« Tilbage til søgeresultaterne
Faar engelske Kvinder Stemmeret nu?
Efter sidste almindelige Parlamentsvalg i England i Februar 1910 besluttede »Suffragetterne« at erklære Vaabenstilstand i deres haardnakkede Kamp mod Regeringen.
I fire Aar havde de ført en stedse voldsommere Handlingspolitik, for at tvinge eller true Regeringen til at give efter for deres Krav.
Da Ministeren nægtede at modtage Kvindedeputationer, trængte de med List og Magt ind i Parlamentet; naar deres Forespørgsler paa offentlige Møder forblev ubesvarede, afbrød de Regeringens Talere med Tilraab. Tilsidst maatte Ministrene smugles ind til deres Møder ad Bagveje, og Kvinder fik overhovedet ikke Adgang.
Mangfoldige Kvinder gik i Fængsel og underkastede sig Hungerstrejken for at protestere mod at blive behandlede som simple Forbrydere og ikke som andre politiske Lovovertrædere.
De udholdt den smertefulde kunstige Ernæring gennem Næsen, som Regeringen anvendte, for at de ikke skulde dø af Sult - og hverken den ene eller den anden Part lod til at ville give efter.
Saa var det, at Bevægelsens kloge Ledelse benyttede Parlamentsvalget til for en Tid at holde inde med Forfølgelsen af Regeringens Medlemmer. Derved gav de dem en Mulighed for at give efter uden at ydmyge sig. Og Kendsgerningerne synes at give dem Ret i deres Taktik.
Suffragetternes Krav lød simpelthen paa, at enhver Indskrænkning i Valgretten paa Grund af Køn skulde ophøre - derimod krævede de ikke Valgbarhed.
Det Forslag, som Underhusmedlem Shackleton Tirsdag den 14. Juni forelagde i Underhuset, vil give Stemmeret, men ikke Valgbarhed til alle Kvinder, der har egen Bolig enten som Ejendom eller til Leje, selv om det kun er et enkelt Værelse; endvidere til alle Kvinder, der har Jord eller Forretning til en aarlig Værdi af mindst 200 Kr. En Kvinde mister ikke Valgretten ved Ægteskab, hvis hun vedblivende opfylder de nævnte Betingelser.
Den Vælgerklasse, som har er Tale om, udgør blandt Mændene ca. 90% af samtlige Vælgere, og man mener, at omtrent en Million Kvinder vil faa Stemmeret. Hvis Valgretten blev udvidet i Lighed med Mænds vilde endnu flere Kvinder være kommet med, men man har foreløbig ment at maatte lade sig nøje med det foreliggende Forslag. Samtlige Kvindeorganisationer har besluttet at støtte Forslaget og har allerede indsendt Adresser, der anbefaler det. Der er ogsaa kommet anbefalende Adresser fra Læger, Forfattere, Lærere, Universitetsstuderende og Professorer, Præster og sociale og velgørende Institutioner.
Tilhørere ved Parlamentsmødet den 14. Juni fortæller, at Stemningen i Parlamentet syntes at være til Gunst for en hurtig Gennemførelse af Forslaget.
I sin Tale erklærede Mr. Shackleton, at han personlig ønskede et videregaaende Forslag, men da dette havde Udsigt til at blive gennemført, kom han frem med det nu, og bad Medlemmerne bemærke, at dette var det Minimum, man kunde byde Kvinderne.
Han gjorde Medlemmerne opmærksomme paa, at naar de utallige Kvinder, som er beskæftigede i Fabriker og Værksteder fik Valgret, saa vilde det efter hans Overbevisning have en heldig Indflydelse paa Lovgivningen paa disse specielle Omraader.
Forøvrigt havde Kvinderne brugt deres kommunale Valgret saa ivrigt og godt, at man ikke kunde nægte at give dem den politiske. Der var saa meget mere Grund til at behandle Forslaget nu i denne Samling, som der just var indtraadt en Pavse i de store konstitutionelle Stridigheder, og man kunde derfor nok ofre de faa Timer, som var nødvendige for at føre Forslaget frem gennem alle Instanser allerede i denne Samling.
Ordføreren for Forslagets Modstandere, Mr. Smith, mente, at Huset behøvede ikke Timer eller Dage, men Maaneder for at drøfte dette betydningsfulde Forslag, men han og hans Meningsfæller vilde yde den mest ubøjelige Modstand og ønskede aldeles ikke at lade Forslaget komme til nogen Behandling i Huset.
Da Medlemmerne skulde afgøre, om Forslaget skulde fremmes eller ej, var Stemningen saa tydelig imod Mr. Smith, at han gav Afkald paa Afstemning, idet han dog erklærede, at det vist mere var et Ønske om at komme til at behandle Forslaget, end til at gennemføre det, der bevirkede Medlemmernes velvillige Holdning.
I disse Dage skal Premierminister Asquith afgøre, om Forslaget skal nyde Fremme allerede i denne Samling, og Kvinderne haaber paa hans Støtte. De betragter det som et gunstigt Varsel at Asquith endelig har samtykket i at modtage Kvindedeputationer, hvilket han som bekendt tidligere haardnakket har modsat sig.
Lørdag den 18.Juni fandt i London en Kæmpedemonstration Sted for at agitere for Lovforslaget.
En mægtig Procession, med særlige Repræsentanter for alle kvindelige Erhverv, Delegerede fra Udlandet (ogsaa fra Danmark), en særlig Gruppe af de Kvinder der har været i Fængsel for Sagens Skyld, fulgt af utallige Venner af Kvinde valgretten, drog fredeligt frem gennem Londons Gader til den uhyre Abert Hall, hvor der holdtes et Møde med Taler bl.a. af Mrs. og Miss Pankhurst samt Yarlen af Lyttam, Formand for den Komité, hvis Forslag nu ligger paa Underhusets Bord.
Englands Kvinder har det sikre Haab allerede i denne Samling at naa et Stykke paa Vej mod det Maal, som de gennem Aaringer har kæmpet for; skuffes de atter, vil Suffragetterne tage
Kampen op paany, og den bliver da haardere og mere ubarmhjertig end nogensinde før. Helga Lund.
