« Tilbage til søgeresultaterne
Valgdagen
Kbhvn., d. 25 Maj.
I dag er det Valgdag - alt Arbejde i Kontorer og Fabrikker, i Skoler og Forretninger hviler efter Kl. 12. Mænd og Kvinder, der er Arbejdskammerater i alle Grene af Erhvervslivet, lægger Arbejdet til Side, Mændene for at stemme, Kvinderne - ja hvorfor? For med dobbelt Styrke at føle det ydmygende i deres Stilling, med øget Harme erkende det meningsløse i, at den ypperste Borgerret er nægtet dem.
Idag er det Valgdag, Mændenes Valgdag - og jeg haaber og tror, at de klogeste og retsindigste iblandt dem føler Savnet af Kvindernes Deltagelse, der fornylig paa Valgdagen, den 12te Marts, gav sig et saa dygtigt og alvorligt Udslag.
Meget tyder paa, at Mændene føler dette; paa Vælgermøderne har flere af Kandidaterne uopfordret udtalt sig til Fordel for Kvindernes politiske Valgret og dens hurtige Gennemførelse. Det gælder nu blot om, at det ene eller andet Parti i den kommende Rigsdagssamling tager Initiativet til et alvorligt Arbejde for Sagen.
At et saadant Forslag vir ha ve Modstandere, selv i Folketinget, er dog givet. Forrest blandt disse staar den nuværende Folketingsmand for Københavns 4de Kreds, Hr. Birck, en ung Mand, en paa mange Omraader intelligent og kultiveret Mand, men ialfald paa dette ene Punkt reaktionær og uvidende. Hans Bevisførelser hviler paa den dybeste Ringeagt for Kvinders intellektuelle Evner og er fyldt med Phraser og tomme, barnagtige Argumenter.
Han er dristig og uvidende nok til at paastaa, at »Valgretskvinderne«, der for ham er det utaaleligste Ord i det det danske Sprog, foragter Kvindernes Gerning som Mødre og Opdragere for den kommende Slægt. Det vil være beklageligt, om denne Mand fortsat skal sidde i Rigsdagen; han vælges rimeligvis i Dag ved Mænds Stemmer; havde Kvinden Stemmeret, sad Dr. Birk ikke en Dag længere i det danske Folketing.
En smuk Modsætning til ham er den gamle, snart 80-aarige Oberst N. P. Jensen, der stiller sig som Højres Kandidat i Københavns 3dje Kreds. Han udtalte paa et af sine Vælgermøder - uopfordret - Ønsket om, at Kvinden snarest maatte faa den politiske Valgret, og anerkendte i varme Ord den Alvor og Interesse, hvormed de havde benyttet den kommunale Valgret.
Repræsentanter for Landsforbundet vil i Dag paa saa godt som alle Landets Valgtribuner interpellere Kandidaterne. Interpellationen, der er enslydende over hele Landet, har følgende Ordlyd:
Kvinderne har ved dette Foraars kommunale Valg vist, at de med største Interesse benytter sig af de Rettigheder, der gives dem. Den naturlige Følge af, at Kvinderne har faaet kommunal Valgret, maa da være, at de ogsaa faar politisk Valgret. Som Repræsentant for »Landsforbundet for Kvinders Valgret«, der omfatter 121 Foreninger med over 10.000 Medlemmer, tillader jeg mig derfor at spørge de ærede Kandidater, om de i den kommende Rigsdagssamling vil virke for en Grundlovsforandring, hvorved Kvinderne faar politisk Valgret?
Kandidaternes Svar paa Landsforbundets Interpellation.
Vi bringer kun de valgte Kandidaters Svar og fortsætter disse i næste Nr.
Københavns 3dje Kreds.
Oberst N. P. Jensen: Det første Skridt er allerede gjort. Kvinderne viste den største Interesse ved de kommunale Valg; Følgen maa blive, at de faar politisk Valgret ogsaa. Det vil jeg stemme for.
Københavns 5te Kreds.
