Meddelelser
Nye Foreninger.
Efter Foredrag af Fru Rambusch dannedes i September Kvindevalgretsforeninger i: Frederikshavn og Otterup (Fyen), efter Foredrag af Fru Dreyer i: Nordrup og Omegn og Terslev.
Bidrag til Bladet.
For modtaget Bidrag fra Hobro, Nykøbing M. og Helsinge kvitteres herved med Tak.
Red.
Paa Københavns Kvindevalgretsforenings Generalforsamling Fredag d. 16de Oktober vedtoges det at betale 25 Øre aarligt for Medlemsbladet.
Indmeldelser
i Københavns Kvindevalgretsforening modtages hos Sekretæren, Fru Anna Berendsen, Vester Boulevard 45, 1.
Kampen om Kvindernes Valgret.
Fru E. Munchs Piece: »Kampen om Kvindernes Valgret« kan købes af Medlemmer for 10 Øre ved Henvendelse til
Forretningsudvalget.
Sange til Møderne.
Da der længe har været Ønske fremme om, at have passende Sange at synge ved Kvindevalgretsforeningernes Møder, har Agitationsudvalget nu ladet trykke et stort Oplag af de til Landsforbundet skrevne Sange (Aakjær, Poul Levin m. fl.).
Disse faas for 10 Øre ved Henvendelse til Kassereren i Agitationsudvalget: Frk. Laura Asmussen, Strandgade 14, København C.
Møder
Sjørup og Omegns Kvindevalgretsforening afholder Generalforsamling i Sjørup Forsamlingshus Torsdag den 26. November Kl. 3 Eftermiddag med følgende Dagsorden:
1. Foreningens Stilling til de kommende Kommune- og Rigsdags-valg og til
2. Medlemsbladet »Kvindevalgret«.
3. Arbejdsplan for 1909.
4. Valg af Bestyrelse.
5. Valg af 2 Delegerede til Landsmødet i Vejle i Sommeren 1909.
6. Eventuelt.
Aarhus Kvindevalgretsforening. Medlemsmøde Onsdag den 4. November Kl. 8 i Handels- og Kontoristforeningen. Stadslæge Lundahl taler om offentlig Sundhedspleje. Derefter ekstraordinær Generalforsamling med følgende Dagsorden:
1. Meddelelse fra Mødet i København den 20. September.
2. Medlemsbladets Stilling.
3. Arbejdsplanen for Vinteren.
Bestyrelsen.
Københavns Kvindevalgretsforening. Nørrevoldgade 23., Kl. 8.
Onsdag den 4. November: Raadmand Philipsen om Magistratens 3 die Afdeling.
Onsdag den 18. November: Borgmester Jensen om Magistratens 2den Afdeling.
Medlemmer gratis Adgang, ikke Medlemmer 25 Øre for enkelt Foredrag.
Indmeldelse i Foreningen kan ske ved Indgangen.
Kvindevalgretsforeningen for Helsinge og Omegn afholder Generalforsamling paa Helsinge Kro Søndag den 15. November Kl. 4. Medlemmerne bedes møde talrige.
Bladet
Lister til Bladet.
Efter at Cirkulærerne angaaende Medlemsbladet sammen med Postlister var udsendt til Foreningerne erfarer vi gennem Postvæsenet, at det ikke er nødvendigt at opføre de forskellige Poststationer for sig. Naar derfor Foreningskassererne senest 15. December indsender Fortegnelsen over Medlemmerne paa det lokale Postkontor, behøver dette kun at være en almindelig Udskrift af Medlemsprotokollen uden nogen Følgeorden og kan godt være skreven paa almindelig Papir. Listerne maa være indsendte paa de forskellige Postkontorer inden den 15. December. Hvis Kassererne er i Tvivl om noget angaaende Affattelsen af Lister, bedes de henvende sig paa det lokale Postkontor.
Klager.
Klager over mangelfuld eller fejlagtig Ekspedition af Bladet, bedes meddelt paa nærmeste Posthus.