« Tilbage til søgeresultaterne
De ungarske Kvinders Kamp for Valgretten
- Brev fra Budapest. -
Ungarerinders urgamle politiske Rettigheder.
Den moderne Kvindevalgretsbevægelse daterer sig først fra Aar 1903; til Grund for den ligger imidlertid den Kendsgerning, at en vis Klasse af ungarske Kvinder Aarhundreder igennem har haft betydelige politiske Rettigheder.
Enker efter Magnater havde nemlig ligesaa vel som de Magnater - fra Baroner og opefter - der var forhindrede i personligt at give Møde, Ret til at sende en ablegatus absentium, d. v. s. en Stedfortræder til Rigsdagen. Man ved ikke, fra hvilken Tid denne Ret stammer, men saa meget er sikkert, at den maa have eksisteret længe før det syttende Aarhundrede, eftersom et Dokument fra Aar 1608 omtaler den som en længe udøvet Rettighed.
Ungarns Historie viser, at Kvinderne benyttede denne Ret med stærk politisk Forstaaelse; mange af vore betydeligste Politikere - jeg vil blot nævne den største fra den uparlamentariske Tid, Ludvig Kossuth - traadte ind i den politiske Arena som Stedfortræder for Kvinder.
De adelige Fruer indgiver Petition.
De adelige Kvinder - der kunde i Livegenskabets Dage ikke være Tale om Borgerstandens eller Proletariatets Kvinder - havde ikke engang Ret til at overvære Forhandlingerne paa Rigsdagen, de indgav derfor 1790 en Ansøgning til Landdagen, i hvilken de fordrede Tilladelse til personlig at følge Forhandlingerne. Denne Ansøgning er forsynet med alle den moderne Kvindevalgretsbevægelses Argumenter og viser os, at de ungarske Kvinder stedse har haft en meget sund Opfattelse af, hvor nødvendig politisk Oplysning er. Et halvt Aar efter fik Kvinderne den attraaede Tilladelse, men med den strenge Formaning, at »agte Mændene højere end før«.
Hvad 1848 bragte Kvinderne: Tilbageskridt.
Forfatningsændringen 1848 bragte Parlamentarisme i Stedet for Lensvæsen, Livegenskabet ophævedes, Mændenes politiske Rettigheder udvidedes i demokratisk Retning, men Kvindernes blev afskaffede. Hverken de Kvinder, hvem det angik, eller nogen anden gjorde Indsigelse mod dette Overgreb.
Da Valgloven 1874 blev gjort til Genstand for en Reform, fordrede to Rigsdagsmænd Valgret for Kvinder, dog uden noget Resultat.
Som jeg allerede har omtalt, stammer den moderne Kvindevalgretsbevægelse fra 1903. Da man begyndte at betone Nødvendigheden af almindelig Valgret, dannede vi først en løs Gruppe, men i Slutningen af 1904 Feministforeningen til Kamp for Valgretten. Vi gjorde den mærkelige Erfaring, at ikke et eneste politisk Parti, ikke engang de radikale eller demokratiske vilde tage Spørgsmaalet om Kvindevalgret alvorligt.
Den moderne Bevægelse tager Fart.
Den første Begæring om Kvindevalgret indgav Landsforeningen for statsansatte Kvinder i de skatteydende Kvinders Navn i September 1905; December samme Aar indgav Feministforeningen Begæring om almindelig Kvindevalgret. Siden den Tid arbejder Feministforeningen rastløst og med alle de Midler, der kan bringe Sagen fremad. Det er umuligt indenfor en kort Artikels Rammer at gaa ind paa Enkelthederne i vort Arbejde. Jeg kunde dog have Lyst til at fremhæve følgende:
Det vigtigste og betydeligste Fremskridt gjorde vor Sag under Parlamentsvalgene 1906. Vi ydede i den Tid alle de Kandidater, der forpligtede sig overfor Kvindevalgret, aktiv Hjælp. Vi skaffede os Plads ved alle Valgmøder, der fandt ikke nogen politisk Begivenhed Sted, uden at Valgretskvinder var tilstede.
