« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne i de kommunale Raad
Da det jo uden Tvivl vil have stor Interesse og Betydning inden de næste kommunale Valg at have dannet sig et Overblik over det Arbejde, som Kvinderne har gjort i de kommunale Raad, hvilke Udvalg, de har været Medlem af og eventuelt Ordfører for, hvilke særlige Hverv, der er overdraget dem o. s. fr., har vi tænkt os i Bladet at bringe en Række saadanne Meddelelser fra de af vore Medlemmer, der er ansat i Kommunalbestyrelser. Vi anmoder derfor disse om, at indsende til Redaktionen en kortfattet Beretning om det forløbne halve Aars Arbejde og om muligt at give vore Læsere et Indtryk af, hvorvidt Arbejdet i det hele saavel som Samarbejdet med de mandlige Kollegaer har været tilfredsstillende eller ej. Det halve Aar, der er gaaet siden Valgene, kan naturligvis ikke opvise store Resultater, men ikke desto mindre vilde det være fornøjeligt at erfare lidt om netop den første Tids Arbejde og Indtryk.
Fru Hjelmer, Præstø, har sendt os nedenstaaende:
Den Ytring er adskillige Gange og med Rette fremført, at selv om Modstanden mod Kvindens Deltagelse i det offentlige Liv end var nok saa stor, saa vilde det dog, fra det Øjeblik, det traadte i Kraft, anses som den selvfølgeligste Ting af Verden, at de to Køn Side om Side tog deres Andel af Byrden og Ansvaret ved Styrelsen af det Samfund, hvori de lever, og hvor de har de samme Interesser. Saaledes viste det sig ogsaa d. 1. April d. A., da det lille Mindretal af Kvinder, der ved Martsvalgene blev sat ind i de kommunale Raad, indtog deres Pladser i Raadene, da vakte dette næppe mere Opsigt, end om det havde været mandlige Medlemmer.
Der er ligeledes gentagne Gange blevet fremhævet, at det vilde være uretfærdigt, hvis man af disse 127 Kvinder ventede Vidundere af Kløgt og Genialitet. Vi er jo alle Begyndere, og ingen Formandspost vil blive os betroede, hvad der kan være meget naturligt. Man vil derfor forstaa, at jeg, efter at have været Medlem af Præstø Byraad i 5 Maaneder, saa meget mere som det har været Sommermaaneder, ikke kan have store Begivenheder og fuldførte Opgaver at berette om; og det er mig derfor magtpaaliggende at betone, at disse Linjers Fremkomst ikke skyldes en Trang til at fremkomme med mine allerede indvundne Erfaringer, men en direkte Opfordring fra Redaktionen.
I Begyndelsen af April samledes for første Gang det nye Byraad, hvoraf jeg desværre var eneste kvindelige Medlem. Forud for det offentlige Møde gik et privat, hvor Medlemmerne fordelte sig i de forskellige Udvalg. Jeg havde den Glæde at komme netop der, hvor jeg mest ønskede at være, nemlig i Fattigudvalget, Alderdomsunderstøttelsen, Legatudvalget og Skolekommissionen.
Kort efter dette første offentlige Møde var Fattigudvalget samlet paa Byens Fattiggaard til Inspektion af samme og for at aftale Reparationer o. s. v. Jeg tillod mig da at foreslaa, at der under et Vindue i en Lejlighed, beboet af en Familje under Fattigvæsenet, skulde sættes Træpanel som Beskyttelse mod Muren, der stadig af Børnene blev sparket itu.
Mit Forslag vandt dog ikke Herrernes Bifald, de mente, det vilde være: en unødvendig Udgift. I Parenthes bemærket blev der alligevel sat Panel, idet Haandværkeren havde erklæret, at det var det eneste, der kunde holde i Længden. Naar jeg imidlertid overhovedet omtaler denne Ubetydelighed, er det kun, fordi den gav Anledning til en morsom lille Anekdote, der kom til at versere om det kvindelige Byraadsmedlem. Mand og Mand imellem fortaltes det, at ved Inspektionen af Fattiggaarden havde Fru Hjelmer foreslaaet, at der skulde sættes Træpanel udvendig paa Bygningen, og dér kunde man da rigtig se, hvor umulige Kvinderne var, naar de skulde have med den Slags Ting at gøre.
Det Hverv, at tilse, at Maden paa Fattiggaarden var ordentlig og forsvarlig, blev mig tildelt.
Saa var det en Dag, at et at Fattigudvalgsmedlemmerne indfandt sig hos mig og fortalte, at der var blevet klaget over Behandlingen af en gammel sindssyg Kone, der opholdt sig paa Fattiggaarden. Han bad nu mig, om jeg vilde undersøge Forholdene, idet han tilføjede: »Saadant kan en Kvinde jo langt bedre end en Mand.« Forunderlige Ord at høre, naar man tænker paa, hvor længe man har gjort alt muligt for at holde Kvinden udenfor alt Tilsyn med offentlige Sager.
Men for at vende tilbage til Tilfældet med den syge gamle Kone, saa viste det sig heldigvis, at der slet ingen Grund til Klage var.
Hun blev fuldt forsvarligt behandlet. Imidlertid vil jeg ikke undlade at pege paa det som en Opgave for de kvindelige By- og Sognerådsmedlemmer, at tilse de gamle, der maatte være paa Fattigvæsenet, og have et Øje med, om de bliver godt behandlede. Det vil være en Glæde og Opmuntring for dem, naar man af og til aflægger dem et Besøg, taler venlig med dem og hører paa, hvad de kan have Trang til at meddele.
Ja den eneste særlige Opgave, som jeg endnu har paataget mig, har jeg endnu ikke opnaaet noget Resultat, men kunde derfor nok sige et Par Ord derom.
Længe før jeg fik noget med Byraadet at gøre, havde den Tanke beskæftiget mig, om der ikke kunde oprettes et kommunalt Folkebibliothek i Præstø. Ingen Bogsamling fandtes, der var absolut ingen Adgang til Læsning for de mindre velstillede. Dette maa, ret beset, være en stor Mangel i en Kommune.
Man har kaldt Skolebibliothekerne »Skoler for Voksne«, og deri ligger jo netop deres store Betydning. Det er da ogsaa saa lige til, at i vor Tid, hvor der gives og i endnu videre Udstrækning vil blive givet alle Adgang til Rettigheder og Adkomst til Stillinger, dér er Kundskaber, og ikke mindst de Kundskaber, man ved Selvstudium erhverver sig, en Livsfornødenhed. Det er af største Vigtighed for Stat og Kommune, at de brede Lag af Befolkningen kan erhverve sig saa grundig en Oplysning som muligt. Hertil bidrager Læsningen af gode Bøger i fortrinlig Grad. Naar dertil føjes, at saadan Læsning ofte vil kunne modarbejde daarlige Forlystelser, fylde ledige Timer og gøre Hjemmene hyggelige, saa er jo tilstrækkeligt sagt til at vise Bogsamlingernes store Berettigelse og moralske Værdi.
Da jeg saa i Foraaret kom ind i Byraadet, syntes Opgaven mig at ligge lige for. Jeg indgav derfor et Forslag til Byraadet om Oprettelsen af et saadant Folkebibliothek, idet jeg begrundede det omtrent med ovenstaaende Betragtninger.
Dette Forslag anbefalede jeg saa ved Byraadsmødet til Raadets Velvilje, idet jeg gjorde Rede for, hvorledes jeg havde tænkt mig det udført i Praksis.
Jeg havde den Glæde, at Forslaget gennemgaaende blev gunstig modtaget - men det maatte foreløbig udsættes, fordi den iøvrigt meget beskedne Sum, som var nødvendig for at sætte det i Gang, ikke var beregnet paa Budgettet. - Sagen henvistes til 2den Behandling. Men det er mit Haab, at Forslaget vil blive taget i Betragtning ved næste Budgetbehandling og saaledes kunne føres ud i Virkeligheden.
Marie Hjelmer.
Fra Fru Professorinde Friis, Birkerød, har vi modtaget følgende Udtalelser:
Da Redaktionen har ønsket at faa nogle Udtalelser om, hvorledes Arbejdet former sig for, og hvorledes Samarbejdet med Mændene forekommer de Kvinder, der er indvalgte i Sogneraadene, skal jeg fortælle lidt om mine Indtryk fra Birkerød Sogneraad, hvoraf jeg er Medlem.
Af Raadets 11 Medlemmer er de 3 Kvinder, idet der ved sidste Valg af hvert af de tre politiske Partier - Højre, Venstre og Socialdemokrater - som opstillede Lister, var sikret en Kvinde Valg. Alle 3 er vi Medlemmer af Landsforbundet for Kvinders Valgret. Jeg anfører udtrykkelig dette, fordi det synes mig et eklatant Bevis paa Kvindevalgretsforeningens fuldkommen upartiske Standpunkt, at hvert af de politiske Hovedpartier har kunnet finde sin Repræsentant indenfor denne.
Sognet, som er meget udstrakt - det tæller ca. 5000 Beboere er efter almindelig Skik paa Landet inddelt i Distrikter, et for hvert Medlem af Raadet. Vi Kvinder har selvfølgelig lige saa vel som Mændene hver sit Distrikt, hvis Befolkning og Forhold det gælder om at faa saa nøje Kendskab til som mulig, og hvis Tarv man særlig skal varetage. Af regelmæssig tilbagevendende Arbejder kommer her i første Række Udbetaling af Alderdomsunderstøttelser og Fattighjælp samt Udskrivning af Skattebilletter m. m.
Ved selve Møderne, som afholdes mindst i Gang om Maaneden og i Almindelighed varer 4-5 Timer, tager Kvinderne Del i Forhandlingerne ligesaa meget som Mændene. I de Sager, som udfordre speciel Fagkundskab, maa vi selvfølgelig lade os belære, inden vi tager vort Standpunkt; men jeg antager, at i analoge Tilfælde bære Mændene sig ad paa lignende Vis.
Hvad Kvindernes Samarbejde indbyrdes angaar, da er dette det bedst mulige, idet vi gensidig støtter hinanden med Raad og Daad, uden dog paa nogen Maade at danne et Kvindeparti indenfor Raadet. Det har vi saa vist heller ingen Grund til, som Mændene i det hele og store har vist os Imødekommenhed og Hensyntagen og ikke har forbigaaet os med Hensyn til Besættelsen af de forskellige Hverv, hvortil der foretages Valg indenfor Sogneraadet. Vi er saaledes indvalgte henholdsvis i Fattigudvalg, Værgeraad, Skolekommission og Kontroludvalg. Selv er jeg desuden valgt til Sogneraadskasserer, hvad der selvfølgelig giver et ikke ringe Ekstraarbejde - vi arbejder med et Budget paa ca. 50,000 Kr.
Omend Arbejdet naturligvis ikke falder ens paa de forskelige Tider af Aaret, tror jeg dog allerede nu at turde sige, at selv om det er meget langt fra at være en Sinecure at sidde i Sogneraadet, er det dog hverken uoverkommeligt eller særlig vanskeligt at sætte sig ind i Sognets Anliggender - og uinteressant er det nu ingenlunde.
Naar jeg skal sige, hvad der i det hele og store er mit Indtryk af Mænds og Kvinders Samarbejde indenfor Birkerød Sogneraad, da er det dette, at vi alle lige fra Begyndelsen har følt det som den naturligste Sag af Verden, at vi Kvinder er med. Det var mig paafaldende allerede ved vort første Møde, og dette Indtryk har holdt sig uforandret siden. Vi føle os fuldtud og blive af Mændene betragtede som Kolleger. Kun paa eet Punkt er der brudt med Traditionerne - der ryges nu meget lidt ved Møderne, et Hensyn fra Mændenes Side, som vi meget vurdere.
Ebberødgaard pr. Birkerød 19-8-09.
Ville Friis.
