« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Vore Læsere vil andetsteds i Bladet finde en Række Udtalelser fra ansete og betydelige Mænd om Kvinders politiske Valgret. Redaktionen har ment, at det nu ved det nye Aars Begyndelse kunde have Interesse at faa noget at vide om, hvorledes Mænd i Danmark tænker om det Spørgsmaal, der har saa stor Betydning for os Kvinder. Vi har haft den Glæde at modtage Svar fra:
Borgmester Jensen.
Dr. phil. Edvard Brandes.
Højskoleforstander Th. Bredsdorff.
Professor Georg Brandes.
Byfoged Goll.
Grev Mogens Frijs.
Prof. Kaarsberg.
Prof. Otto Jespersen.
Prof. Tscherning.
Prof. Bentzon.
Prof. Simonsen.
Prof. Torp.
Prof. Leopold Meyer.
Læge Durloo.
Prof. Henrik Scharling og bringer Svarene i den Orden, hvori de er indløbne.
Udlandet.
De australske Kvinder har vundet en ny Sejr, idet Victoria, som den sidste i Rækken af Australiens Stater, har givet Kvinderne politisk Valgret og Valgbarhed; Forslaget er tidligere 14 Gange blevet nedstemt af Overhuset.
Til det australske Forbundsparlament har Kvinderne siden 1902 haft Valgret.
I Rusland er det nægtet Kvinderne at studere ved Universitetet; det russiske Kvindeforbund har taget Sagen frem til Drøftelse og haaber at overvinde den reaktionære Ministers Modstand.
Den 23de Decbr. aabnedes den første russiske Kvindekongres, hvor bl. a. Kvindens sociale og politiske Ligestilling blev behandlet. Man maa ønske de russiske Kvinder alt mulig Held i deres Bestræbelser for at opnaa deres naturlige, menneskelige Rettigheder.
Ved et Møde af Kvindevalgretsforeninger i Amerika stod som et af Punkterne paa Dagsordenen Drøftelsen af den bedste Maade at skaffe Medlemmer paa.
Miss Clay udtalte: »Jeg siger altid til Folk, at de eneste Forpligtelser, der paahviler Medlemmerne, er at tro paa Kvindernes Valgret og at betale Kontingentet.«
Miss Williams derimod mente: »Hemmeligheden ved at faa og beholde Medlemmerne er, at give hver især noget at udrette; det vedligeholder Interessen bedre end det formelle Program.
Endelig udtalte Mrs. Upton: »Det vigtigste for en Forening er at faa en dygtig Formand; lykkes det, vil alt det andet følge med.
Det engelske Stemmeretsblad »Women’s Franchise« bringer følgende Nytaarshilsen: »Alle Kvindevalgrettens Forkæmpere ønsker vi en glædelig Jul og Held i det kommende Aar; alle andre ønsker vi Omvendelse.«