« Tilbage til søgeresultaterne
Kandidaternes Svar paa Interpellationen d. 20. Maj
Vi havde i forrige Nr. en Række af Svarene paa Landsforbundets Interpellation; kun ganske enkelte af Svarene indeholder andet eller mere end et »Ja«, men disse uforbeholdne Ja’er er jo særdeles opmuntrende.
Vi gengiver følgende Svar:
Aarhus Amts 1ste Valgkreds.
C. Jacobsen (Socialdemokrat): »Kvindens Stilling er uretfærdig politisk set; jeg er og vil altid være en varm Tilhænger af Kvindens Ligestilling med Manden«.
Sorø.
Landbrugsminister Poul Christensen: »Kvindernes politiske Valgret vil jeg altid med Glæde arbejde for.«
Hornslet.
Pastor Povlsen (Radikal): »Interpellationen vil jeg besvare med at meddele, at jeg er Medlem af Landsforbundet og altid er med i Arbejdet for, at Kvinderne snarest faar politisk Valgret«.
Vi takker vore Foreninger for det udmærkede Arbejde, der er gjort for at faa Interpellationen fremført saavidt muligt alle Steder.