En Enquete blandt Mænd i de forskellige Lejre viste os allerede 1905, at vor Sag har mange Venner. Vi har haft stor Glæde af vor Plakat, hvorpaa staar skrevet: »Kun den Valgret er almindelig, der udstrækkes til Kvinderne«, og vi benytter denne Plakat i formindsket Gengivelse som Valgretsmærke. Vi udgiver Flyveblade og Smaaskrifter, som vi stadig bringer med til de forskellige Partiers Valgmøder. I Sommerferien oversvømmer vi Badestedernes Læsesale med Literatur.
En hel Del af de mest fremragende kvindelige Talere fra Udlandet har bragt en stor Fremgang. Det er nemlig en Kendsgerning, at vor Presse kun skænker de indfødte Talere liden Opmærksomhed, medens den bringer spaltelange Referater, naar vi har fremmede Talere.
Vi regner det som et stort Fremskridt, at Kvinderne paa Landet er begyndt at organisere sig og har sluttet sig til vor Bevægelse; ogsaa blandt Frimurerne tæller vi Venner.
Et stærkt Indtryk gjorde en Kæmpedemonstration den 10. Marts i Aar, som udtalte sig overfor Rigsdagens Præsident og Indenrigsministeren. Den første erklærede sig uden nogen Indskrænkning for vor Sag, den anden imod.
Sagens Modstandere.
Kvindevalgrettens mest erklærede Modstandere i Ungarn er: det klerikale Parti, Socialdemokraterne og - Forbundet for ungarske Kvindeforeninger!
For Øjeblikket staar vi midt i en afgørende Kamp. Forslaget til Valgreformen i Ungarn er nu stillet sikkert i Udsigt til Slutningen af Oktober, senest Begyndelsen af November. Publikum og Presse er i stadig Bevægelse, Valgreformen behersker alt. Det fremgaar af, hvad der hidtil er blevet offentliggjort, at Regeringen paatænker en udstrakt Valgreform, der skal give endog Analfabeter Valgret, men som fuldstændig udelukker Kvinderne. Vi indleder den afgørende Kampagne med, at vi saavel i Budapest som i Provinsen saa vidt muligt tager Del i Valgmøderne, og overalt uddeler vore Flyveblade og anbringer Plakater.
Valgreformforslaget bliver ikke behandlet straks efter at være indbragt, men først i Februar næste Aar; vi har altsaa nogle Maaneder, i hvilke vi ved den mest intensive Propaganda maa virke for at Kvindevalgrettens Venner sætter et Ændringsforslag til Gunst for os igennem. Det er sikkert, at saadanne Ændringsforslag vil blive indbragte, men af vor Propagandas Styrke afhænger det, om de ogsaa gaar igennem.
Det socialdemokratiske Parti foranstalter Dag efter Dag højrøstede Demonstrationer, der falder intet Ord om Kvindevalgret, uden Blusel lader Partiet, som om Kvindevalgret slet ikke eksisterede. Ikke blot de politiske Partier, men hele Pressen tier til vore Fordringer. I den Diskussion om Sagen, der nu fylder Bladenes Spalter, er der ingen, der inddrager Spørgsmaalet om Kvindevalgret, vore Artikler bliver ikke optagne. Før diskuteredes Sagen pro et contra, men jo nærmere vi kommer den virkelige Parlamentsreform, desmere tier alle de, hvis Pligt det nu var aabent at bekende Kulør.
Planer for den afgørende Kampagne.
Nu 1. Oktober holder vi flere Foredrag baade i Budapest og i Provinsbyerne. Vi har besluttet at organisere specielle Fagmøder for Kvindevalgretten, saa at f. Eks. kvindelige Læger, Lærerinder, statsansatte Kvinder o. s. v. hver kan belyse Spørgsmaalet fra deres Synspunkt. Naar Valgretsforslaget er officielt indgivet, har vi Planer om et Forbundsprotestmøde, til hvilket vi venter Meningsfæller fra alle Landets Egne.
Der foreligger Planer til forskellige opsigtsvækkende Demonstrationer; de skal nu udarbejdes. Men de tør naturligvis ikke røbes, før de træder ud i Livet.
Rosika Schwimmer, Budapest.
