« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og ”Livssagen”
Den Maaned, som vi nu gaar ind i, bliver en haard og voldsom Kampens Tid mellem de forskellige politiske Partier i Landet. Valgdagen falder i Slutningen af Maaneden, (rimeligvis d. 25.) men inden denne vil Landet blive gennempløjet paa kryds og tværs af politiske Agitatorer, der vil søge at styrke eller svække, opmuntre eller tilintetgøre denne, eller hin Opfattelse af Forsvarssagen. Thi dét er jo denne Valget mere end noget andet gælder; denne store og betydningsfulde Mærkesag i Danmarks politiske Historie vil endnu engang formaa at bringe Lidenskaberne i Bevægelse i Vælgerbefolkningen. Men sjælden eller aldrig har vel Usikkerheden med Hensyn til Vælgernes Stilling været saa stor som nu hos de politiske Ledere; ingen tør vist helt stole paa gamle Meningsfæller. Den Uro og Splittelse, som har hersket i Rigsdagen og blandt de Sagkyndige, efter Forsvarskommissionens Betænkning, og som yderligere øgedes efter Konsejlpræsident Neergaards helt nye Forslag har naturnødvendigt bredt sig til Vælgerne. Neergaards Forslag er blevet efterfulgt af 4 Ændringsforslag, fra Højre, fra Reformpartiet, (I. C. Christensens Fløj) fra Radikale og fra Socialdemokratiet. Hvor mon Hr. Neergaard efter dette venter at finde sine Tilhængere? Ja, Valgdagen vil give Svar herpaa; maaske findes de spredt rundt i Partierne, maaske findes de slet ikke, maaske! maaske! Ingen sikker Formodning gives; Vælgerne skal tale, og naar de har talt og har sendt deres Repræsentanter ind paa Tinge, ja saa afsiger de sig i 3 samfalde Aar al Indflydelse paa Spørgsmålets videre Løsning, men Ansvaret, Ansvaret for at have valgt rigtigt, ja det følger hver eneste Vælger gennem alle 3 Aar. Dette Ansvar er ifølge Loven ene lagt paa Mændenes Skuldre; Retten til at paatage sig dette er nægtet Danmarks Kvinder; vore Lovgivere anerkender ved deres Tavshed og passive Modstand, at Landets Fremtid ikke angaar Kvinderne. Det nytter ikke at de paaberaaber sig Grundlovsændringers vanskeligheder. Havde de haft Vilje til at tage kvinderne med ved Forsvarsspørgsmaalets Afgørelse, da kunde det være sket ved en Folkeafstemning, men heller ikke den fik vi. I en Konflikt som den nuværende, hvor Nationens vitale Interesser trues, er det en Ydmygelse uden Lige for Landets Døtre at være uden Indflydelse.
Man vil maaske svare: »Kvinderne har jo Ret til og Lejlighed til inden Valgdagen at agitere og tale lige saa vel som Mændene; ingen forbyder dem jo at fremkomme offentligt med deres Mening, og at søge at paavirke Vælgerne.« Men at have Indflydelse uden det dermed følgende Ansvar, er demoraliserende for Kvinder saavel som for Mænd, og at tale, uden at der staar Magt - ialt Fald ens egen Stemmes Magt - bag ens Ord, er i en Kamp værdiløst.
Ansvar og Magt er nægtet Kvinderne ved de politiske Valg og dermed al Indflydelse paa »Livssagens« Løsning.
J. A.
