« Tilbage til søgeresultaterne
Fremtidsudsigter
Den langt overvejende Del af de Svar, der er blevet givet vore Interpellanter paa Valgdagen, har været i absolut Tilslutning til Kravet om politisk Valgret for Kvinder. Det maa efter dette anses for givet, at et Forslag desangaaende vil faa Flertal i Folketinget, naar det føres frem. Tør man nu haabe, at dette vil ske? Man maa formode, at Valgdagens Løfter ikke har været Mundsvejr eller givne for Dagen, thi Kandidaterne havde jo ingen interesse i at svare Kvinderne imødekommende - de havde jo desværre ingen Grund til at fiske efter dem. Vi haaber og venter derfor, at Løfterne inden ret længe vil blive indfriede.
Regeringen - den nuværende - vil næppe indbringe Forslag desangaaende, thi Konsejlspræsident Neergaard og nogle enkelte ham nærstaaende Folketingsmænd har udtalt som deres Opfattelse, at Kvinderne først skal gennemgaa den kommunale Stemmerets Skole, og i de kommunale Raad vise, hvad de evner.
Dette Standpunkt er af mange Grunde ganske urimeligt. Mændene har jo ikke gennemgaaet den kommunale Skole først; der findes jo tværtimod i Øjeblikket Tusinder af Mænd med politisk Valgret, men uden kommunal; i andre Lande gælder det heller ikke. Og endnu ét - i den Skolegang, Ved de Eksaminer, som de høje Herrer ønsker, at Kvinderne skal gennemgaa for at faa Adgangsbevis til den politiske Arena, der er det Mændene og dem alene, der er Censorer. Og hvor retfærdige og forstaaende overfor Kvindepræstationer kan vi vente, at de vil være? Af Mændenes Naade har vi faaet den kommunale Valgret, og falder vi i Unaade hos dem igen ved ikke at udføre vort kommunale Arbejde til deres Tilfredshed, saa kan de tage den fra os igen og nægte os videre Rettigheder.
Dette Standpunkt er utaaleligt for Kvinder og uværdigt for Mænd, efterat de har indset og indrømmet det retfærdige i Kvindernes Krav om Valgret.
Der er intet andet Standpunkt at tage - efter at Indrømmelsen er givet - end at lade Retfærdigheden ske fyldest og saa overlade til Kvinderne selv, om de vil benytte deres Valgret, og hvorledes de vil benytte den.
De Kvinder, der i det kommunale eller politiske Liv gør deres Sager daarligt, kan man fælde, som man nu fælder, eller ialfald burde fælde de uduelige Mænd - men at det ene Køn stiller sig selv til Herrer og Dommere over det andet Køn, er lige uværdigt for begge.
Men kan Kvinderne end ikke vente Støtte fra den nuværende Regering, saa véd vi, at der i Øjeblikket sidder Mænd i den danske Rigsdag, af hvem vi har sikker Grund til at vente, at de tager Initiativet til et Forslag om Kvinders politiske Valgret. Fremtidsudsigterne er uden Tvivl lysere end nogensinde før.
