« Tilbage til søgeresultaterne

Landsforbundet for Kvinders Valgret

« Se emneord

Kvindevalgretsbevægelsen i Danmark har i de to sidste Aar gjort store Fremskridt.

Tanken om at danne rene Kvindevalgretsforeninger med Udelukkelse af alle andre Formaal Kvindesagen vedrørerende, fandt hurtigt Ørenlyd hos Kvinder i alle Egne af Landet. Det enkelte, klare Krav om kommunal og politisk Ligestilling med Mænd var egnet til at samle Kvinder fra forskellige Samfundslag og af forskellige Anskuelser, hvor afvigende Opfattelserne end kunde være om andre sociale og politiske Spørgsmaal.

Landsforbundet stiftedes d. 24de Novbr. 1907 og tæller nu 111 Foreninger med ca. 10,000 Medlemmer; en hurtigere og mere omfattende Udbredelse har næppe noget andet Lands Kvindevalgretsorganisationer at opvise.

Arbejdet har i Vinter væsentligst drejet sig om at give Kvinderne Oplysninger om og Interesse for de forestaaende kommunale Valg; med den største Forstaaelse og Energi har hver Forening for sig arbejdet med dette Maal for Øje; overalt har der været holdt Foredrag om kommunale Emner, overalt har Opfordringen til at stemme været fremsat med den største Kraft. Resultatet af dette Arbejde vil vise sig paa Valgdagen.

Men i mange Egne af Landet er det endnu ikke lykkedes at faa Fodfæste; skal det fortsatte Arbejde for Opnaaelsen af den politiske Valgret faa Betydning, maa endnu flere Kvinder slutte sig til Bevægelsen.

Alle Oplysninger angaaende Stiftelsen af Kvindevalgretsforeninger i Byerne og paa Landet gives af Forretningsudvalget, hvis Formand er Fru Elna Munck, Ørstedsvej 46, 4., København.

 

København.

Hvad særlig Københavns Kvindevalgretsforening angaar, da har Tilslutningen til Møderne i Vinter været glædelig stor, og Medlemsantallet (ca. 1700) er i stadig Stigning. Københavns 4 Borgmestre har holdt Foredrag Om hver sin Magistratsafdeling, og Medlemmer af Borgerrepræsentationens forskellige politiske Partier har talt dels om Københavns Budget, dels om Borgerrepræsentationens daglige Arbejde.

Endvidere havde Foreningen nylig den Glæde at høre et ypperligt Foredrag af Medlem af den finske Landdag, Baronesse A. Gripenberg, der talte om »Kvinderne i den finske Landdag«.

Indmeldelser i Københavns Kvindevalgretsforening modtages af Sekretæren, Fru Anna Berendsen, Vester Boulevard 45, eller ved Indgangen paa Mødeaftenerne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder