landets Lovgivning til en fuldkommen Retfærdighed, men de har faaet Love vedtagne, som ikke ellers var blevne vedtagne i adskillige Tiaar; Love, som vilde være blevne platonisk betragtede af deres Advokater, men grundigt og virksomt gennemskudte af deres Opponenter.
Kort sagt, Kvinderne har rejst Spørgsmaal af social og moralsk Betydning til samme Højde som merkantile og politiske Spørgsmaal, og de har haft Ansvaret for Vedtagelsen af en Mængde Love, som alle er blevne Hjælpere til at højne Samfundets sociale Lov.
(Oversat efter Womans Journal med Forfatterindens Tilladelse ved Johanne Münter.)
