« Tilbage til søgeresultaterne

En Erindring om Mr. W. Stead

Af: Caroline Amsinck

« Se emneord

I den senere Tid, da Mindet om denne mærkelige Mand og store Menneskeven er blevet saa levende, har jeg i Tankerne genoplevet en Episode af mit Liv, i hvilken jeg for en Menneskealder siden paa en forunderlig Maade kom i Berøring med ham. Da jeg troer, at det ogsaa kunde interessere netop dette Blads Læsere at høre om, hvad en Kreds af danske Kvinder dengang fik sat i Gang, vil jeg kort fortælle derom.

I Begyndelsen af 80’erne stod der en Aften i den ellers saa sobre »Berlingske Tidende« en Artikel, som gjorde en umaadelig Opsigt, nemlig en Omtale af en Bog, skrevet af Mr. W. Stead, betitlet »Kvinderovet i det moderne Babylon«. Det var nogle rystende Afsløringer, de første som kom til offentlig Kundskab, om det forfærdelige Onde, der nu er kendt under Navnet »den hvide Slavehandel«. Denne Bogs Afsløringer vakte en Storm af Harme i hele England. Paa to Dage gik en Lov igennem i Parlamentet, som hævede den kriminelle Lavalder, en Lov, som Mr. Stead længe havde kæmpet for at faa fremmet, men hidtil uden Resultat. Selv blev han dog dømt til 3 Maaneders simpelt Fængsel, og jeg ejer en lille Beretning om hans Fængselstid, skrevet af ham selv.

Ved Læsningen af denne Artikel blev jeg saa dybt grebet, dels af Sorg over at erfare disse Kendsgerninger, dels ogsaa af en stærk Taknemmelighedsfølelse imod det ædle Menneske, der saaledes havde taget Kampen op for os Kvinder, saa jeg syntes, jeg maatte yttre det paa en eller anden Maade. Den Tanke slog da ned i mig at sende Mr. Stead en Tak fra danske Kvinder. En god Støtte fandt jeg strax i en nu afdød Ven, Kammerherreinde C., der med Varme sluttede sig til Tanken. Svært var det i Begyndelsen; i vore egne Kredse var der ingen, der havde Mod til at skrive under i en saadan Sag, men da henvendte jeg mig til Fru Vekselmægler Aggersborg, der havde gjort et stort Arbejde i Bestyrelsen for »Foreningen mod den lovbeskyttede Prostitution«; hun optog ganske min Idé, og saa lykkedes det tilsidst. Jeg skrev en Adresse paa Engelsk, som i Løbet af et Par Dage fik 200 Underskrifter. Smuk kaligraferet blev den saa afsendt til London Adressen, jeg skrev den som følger:

 

Honoured Sir.

We danish women belonging to a small country, and only few in number, still feel assured that coming in the name of the helpless and friendless, in the holy name of Childhood and Innocense, you will not refuse to receive this small token of our great regard and most heartfelt thanks, which we bring in grateful remembrance of the grand deed, that you by the Grace of God have had strength and fortitude to accomplish in behalf of the cause of womanhood and purity all over the world.

 

Kort efter fik vi et overordentligt smukt Svar fra ham, hvoraf jeg haaber det vil interessere Læserne at kende følgende Brudstykke:

 

It is a sublime thought, one that at once inspires me and overwhelms me to reflect, that one loving believing act of loyalty to the cause of womanhood has aroused for me albeit so unworthy feelings of warm affections in womens hearts all over the world. They greet me everywhere, in many languages, but ever with the same accent, the accent of gratitude and of trust. And of all these polyglot messages of love, there are none that I prize more highly than those which I have received from my sisters in Scandinavian lands.

May God bless you all and keep all men more and more to see the sanctity and glory of womanhood as it has been already in some measure revealed unto yours.

W.T.S.

 

Naar jeg nu i Erindringen ser tilbage paa denne Periode af mit Liv, er det mig en Tilfredsstillelse at tænke paa, at der imellem den Tak, der strømmede ind til Mr. Stead fra alle Lande, ogsaa fandtes en Tak fra Danmarks .Kvinder. Den Gang var det ogsaa, at jeg blev Medlem af den internationale Forening »Les amies de la jeune fille«, hvor jeg begyndte mit aarelange Arbejde for unge Kvinder, senere som Formand for den danske Afdeling.. Det var en Tid rig paa nye Tanker og Impulser, da var det, at Kvinderne traadte frem og Kvindesagen voksede sig stor og stærk; meget har vi allerede vundet, dog har vi endnu ikke naaet Kronen paa Værket, Kvindestemmeretten, endnu maa der ventes en Stund, inden vi kan bære hele Sejren hjem.

Caroline Amsinck.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder