« Tilbage til søgeresultaterne
Budapest-Congressen Resolution angaaende Suffragetterne, samt Tilbageblik over England
Verdensforbundets Bestyrelse meddeler at den har modtaget mange Anmodninger om at Kongressen skulde udtale sig imod Suffragetternes Kampmidler. Fra den anden Side anmodes Kongressen om at udtale sin Billigelse deraf.
For nu at forebygge enhver Misforstaaelse anseer Bestyrelsen det nødvendigt at foreslaa følgende Resolutioner:
Kongressen har besluttet følgende: 1) Da Verdensforbundet for Kvindestemmeret ved sit Løfte om streng Neutralitet har forpligtet sig til denne ligeoverfor alle Spørgsmaal om national Taktik eller Politik, saa forbyder dets Grundsætninger samme Verdensforbund at give Udtryk for Tilslutning eller Uvillie ligeoverfor Suffragetternes Methoder.
2. Da politisk Uro, Opstand eller Revolutioner aldrig er blevne benyttede som Argumenter mod Mændenes Valgret, protesterer vi imod den Uvane hos Kvindevalgrettens Modstandere, at de anvender den af et Mindretal, i et enkelt Land benyttede Kampmaade, som et Paaskud til at tilbageholde Kvindestemmeretten for Kvinderne i hele Verden.
Vi er sikkert alle tilfredse med denne vedtagne Resolution. Suffragetterne indrømmer selv, at deres Kampmaade mere egner sig til at gøre Indtryk paa de engelske Mænd, end paa andre, hvad vi saa Bevis paa ved Londons Congress i 1909, ved det mægtige Møde i Albert Hall, hvor baade »den Nationale Union« under Mrs. Fawcett, som ogsaa »Social and Political Union« nogle Aftener senere holdt et Møde, som de internationale Delegerede overværede. Under Mrs. Fawcett’s Aften saa vi den mægtige Hal fyldes af Udsendinge fra Englands Fagforeninger, bærende hver deres Emblemer. »Social and Political Union« indledede deres Mødeaften med en Dans i hvilken de Kvinder, der havde lidt Fængselsstraf deltog. Vi havde ventet, at de vilde være mødte i deres Fangedragter og det noget Balletagtige i denne Fremvisning betog den dens Alvor. Flere norske, svenske samt finske Damer udtalte, at det var øjensynligt her, at Social and Political Unions Fremvisning havde gjort dybt Indtryk paa Mændene, baade var deres Jubel stor, og de Beløb, der i Anvisninger blev indleveret til Unionens Kasserer ved Indsamlingen, strakte sig, saavidt jeg erindrer, ud over 10,000 Pund. Det gav de Skandinaviske Søstre en dyb Følelse af den forholdsvise Fattigdom vore Møder præges af, men tillige var vi enige om, at om vi benyttede denne Slags Fremvisninger ligeoverfor vore Mænd, vilde vor Sag hurtigst muligt falde til Jorden. Til Efterligning fristedes vi ikke.
Mændene er ikke saa naive i Skandinavien, som vi her i England saa Beviserne for, at de kunde være. Heldigvis benytter vore forskellige Regeringer heller ikke England som Forbillede. Vi har i dette Blad leveret adskillige Beviser paa den Brutalitet hvormed Suffragetterne behandles fra Regeringens Side. Ikke alene underkastes de Militante, at Maden pumpes ind i dem gennem Rør, der enten føres ind gennem Næsen eller gennem Munden, en Straf for at vægre sig ved at tage Næring til sig, som heldigvis nu er afløst af den langt menneskeligere »cat and mouse act«, hvilken Lov betyder, at de faar Afsoningen af Straffen uddelt i smaa Portioner, der skilles ved mellemliggende Frigivelser. Men saa skal de altsaa atter indfanges efter en Tid til fortsat Straf. Selv om »National Unions« Kvinder ikke har været denne Behandling undergivne, har Mr. Asquith, Englands Premierminister, saa grundigt ført dem bag Lyset, idet han opmuntrede dem til at slutte sig til de Mænd, der indgav et Lovforslag (The Reform-Bill) - støttet af Regeringen - om almindelig Valgret. Kvindernes Ønsker strakte sig ikke længere end at naae, hvad Mændene nu havde naaet, og saa lade det staa i Fremtidens Haand, hvad Mænd og Kvinder i Forening senere skulde naae. Men Asquith opmuntrede »National Union« gennem Løfter til Mrs. Fawcett at indgive Lovændringer til Forslaget, for at Kvinderne maatte blive delagtige i denne universelle Valgret. Paa selve Dagen falder det hele sammen, thi Formanden for Underhuset - the speaker - erklærer, at Lovændringerne er for indgribende til at komme som Ændringer til Forslaget. De maa tages tilbage, og indgives for sig. Dette var et Tordenslag for de Kvinder der havde stolet paa Asquith. Kvindernes uyttrede Tanker var, at det var en hemmelig Aftale mellem Asquith og the speaker.
De militante Kvinder raabte: »Gik det ikke, som vi altid har vidst, det vilde gaae!« De lovlydende Kvinder havde ondt ved at sætte gode Miner op, det vilde kun gøre ondt værre. De arbejder for at Kvindernes politiske Stemmeret skal komme som et Regeringslovforslag, og ikke skal indgives som et privat Underhusmedlems Forslag, hvad Asquith har tilbudt. Men det er farligt at modtage paa Forhaand dødsdømte Forslag!
