« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgretten i Australien
I Aaret 1907 sendte »Kvindernes politiske Forening« i Melbourne i Australien følgende Brev til Medlemmer af Forbundets, og de enkelte Staters Parlamenter.
Som det vil være Dem bekendt, arbejder de engelske Kvinder nu med stor Kraft for at opnaa Valgret. Vi australske Kvinder, som har opnaaet den politiske Valgret til Forbundsparlamentet og til Parlamentet i alle de australske Stater paa én nær, er blevne opfordrede til at hjælpe vore mindre heldig stillede Kammerater i andre Lande, hvor det hævdes af Autoriteterne, at Kvindernes Frigørelse vil fremkalde social og politisk Ødelæggelse. Vi har derfor i Sinde at samle Udtalelser fra Ministrene for Forbundet og de enkelte Stater ang. Kvindevalgrettens Arbejde her og sende disse til I. W. S. A.*). Vil De være saa elskværdig at sende os Deres Vidnesbyrd? Paa Forhaand takkende Dem, er jeg
Vida Goldstein, Præsident.
*) International Women Suffrage Alliance.
Blandt de mange Svar, der indløb, fremhæver vi følgende:
Fra Premierminister Alfred Deakin.
Deres Brev er ikke let at besvare saa udtømmende, som jeg kunde ønske. Saalænge det australske Forbund har været til, altsaa i dets første Valglov, har man haft Valgret for alle Voksne. Denne har nu været udøvet ved to alm. Valg og adskillige Suppleringsvalg, og hvad Stemmeafgivningen angaar, synes Valgdagenes Forløb at have været roligere og ordentligere end tidligere. Det er vanskeligt, om ikke umuligt, at paavise med Sikkerhed, om Kvindernes Stemmeret har udøvet nogen særlig Indflydelse paa Partier eller Lovgivning. Det forekommer mig, at der i Parlamentet vises en større Opmærksomhed og Interesse for de Sager, der særlig angaar Kvinderne. Den almindelige Mening er, at Afholdsbevægelsen har vundet i Styrke, medens Spil og lignende Onder behandles mere strengt. I ethvert Tilfælde synes det sikkert, at de Forandringer, der er sket ved vore Valglisters Forøgelse med kvindelige Stemmer, gaar i den rigtige Retning.
A. D.
Fra T. Waddel (Colonial Secretary).
Jeg var en af dem, som modsatte sig Kvindernes Stemmeret, men jeg maa nu ærligt tilstaa, at jeg den Gang tog Fejl. Kvinderne hér benytter deres Frihed klogt, og jeg føler mig overbevist om, at deres Indflydelse i det offentlige vil være til det gode.
T. W.
Fra Littleton E. Groom, Generalfiskalen (Den offentl. Anklager).
Jeg har altid benyttet min Stemme og min Indflydelse til Fordel for Kvindernes Frigørelse. Efter at have set de praktiske Virkninger heraf, har jeg erfaret, at vi ikke alene handlede retfærdigt men klogt ved at tage Kvinderne med.
L. E. G.
Fra J. E. Mercer, Biskoppen i Tasmania.
Jeg har længe taget aktiv Del i Kampen for Kvinders Valgret, og jeg er glad ved at udtale mine Erfaringer om deres Arbejde her i Australien. De skrækkelige Revolutioner i den politiske Verden, som blev forudsagt af Skeptikere, glimre ved deres Fraværelse. Det vilde være vanskeligt at bevise, at der er sket nogen praktisk Forskydning i Partistillingen som direkte Resultat af Kvindernes Stemmeret. Men det er muligt at spore forskellige Ændringer i den offentlige Bevidsthed, som jeg betragter som et stort Gode.
1) Kvindernes Stilling er uden Tvivl blevet forbedret, siden man har maattet regne alvorligt med dem som en ny politisk Kraft.
2) Kvinderne selv har vundet ved at stilles over for det Ansvar, som paahviler Samfundsborgerne.
3) Lovgivning om Børn og Kvinder er blevet hurtigere fremmet og mere retfærdig.
J. E. M.
Fra Joseph Ward, Premierminister i Ny Zeeland.
Kvindestemmeret findes her i Ny Zeeland, fordi det her gik op for tænkende Mænd, at der daglig gik en næsten ubegrænset Mængde aandelig og moralsk Kraft til Spilde. Lige siden de som Børn fandt Støtte og Tilflugt ved at holde fast ved deres Mødres Kjolefolder, har Mænd stadig bygget deres Livs Lykke paa Kvinders sunde Forstand, Renhed og Sympati. Besynderligt nok havde de, paa et eneste Omraade, maaske det vigtigste, nemlig det politiske, nægtet Kvinder Retten til at have direkte Indflydelse. Mænd i forskellige Lande har i Aarhundrede præket og skrevet om Onder, der ødelagde deres Regeringssystem og endogsaa hindrede Statsmændenes Bestræbelser for at indføre retfærdige Love. Ikke desto mindre forsømte eller nægtede disse Mænd at benytte sig af den Støtte og de Raad, som de kunde faa fra Kvinderne; de var rede til at lytte til dumme Argumenter imod den Tanke at lade Kvinder indtræde i det politiske Liv, f. Eks. at Kvinderne vilde miste deres Ynde, Beskedenhed og Kærlighed til Hjemmet; eller at, naar Kvinderne ikke kunde være Soldater, havde de heller ingen Ret til at afgøre Spørgsmaalet om Krig eller Fred. I Ny Zeeland har vi opdaget, at det at sætte et Blyantsmærke paa en Stemmeseddel ikke har medført Tabet af Ynde eller Skønhed hos Kvinderne, eller at de forsømte deres Hjem. Tværtimod har Kvinders Stemmeret haft en umiskendelig velgørende Virkning paa Valghandlingerne. Valgdagenes Gemenheder og Kampe er afløste af en sømmelig Alvor, der passer for Folk, der udøver deres nationale Rettighed. At ville hævde, at Kvinder, der ikke bærer Vaaben heller ikke skal stemme, synes os uimodstaaelig latterligt, naar det betænkes, at Kvinderne kun ved at gennemgaa Smerter og Farer, der er større end de fleste Soldaters, muliggør Mændenes Eksistens og Borgerret. Vort Hovedargument var imidlertid, at det var retfærdigt. Dersom Grundvolden for Regeringen er de regeredes Samtykke, forekommer det os meningsløst uretfærdigt, at den ene Halvdel af de regerede ikke skal repræsenteres eller have Del i Styret. Derfor gav vi, efter lang og alvorlig Overvejelse, vore Kvinder lige Ret med Mænd. Vi har ingen Grund til at beklage dette. Kvinderne modbeviste øjeblikkelig en af de Bagvaskelser, der var fremført imod dem, ved at vise, at naar de først havde Stemmeret, havde de ogsaa i Sinde at bruge den. Saasnart Valgloven af 1893, der udstrakte Rettighederne til begge Køn, var udkommet, benyttede Kvinderne sig i fuldt Maal af deres Magt.
Ved de sidste Valg i 1905 stemte over 83 % af de Kvinder, hvis Navn var paa Valglisterne, af Mændene 84 %, og naar man tager Hensyn til de Forhindringer, der særlig paavirke Kvinderne, som daarligt Vejr, lang Afstand fra Valgstedet, Vanskeligheden ved at faa andre til at passe Børn og Hjem, saa viser dette Resultat, at Besiddelsen af Friheden bliver paaskønnet som en stor Værdi. Mange af mine Læsere vilde sandsynligvis spørge mig, om jeg mener at have bemærket nogen nævneværdig Forskel paa den offentlige Moral siden Kvindestemmeretten blev Lov. Der har indtil nu kun været ringe Forskel at paavise, undtagen i Retning af Afholdsbevægelsen og strengere Love mod Vold. Jeg stoler paa, at dersom en eller anden stor moralsk Krise skulde ramme Nationen, saa vil Kvindernes Stemme med uimodstaaelig Vægt virke i Retning af ren, ærlig og virksom Lovgivning. Ny Zeeland har ikke angret at have givet de Mænd og Kvinder, der i Forening har hjulpet med til at bygge Nationens Grundvold, den politiske Frihed. Jeg skriver som den, der forsvarede Kvindernes Stemmeret, inden jeg indtraadte i Parlamentet for 20 Aar siden. Jeg har altid i Parlamentet siden understøttet den, og ved at iagttage dens Virkninger, har jeg aldrig fundet Grund til at tro andet, end at den har virket til Bedste for vort Land.
J. W.
Fra George Foulds (Minister for Opdragelse og offentlig Sundhed).
Det glæder mig at kunne sige, at efter min Mening har Kvindestemmeretten i Ny Zeeland virket til Gavn for hele Samfundets moralske Velfærd. Uden at være revolutionære har Kvinderne været paa Fremskridtets Side, og jeg har aldrig hørt en eneste Beklagelse med Hensyn til klerikal Indflydelse paa vore kvindelige Vælgere. Skønt jeg har kendt mange Tilfælde, hvor Familien var uenige med Hensyn til de opstillede Kandidater, har jeg dog ikke hørt et eneste Tilfælde, hvor Familieforholdet paavirkedes uheldigt i Anledning af Kvindernes Valgret. Jeg tør sige, at den almindelige Mening i Ny Zeeland er, at Kvindernes Frigørelse ikke alene var rigtig i Princippet, men ogsaa tilfredsstillende i Praksis.
Et hvilketsomhelst Forslag om at berøve Kvindernes deres Ret, vilde nu med Foragt blive afvist ikke alene af de kvindelige Vælgere selv, men af Størstedelen af Mændene i dette Land.
G. F.