Journalist Borgbjerg: Ja! og jeg kan gøre det saa meget mere, som jeg var den første, der paa mit Partis Vegne - i forrige Rigsdagssamling - bragte Lovforslaget om Kvinders politiske Valgret frem.
Københavns 6te Kreds.
Etatsraad Hammerich: Jeg har en Gang i Tiden været betænkelig ved Kvinders Deltagelse i det offentlige Liv, men er efterhaanden kommet til at se med Sympathi paa Kvindebevægelsen, og har Øje for de nye Værdier, de kan føre ind i det offentlige Liv. Jeg antager, at jeg vil virke for Kvinders politiske Valgret, hvis den kommer paa Dagsordenen, skønt jeg kunde ønske først at se Frugterne af Kvindernes kommunale Valgret.
Københavns 8de Kreds.
Kapt. Schack: Jeg ønsker, at Kvinder skal have politisk Valgret, men finder dog, at de først bør indøve sig i den kommunale Valgret nogen Tid. Jeg vil ikke i den kommende Rigsdagssamling forelægge Forslag i den angivne Retning.
Københavns 11te Kreds.
Forretningsf. Sigv. Olsen: Ja.
Københavns 12te Kreds.
Red. Wiinblad: Socialdemokratiet har i en lang Aarrække kæmpet for Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed, men Landstinget har været imod os. Derfor bør Kvinderne agitere for Socialdem. mod Højre; det betyder Sejr for Kvindernes politiske Valgret.
Københavns 13de Kreds.
A. C. Meyer: Ubetinget erklærer jeg mig for Tilhænger af Kvindernes politiske Valgret og henviser forøvrigt til mine Udtalelser paa tidligere Møder.
Københavns Amts 1ste Kreds.
Professor Ellinger: Jeg har tidligere ment, at det ikke vilde være rigtigt, at Kvinder i for høj Grad kom til at deltage i det offentlige Liv. Opretholdelsen af Familien er det vigtigste. Valgret er ikke den største Lykke. Men efterhaanden har jeg indset, at Valgretten ogsaa bør udvides til Kvinderne. Jeg finder det imidlertid rigtigst, at de først i nogen Tid indøver den kommunale Valgret, men jeg har megen Sympathi for, at de ogsaa faar den politiske.
Københavns Amts 2den Kreds.
Raadmand K. M. Klausen: Ja, i Overensstemmelse med Socialdemokratiets Program.
Køge.
Red. Bransager: Jeg er ubetinget Tilhænger af Kvindens politiske Valgret og vil i den kommende Rigsdagssamling arbejde hen til en Grundlovsændring, som giver Kvinden politisk Valgret.
Lejrekredsen.
Lærer Møller: Ja! jeg er selv Medlem af en Kvindevalgretsforening.
Nykøbing S.
Knop: Jeg giver denne Sag min fulde Tilslutning.
Nykøbing F.
Valdemar Olsen: De kommunale Valg har vist, at Kvinderne er værdige til at faa den politiske Valgret.
Dagen derpaa. - Resultatet.
Valgdagen bragte ikke den ønskede Klarhed. Regeringen (Neergaard) fik kup 20 Kandidater ind og kan altsaa ikke selv med Tilslutning fra det samlede Højre - ogsaa 20 - føre sit Forsvars-Forslag igennem. Det bliver nødvendigt at søge Forlig med den I. C. Christensenske Gruppe, der er reduceret fra 35 til 26 Mand; men hvorvidt dette lykkes, er vel tvivlsomt.
Man maa vel derfor være forberedt paa, at Regeringen demissionerer. De Radikale har faaet 15 Mand ind mod 9 tidligere, og Socialdemokraterne 24. Mod saavel Neergaards, som
I. C. Christensens Forsvarsordning staar altsaa sikkert 39 Stemmer og rimeligvis en 3 á 4 Løsgængere.
Nu indkaldes Rigsdagen til fortsat Drøftelse af Forsvaret, men Resultatet er lige saa usikkert som før Valget.
