« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

I det indiske Fyrstendømme Baroda, nordøst for Bombay, har Kvinderne faaet kommunal Valgret. Fyrsten, der er en ivrig Tilhænger af Kvindeemancipationen, har bygget Kollegier og tekniske Skoler for Kvinder; hans Datter har nylig taget en Eksamen ved Bombaykollegiet.

 

Den tyske Kejser har som bekendt i Kønigsberg udtalt: »At den tyske Kvin­des Hovedopgave ikke ligger paa Forsamlings- og Foreningsvæsenets Omraade, ikke i Opnaaelsen af politiske Rettigheder i Lighed med Mændene, men i Arbejdet indenfor Hjemmets Grænser«.

Kejserens Ord har vakt stort Røre i Tysklands Kvindeverden. Saa sent som i April 1908 fik Kvinderne Ret til at danne politiske Foreninger, og nu synes det altsaa, som om Kejseren tager Afstand fra en Lov, som han selv har underskre­vet.

Der har været afholdt Protestmøder og er afsendt Resolutioner til Regeringen.

 

Kvindevalgretsbevægelsen i Nordame­rika er i stærk Fremgang. I hver af de 46 forenede Stater findes særlige Valgretsforeninger og i New York ikke min­dre end 9. Særlig Interesse har »Kvindernes Valgretsparti«, hvis Formaal er af ren politisk Art. Arbejdet er inddelt efter Valgdistrikterne i den Hensigt at paa virke Repræsentanterne for disse Distrikter til Fordel for Kvinderne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder