« Tilbage til søgeresultaterne
Brev fra Norge
Ærede redaktør!
De vil ha noet fra mig om stemmeretssaken heroppe! Ja, jeg hadde nær sagt, at der er ingen som tænker noet videre mere paa den nu. Av den simple grund at slik som vor politik har utviklet sig, gaar stemmeretten av sig selv.
Stortinget er traadt sammen og er i fuld aktivitet nu. 123 mandlige repræsentanter sitter der nu, og avgjør som i fordums tider, alle saker, som angaar land og rike, mænd og kvinder, stat og kirke. Ikke en eneste kvinde er med. Hvor meget dette end kunde være at ønske, saa forekommer det mig personlig, at dette at faa kvinder i vort storting ikke er det absolut vigtigste, for det første ialfald! Venstre er atter kommet til magten, idet partiet ved valget i høst fik stor majoritet. Sammen med socialdemokraterne har de nu avgjørelsen av alle grundlovsspørsmaal i sin haand. Regjering er dannet av stortingets flertal med Gunnar Knudsen som ministerchef.
Hvad angaar den lille rest stemmeret for kvinder, som staar igjen, saa er vi som sagt, fuldkommen trygge for at i løpet av denne treaarsperiode, vil den almindelige politiske stemmeret for alle landets borgere være et fuldbyrdet faktum. Alle politiske partier er nemlig enige om at i vort demokratiske land gaar det ikke an længer at forholde noet voksent menneske deres rettigheter. Og derfor staar ogsaa almindelig politisk stemmeret for kvinder paa samtlige partiers valgprogram. Paa det er altsaa alle repræsentanterne valgt, og de har dermed forpligtelse til at gjennemføre denne reform i sin stortingssession.
Den nydannede venstreregjering tæller blandt sine medlemmer mænd, som altid har været sakens tilhængere. Dens chef, Gunnar Knudsen, svarte - ifølge »Nylænde« - da der fra England kom anmodning om at faa uttalelser om kvindestemmeretten fra vore ledende politikere, følgende: »Her i landet har kvinder hat ret til at stemme ved to politiske valg. De har deltaget i valgene i raskt økende antal. Den erfaring man har gjort, er meget tilfredsstillende, og alle partier i Norge er nu overbevist om retfærdigheten av denne reform, som fra begyndelsen av mødte adskillig motstand fra de konservative!«
Og en anden av vor sittende regjerings medlemmer, statsraad Castberg, uttalte ved samme lejlighed: »Kvindestemmeretten har vist sig gavnlig, har git den moralske side ved landets politik øket styrke. Den har i like høi grad kommet alle politiske partier tilgode. Den har ikke paa noen maate svækket den nationale og politiske kraft i landets politiske liv. Ingen fraktion av folket ønsker kvindestemmeretten ophævet. Tvertimot kræver alle politiske partier - det konservative, det liberale og arbeiderpartierne - paa sine valgprogrammer., at den skal utvides fra den begrænsede kvindestemmeret vi nu har, til almindelig kvindestemmeret. Dette vil bli gjennemført i nær fremtid«.
Statsraad Bryggesaa har ved flere leiligheter været kvindestemmerettens og kvindesakens bedste talsmand i stortinget. Og om de andre fem statsraader har jeg grund til at tro, at de er paa vor side, saa De forstaar nok, at vi kvinder behøver ikke længer at kjæmpe. Vi har faktisk ingen at ta kampen op imot!
Kristiania, 24.-3.-1913.
Fr. Mørck.
