« Tilbage til søgeresultaterne
Forslag til Ændring af Pgf. 5 i Landsforbundets Love
§ 5. Landsforbundets Anliggender ledes af en Hovedbestyrelse, der bestaar af en Formand og højst 14 andre Medlemmer, der alle vælges af samtlige Medlemmer i Landsforbundet ved fri Valgret Valget gælder for et Aar ad Gangen fra 1ste Januar at regne. Desuden vælger Medlemmerne 5 Suppleanter hvis Rækkefølge bestemmes af det Stemmetal, hver af dem har faaet. Ved Afgørelser indenfor Hovedbestyrelsen vejer Medlemmerne med det Antal Stemmer, hver især har faaet. *)
*) Ændringerne er trykt med fremhævet Skrift.
Ovenstaaende Ændringer foreslaas af Løve Herreds Kvindevalgretsforening til Vedtagelse paa det kommende Landsmøde. Med Redaktionens Tilladelse skal jeg paa Foreningens Vegne kort begrunde Forslagets Fremkomst og forklare, hvorledes det er tænkt udført i Praksis.
De, der deltog i Landsmødet den 24. November 1907, vil mindes, at der bl. a. drøftedes et af Løve Herreds Kvindevalgretsforening stillet Forslag om at grunde Landsforbundets Styrelse paa fri Valgret. Forslaget var stillet ud fra den Opfattelse, at det nuværende Repræsentationssystem er behæftet med store Mangler, som man overalt i den civiliserede Verden søger afhjulpet. Nu var der af en dansk Mand foreslaaet et System, der i alle Tilfælde indeholdt nye og tiltalende Tanker; hvad var da rimeligere, end at vi danske forsøgte det for muligvis derefter at kunne sende det ud i den store Verden med Vished for, at det ikke alene var nyt, men godt. Og særlig tiltalende vilde det være, om Kvinderne, det nye Element, der fordrede at komme med i Statsstyrelsen, om de foretog denne Prøve, da Systemet nemlig syntes at skabe større Frihed for den enkelte Borger og større Retfærd og Samfølelse mellem Partierne; hvor smukt om det blev Kvinderne, der efter en grundig Prøvelse bragte disse Goder ind i det offentlige Liv. Og skulde Forsøget give til Resultat, at Systemet var upraktisk, ja, saa var Ulykken endda ikke stor; Landsforbundets Medlemmer var jo alle enige om Maalet og vilde sikkert ikke svigte Sagen, fordi Organisationsspørgsmaalet skulde vise sig at være løst paa uheldig Maade i første Omgang; tværtimod kunde Medlemmerne saa med Stolthed sige: »Vi Kvinder har ført Beviset for fri Valgrets Ubrugelighed; vi har derigennem gavnet Samfundet, thi nu behøver andre ikke at ofre Tid og Kræfter herpaa«.
Forslaget blev imidlertid forkastet; mange stemte dog sikkert kun imod, fordi det hele var saa ukendt. Siden har Tanken været drøftet en Del og har begyndt at vække Interesse baade hist og her Vi, der arbejder for Sagen, vover da at komme igen, især fordi vi mener, at det gamle System nu ogsaa indenfor Landsforbundet har faaet Tid til at vise sin Ufuldkommenhed. Jeg skal i saa Henseende minde om Bestyrelsesvalget ved Landsmødet i Fjor; trods det almindeligt nærede Ønske om at faa en vis kendt og skattet kvindelig Forkæmper for Sagen indvalgt i Hovedbestyrelsen, mislykkedes det dog. Jeg tror sikkert, at adskillige ved den Lejlighed fik en Fornemmelse af, at der var »something rotten« i vore Love. I dette Tilfælde var Fejlen den, at man skulde stemme paa 15 Personer, hvoraf man maaske kun kendte eller interesserede sig for een eller nogle faa; det eneste rigtige er naturligvis, at hver enkelt kun stemmer paa een, som saa repræsenterer vedkommende, saa længe hun (han) ønsker det.
Løve Herreds Kvindevalgretsforening foreslaar altsaa, at Hovedbestyrelsen vælges af samtlige Medlemmer i Landsforbundet i Stedet for af Deltagerne i Landsmødet. Herved kaldes der paa hvert enkelt Medlem, ogsaa de mindre interesserede; de opfordres derigennem til at danne sig en Mening om, hvem af deres Kendinge, der bedst kan arbejde for Sagen, hvilket atter er en indirekte Opfordring til at lægge Mærke til, hvordan der i det hele taget arbejdes, og af hvem. Og i Praksis er dette vort Forslag slet ikke uoverkommeligt; vi tænker os det udført saaledes:
Kandidater skal skriftligt anmeldes for Hovedbestyrelsen inden 15. Novbr. Kredsforeningernes Formænd bevidner i hver Anmeldelse med deres Underskrift, at vedkommende er Medlem af Landsforbundet. Man kan godt anmelde sig selv som Kandidat. I »Kvindevalgret«s Decembernummer offentliggøres Kandidaternes Navne i alfabetisk Orden og med Angivelse af Stilling og Hjemsted, og samtidig udsendes til Kredsforeningsformændene saa mange Stemmesedler, som hver enkelt Kreds har Medlemmer; Stemmesedlerne er simpelt hen Aftryk af Kandidatlisten i Bladet. Disse Stemmesedler lader Formændene omdele til Medlemmerne paa den Maade, der findes mest praktisk (Bestyrelsesmedlemmerne kunde jo gaa rundt med dem og samtidig opkræve Aarsbidraget; saa blev Ulejligheden meget ringe, og ved samme Lejlighed kunde der gøres et godt Agitationsarbejde for Sagen). Hvert Medlem sætter Kryds ud for den Kandidats Navn, af hvem hun (han) ønsker sig repræsenteret i Hovedbestyrelsen, hvorpaa Stemmesedlerne atter samles op af Formændene, indsendes til Hovedbestyrelsen, som besørger Optællingen. De 15 Kandidater, som har faaet flest Stemmer, er da valgte og tiltræder til 1.Januar; de 5, der derefter har flest Stemmer, er Suppleanter; skulde Stemmerne have samlet sig om færre end 15 Kandidater, kommer Hovedbestyrelsen for det Aar til at bestaa af færre end 15 Medlemmer, og der bliver ingen Suppleanter; i Tilfælde af Stemmelighed trækkes der Lod. I » Kvindevalgret« s Januarnummer offentliggøres samtlige Kandidaters Stemmetal. Ved Afstemninger i Hovedbestyrelsen har dens Medlemmer ikke hver een Stemme, men saa mange Stemmer, som hun (han) fik ved Valget. Til Underretning for de »menige« Medlemmer, der bør kunne følge deres Repræsentanters Virksomhed, optages efter hvert Bestyrelsesmøde en kort Beretning om samme i Bladet.
Der er een Indvending af Vægt mod dette Forslag, nemlig at alle de Medlemmer, der ikke har stemt paa en af de 15, bliver uden Repræsentation i Hovedbestyrelsen. Dette kunde ændres ved at man en vis Tid efter det første Valg foretog et nyt, hvor der kun stemmes paa de 15 (eller 20). Men det vilde volde dobbelt saa stor Ulejlighed, og Spørgsmaalet er da, om Landsforbundet kan paaregne saa megen Interesse hos sine Medlemmer, at de vilde bære den Ulejlighed for at faa alle repræsenteret i Hovedbestyrelsen.
Sammenlignet med den nugældende Ordning indeholder den her foreslaaede følgende Fremskridt: Medlemmerne vælger direkte deres Hovedbestyrelse. Hvert enkelt Medlem stemmer kun paa een Kandidat, nemlig den, hun (han) kender bedst og har mest Tillid til. Bestyrelsens Sammensætning vil lettere kunne ændres i Overensstemmelse med mulig ændret Værdsættelse af Lederne. De Ledere, der besidder flest Medlemmers Tillid, faar mest at sige. Medlemmerne faar gennem Beretningerne om Bestyrelsesmøderne Lejlighed til at følge deres Repræsentanters Færd, og derved danne sig en Mening om dem (ligesom i det politiske Liv Vælgerne i alle Tilfælde burde følge deres Rigsdagsrepræsentanters Færd paa Tinge, og derved danne sig deres Mening om dem).
Jeg tror da at have Ret, naar jeg gentager, hvad ovenfor er sagt, at fri Valgret selv i denne indskrænkede Form skaber større Frihed for det enkelte Medlem. I Statslivet vilde en tilsvarende Repræsentationsform vistnok desuden skabe større Retfærd og Samfølelse mellem de indbyrdes stridende Partier. Saadanne Partier findes jo ikke indenfor vort Forbund, da det er en Sammenslutning af Personer, som alle vil det samme i den ene Sag, der staar paa vort Program; men var det alligevel ikke Umagen værd at tage Systemet op til praktisk Granskning i vort Forbund, for saa, hvis det stod sin Prøve, engang at tage det med os ud i det offentlige Liv og søge at faa det indført dér?
Tormod Jørgensen.
P. S.
Til en enkelt Udtalelse i ovenstaaende Artikel, maa det være Redaktionen tilladt at fremkomme med en Indvending. Hr. T. J. skriver, at ved Hovedbestyrelsesvalget i Fjor »var der den Fejl, at man skulde stemme paa 15 Personer, hvoraf man maaske kun kendte eller interesserede sig for én eller nogle faa«.
Dette er misvisende. Ethvert Medlem af Landsforbundet kunde foreslaas og vælges til Medlem af Hovedbestyrelsen, og man var paa ingen Maade henvist til at stemme paa 15 forud bestemte Personer.
