« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne faar kommunal valgret
Det kan nu betragtes som sikkert, at der i Løbet af dette Foraar bliver gennemført en Lov, hvorved Kvinderne faar kommunal Valgret. Der er sluttet et Forlig om den kommunale Valgordning mellem Regeringspartiet og Landstingets frikonservative Parti, og dette Forlig vil sikkert blive vedtaget baade i Landsting og Folketing.
Af de Forandringer, der dermed indføres i Valgordningen, er den mest gennemgribende, at Kvinderne faar Valgret paa samme Vilkaar som Mænd. Valgretten tilfalder alle kommunale Skatteydere, som er over 25 Aar, og som har boet i Kommunen 1 Aar forud for det Skatteaar, i hvilket Valget finder Sted. Da Skatteaaret begynder med 1. April, og Valgene foregaar i Marts, betyder dette, at man skal have boet i Kommunen mindst to Aar for at være Vælger. De første Valg vil foregaa i Marts 1909; for at være Vælger ved disse, skal man have taget Ophold i sin Kommune inden April 1907. Alle gifte Kvinder hvis Mænd betaler Skat, betragtes som Skatteydere og faar Valgret, uden Hensyn til om de har Særformue og Særindtægt eller ikke. Efter Statistisk Bureaus Beregninger i 1904, antages det, at der vil blive ca. 420,000 mandlige og 379,000 kvindelige Vælgere, og nu vil Tallene sandsynligvis være en Del højere. Der fandtes den Gang 618,000 Kvinder og kun 553,000 Mænd over 25 Aar. Naar Kvinderne trods deres store Overtal over Mændene alligevel ikke vil faa saa mange Vælgere, skyldes dette, at saa mange ugifte Kvinder over 25 Aar ikke er Skatteydere. Dette kan Kvinderne selv raade Bod paa. De kan rundt om i Kommunerne lade sig sætte i Skat; ugifte Kvinder, der er over 25 Aar, er saa godt som alle skattepligtige, selv om de nu i mange Tilfælde ikke er optagne paa Skattelisterne; dette bør Kvinderne sørge for at blive; det vil jo kun være ganske smaa Skattebeløb det drejer sig om, og de opnaar jo derved at faa Valgret. Følger Kvinderne denne Vej, vil der blive flere kvindelige Vælgere end mandlige.
Det Forslag, som nu har Udsigt til at blive Lov, forelagdes af Ministeriet Deuntzer i Folketinget i Nov. 1903. For Kvindernes Vedkommende gik det den Gang kun ud paa at medtage de Kvinder, der selv personlig betalte Skat, ikke de gifte Kvinder; var dette blevet gennemført, vilde kun 70,000 Kvinder i Stedet for 379,000 have faaet Valgret. I Folketinget stilledes imidlertid et Ændringsforslag om, at ogsaa de gifte Kvinder skulde have Valgret. Det stilledes af 15 Folketingsmænd, hvoriblandt A. Nielsen, Slengerik, Krabbe, Høgsbro, Alfr. Christensen og Poul Christensen. Den daværende Indenrigsminister Enevold Sørensen erklærede, at han kunde tiltræde dette Forslag og et tilsvarende om at give Tyende Valgret, »saafremt de maatte vinde Rigsdagens Tilslutning,« men »at det er meget væsentlige Tilføjelser, der her gives Forslaget, Tilføjelser, der i Modsætning til det oprindelige Forslag forandrer hele Fundamentet for den kommunale Valgret.« Anders Nielsen (Reformpartiets Formand) svarede hertil: »Jeg erkender, at Forslagsstillerne er gaaede udenfor Rammen af det, som Regeringsforslaget indeholdt, men jeg erkender samtidigt - og ønsker at sige det samtidigt - at det betyder ikke, at det, som vi har opstillet, er et Ultimatum.« Disse Ændringsforslag og hele Lovforslaget vedtoges i Folketinget og gik til Landstinget. Det henvistes til et Udvalg, som ikke sluttede sin Behandling deraf i Samlingen 1903-1904. I Efteraaret 1904 forelagdes Forslaget i Landstinget, saaledes som Folketinget havde vedtaget det. Landstingets Flertal (Højre og de Frikonservative) foretog en Række Ændringer. For kvindernes Vedkommende vedtog de, at Valgretten kun skulde gives ugifte Kvinder, Enker og fraskilte eller fraseparerede Hustruer, der betalte Skat, d. v. s. at man gik tilbage til det, Regeringen oprindelig havde foreslaaet. Regering og Folketing vilde ikke gaa ind paa Landstingets Ændringer, og i Oktbr. 1905 forelagdes Forslaget igen i Landstinget i den af Folketinget vedtagne Form, saaledes at gifte Kvinder er medtaget. Landstinget sendte Forslaget i et Udvalg, men Udvalget behandlede det ikke.
I Samlingen 1906-1907 behandledes Forslaget i begge Ting og kom i Fællesudvalg. Under Forhandlingerne her gik endelig baade Højre og de Frikonservative ind paa, at gifte Kvinder skulde have Valgret, men Forslaget strandede paa andre Stridsspørgsmaal. I Efteraaret 1907 forelagdes Forslaget i Landstinget og i Begyndelsen af Januar 1908 meddeltes det gennem Ritzaus Bureau, at Regeringspartiet og de Frikonservative var enedes om Forliget. Dette skal nu efter at have været behandlet i Landstinget behandles i Folketinget, men det kan betragtes som givet, at det vil blive vedtaget begge Steder allerede i dette Foraar.
Hvis det bliver til Lov, vil det betyde et stort Fremskridt for Kvinderne. De vil kunne faa en stor Indflydelse paa Styrelsen af alle vore kommunale Anliggender, hvis de da selv vil. Og man maa haabe, at Kvinderne i rig Udstrækning vil bruge de nye Rettigheder, at de vil anse det for en Pligt at tage den Opgave op, som her stilles dem. I det Aar, der er tilbage, før Kvinderne for første Gang kan deltage i de kommunale Valg, bør de da gøre deres Yderste for at sætte sig ind i de kommunale Spørgsmaal, og de Kvinder der allerede nu har Sans for det offentlige Liv, bør ved en ivrig Agitation vække Interessen derfor i stedse nye Kredse, saa at der paa Valgdagen ikke skal blive nogle enkelte Kvinder, der afgiver deres Stemme, men at Kvinderne møder i lige saa stort Antal som Mændene.
