« Tilbage til søgeresultaterne
Sommerrigsdagen og Kvinderne
Sommeren, der ellers plejer at være al Politiks døde Tid, har iaar været fuld af spændende og højst indviklede politiske Begivenheder. Forsvarssagen har foraarsaget Ministerskifte, idet det ikke lykkedes Konsejlspræsident Neergaard at føre sin Forsvarsplan - med de fremskudte Forter - igennem, ligesaalidt som han havde Held til efter Opgivelsen af disse at opnaa det Forlig med
I. C. Christensen, som han saa energisk arbejdede paa. Det parlamentariske System krævede da hans Afgang.
For Dannelsen af et nyt Ministerium var Vanskelighederne særdeles store; et Forsøg, som den frikonservative Grev Frijs foretog, mislykkedes.
Fra radikal og socialdemokratisk Side hævdedes, at det rette vilde være Dannelsen af et foreløbigt Forretningsministerium, der udelukkende skulde forsøge gennemført en ny og retfærdigere Valgkredsordning, og paa Grundlag af denne udskrive nye Valg. Det saaledes nyskabte Folketing, og det af dettes Flertal udgaaede Ministerium, kunde da atter genoptage Forsvarssagen.
En ny Valgkredsordning kan imidlertid let medføre en Grundlovsændring, det Spøgelse, som altid er blevet holdt frem for Kvinderne, naar de har mødt frem med deres Krav om politisk Valgret, »En Grundlovsændring er en saare vanskelig Ting, Kvinderne maa vente«, har man stadig svaret.
Nu hørte vi Ordet »Grundlovsændring« i en anden Forbindelse, og vi spidsede Øren. Skulde man vove det? og vilde Kvinderne i saa Tilfælde samtidig faa den politiske Valgret?
Folketingsmand, Dr. Munch, skriver herom i det »Ny Aarhundrede«:
»Forhaabentlig staar vi nu ved en Række Drøftelser, der ikke slutter, før vi har en ny Grundlov, og der kan derfor være Grund til at kaste et Blik paa de Spørgsmaal, som vil rejse sig under de forestaaende Forhandlinger.
I Forgrunden staar Valgretten til Folketinget. Her synes en Ting afgjort paa Forhaand; saasnart Grundloven ændres, faar Kvinderne Valgret, Folketingets Flertal er afgjort for Kvindernes Valgret, og Landstingets Flertal er vist nok nærmest indifferent.«
Med allerstørste Interesse imødesaa derfor alle valgretsinteresserede Kvinder Udgangen paa Ministerkrisen; umuligt var det ikke, at Grundlovsændringen kom førend Forsvarssagens Afgørelse, og Kvinderne vilde altsaa blive meddelagtige i dens Løsning.
Men nej - det gik ikke saaledes. Militærforliget er nu fuldbyrdet; hvad der ikke lykkedes for Neergaard og Frijs, lykkedes for Holstein-Ledreborg. Den Sag, der i saa lange Tider har optaget Sindene, er endt med et Forlig, der sikkert har krævet den allerstørste Resignation fra alle de forsvarsvenlige Gruppers Side.
Kvinderne kommer altsaa ikke med nu, de maa atter vente. Men Sommerens Forhandlinger har dog uden Tvivl bragt os nærmere til Maalet.
Saasnart en Grundlovsændring kommer paa Dagsordenen, og den Tid er næppe fjern, vil Spørgsmaalet om Kvindernes politiske Valgret blive draget ind i den aktuelle Politik.
