« Tilbage til søgeresultaterne
Maikki Friberg
Den bekendte finske Stemmeretskvinde Dr. Maikki Friberg gæster for Tiden Danmark. I Københavns Kvindevalgretsforening holdt hun den 15de Februar Foredrag om: »Særlige Beskyttelseslove for Kvinder« og den 21 de Februar Foredrag i Charlottenlund Kvindevalgretsforening om: »Samme Løn for samme Arbejde«.
Dr. Maikki Friberg er Typen paa en intelligent og klartseende Stemmeretskvinde, hvis Livsnerve er Arbejdet for at frigøre Kvinderne for den sidste Rest af tidligere Tiders Underkuelse og vække dem til bevidst Modstand mod alle nye Forsøg paa at begrænse deres Frihed i højere Grad end Mændenes.
Hun er en fortræffelig Taler og en ligesaa fortræffelig Debatør og er kendt og skattet i Kvindesagskredse overalt i Evropa.