« Tilbage til søgeresultaterne

De engelske Suffragetter

« Se emneord

Kvinderne i England fortsætter stadig deres voldsomme Demonstrationer for Stemmeretten. Ved en nylig afholdt Gadedemonstration gik det som bekendt endogsaa saa vidt, at der blev kastet med Sten mod Premierminister Asquith’s Vinduer. Følgen var, at Politiet skred ind og slæbte baade skyldige og uskyldige til Fængslet; det var den almindelige Mening, at de to Kvinder, der slog Vinduerne ud, maatte straffes, men det har vakt stor Forbitrelse, at man giver Kvinder 2 og 3 Maaneders Fængselsstraf, blot fordi de har været tilstede ved en Gadedemonstration og muligvis med høj Røst raabt: »Stemmeret for Kvinder«. Parlamentmedlemmer af alle Partier foreslaar, at man i al Fald maa kræve af Øvrigheden, at disse Kvinder behandles som politiske Forbrydere og ikke som hidtil som alm. kriminelle Forbrydere.

At de engelske Kvinder i hundredvis vandrer i Fængsel for deres Livssags Skyld er saameget mere beundringsværdigt, naar man hører, hvorledes de her behandles. Deres Kost er saa knap, at de alle taber i Vægt (den gamle, hvidhaarede Mrs. Despard tabte 20 Pd.), og dertil meget tarvelig. De holdes i absolut Ensomhed i 23 Timer af Døgnet; en halv Times Gudstjeneste og en halv Times Spadseretur i Fængselsgaarden med strengt Forbud mod at tale med hinanden. De maa bære de samme Klæder, som tidligere er blevne benyttede af de værste Forbrydere, og uden Hensyn til om de kan passe disse Klæder eller ej. En af »Suffragetterne« fik udleveret et Par umage Sko, den ene alt for stor, den anden saa lille, at den ødelagde hendes Fod. De maa spise med en Træske, som er benyttet af hundrede af Fanger før dem; deres Stol er uden Ryg, og de kan kun modtage Breve én Gang om Maaneden.

Naar Hundrede af Kvinder frivilligt underkaster sig saadanne Forhold for derigennem at virke for deres politiske Frigørelse, da er det et uomstødeligt Bevis for, med hvilken Alvor de tager denne Sag.

Det er at haabe, at den offentlige Mening i London vil være stærk nok til at kræve, at Kvinderne under deres Fængsling behandles som politiske Forbrydere; Forholdene er da saaledes, at de kan holde sig selv med Kost, modtage Besøg af deres Venner samt modtage Breve og Aviser.

(Efter The womans Journal, Boston).

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner