« Tilbage til søgeresultaterne
Lovudkast til den nye Valgretsordning i Ungarn fremlagt i Rigsdagen af den ungarske Ministerpræsident v. Lukacs
»Aarets sidste Dag 1912, foreslaar saa betydelig Udvidelse af Valgretten, at den vil fordoble Vælgernes Antal og i mange Dele forandre den bestaaende Vælgerordning. I det hele og store beror ogsaa det nuværende ungarske Valgsystem den Dag idag paa de i 1848 nedlagte Grundlag for samme, idet Valgloven af 1874 beholdt Formues og Intelligens Censusen saaledes som den var bleven nomineret i 1848.
Desværre har man ikke fundet at kunne tage Kvinderne med i dette Lovforslag. I sin Motivering derfor siger Ministerpræsidenten: »Mit Lovforslag ønsker at tildele Valgretten til Mænd alene. Dette betyder slet ikke at jeg undervurderer Kvindens Betydning i det offentlige Liv. Jeg sætter stor Pris paa Kvindens Medvirken, isærdeleshed hvor det drejer sig om sociale Foranstaltninger og philantropiske Indretninger, hvor Kvinden ikke alene er en uskattelig Medarbejder i den sociale Virksomhed, men ogsaa en Medhjælper i Forvaltningen, som den udvikler sig i moderne Retning. Den hele ungarske Retsudvikling viser, hvorledes Kvinden skattes. I vort Fædreneland har Kvindens Stilling været hendes ædle Kald værdig. Saavel i Statsretten som isærdeleshed i Privatretten har Bestræbelsen for at hævde Kvindens Ret altid været hævdet. Og dog, Kvinden som jevnbyrdig Konkurent med Manden i den økonomiske Kamp beskjæftiger først i den seneste Tid den ungarske offentlige Mening og ogsaa paa dette Omraade kommer den for den ungarske Nations Sjæleliv betegnende liberale Tænkemaade til sin Ret i de Bestemmelser, som i rask Rækkefølge fjerner de Hindringer som staar i Vejen for de efter Livserhverv søgende Kvinder. Naar jeg alligevel ikke finder Tiden inde til at udstrække Valgretten ogsaa til Kvinder, saa ledes jeg i denne Overbevisning af de samme Synspunkter, som gjør det til Pligt for Lovgivningen under Udvidelsen af Valgretten ikke ved overgangsløse Overdrivelser at kuldkaste den trinvise Udvikling.
Naar det gjælder at opdrage til Udøvelse af den vigtigste politiske Ret et saa talrigt nyt Vælgerpublikum, som inden kort Tid i ziffermæssig Omfang vil naa det samlede Tal af de nuværendeVælgere, vilde det ikke være tidsmæssigt om vi nu dertil vilde inddrage i de politiske Kampe Kvinderne, hvem det kun vilde blive til Skade, naar de Modsætninger, som endnu ikke engang er udjevnede i den økonomiske Væddekamp, nu ogsaa skulde skærpes ved Partimodsætningerne.
Jeg vil ikke indlade mig paa en theoretisk Diskussion om Kvindevalgretten. I Spørgsmaalet om Mandsvalgretten gaar jeg jo heller ikke ud fra abstrakte Theorier og saa vil jeg da bedømme ogsaa dette Spørgsmaal udelukkende fra et Hensigtsmæssigheds Standpunkt - om det vilde være tilraadeligt paa en Tid, da vi fra en i de snævreste Skranker bunden Valgret gaar over til en omfangsrig Retsudvidelse, da at øge Fremtidens uvisse Chancer ved Indrømmelse af Kvindevalgretten. Dem, som fra et theoretisk Standpunkt fordrer Valgret for den i Kampen for Tilværelsen selvstændige Kvinde, møder jeg med den praktiske Hensigtsmæssigheds Argumenter. Jeg anser det rigtigt og billigt, at den Kvinde, som trods sin ugunstigere Udrustning, kjæmper for det daglige Brød paa samme Betingelser som Manden, eller som søger Del i den bølgende evige Kamp om at komme til sin Ret i det offentlige Liv, naar det gjælder de offentlige Anliggender maa tale sit Ord med. Paa et vist Trin af den kulturelle og økonomiske Udvikling lader ogsaa de Kriterier sig finde, indenfor hvilke vi kunde tildele Kvinden Valgret.
Det naturligste Grundlag til Census for Kvindevalgret vilde være Intelligens, Formuestilling og Selvstændighed. Men disse Betingelser vilde hverken kombinerede eller tagne hver for sig muliggjøre en rigtig Selektion. I vort Lands sociale og økonomiske Liv er den Kvinde, som er tvungen til at arbejde for sit Livserhverv eller som paa anden Maade virker i det offentlige Liv, langt fra at have gjort saamegen Fremgang, at man allerede nu uden stor Uretfærdighed og mangelfuld Generalisering kunde fastsætte Grændserne, inden hvilke Kvinderne kunde naa til Valgrets Besiddelse.
Om ogsaa Formues og Selvstændigheds Kriteriet slog til for Kvinden, saa vilde i Regelen Intelligenscensusen ikke kunde anvendes; thi under de nuværende sociale Forhold aabner sig for den erhvervende Kvinde i Kredsen af den paa det lavere Intelligenstrin staaende Arbejderklasse et uforholdsmæssig ringere Omraade end for Manden, til at erhverve sig paa en noksaa overfladisk Maade de nødvendige Kundskaber for at kunde indtage en Stilling i det offentlige Liv. Den ifølge deraf uundgaalige Indførelse af en højere Intelligenscensus vilde igjen føre til den Uretfærdighed, at den af sit eget retskafne Arbejde beroende selvstændige Kvinde vilde udelukkes fra Valgretten. Og talrige dannede Kvinder som i det offentlige Liv eller i sin Familiekreds paa en fremragende Maade udfylder deres Plads vilde ikke komme i Besiddelse af Valgretten, fordi de havde faaet sin Undervisning i deres Fædrenehjem og derfor ikke blev istand til at fremlægge det Skolevidnesbyrd, der forlangtes som Gjennemsnitsmaal.
Om vi altsaa allerede nu - idet vi holdt fast paa den højere Intelligenscensus sammen med det andet Kriterium - vilde give Kvinden Valgretten, saa vilde dette i Praksis kun give en Brøkdel af Kvinderne Adgang til Valgurnen. Men da vi vil finde det Maal af Skoledannelse, som gaar ud over det forlangte Minimun for en overvejende Del i den velhavende Borgerklasses Kreds, saa vilde ogsaa den Kvindevalgret, som var begrundet paa den højere Intelligenscensus i Praksis blive en Klassefordel, der vilde føre ogsaa til Kvinderne de Valgretsmodsætninger, som findes i det mandlige Samfund og vilde saaledes istedenfor at skaffe Beroligelse, yderligere skjærpe Klasse-Modsætningerne.
Dette er de hovedsaglige Synspunkter, som har bevæget mig til ved denne Anledning ikke at bringe i Forslag Udvidelsen af Valgretten til Kvinderne«.
