« Tilbage til søgeresultaterne
Valget til Hjælpekasserne
Hvem der husker Hjælpekassevalget i 1908 og den Interesse, det blev omfattet med - ikke mindst af Kvinderne, der jo ved denne Lejlighed første Gang var med til et Valg, hvor det gjaldt Administration af det offentliges Penge - kan ikke andet end forbavses over saa lidt man hører derom i Aar.
Men forresten er det meget naturligt. Den Gang var det ikke alene Kvinder, som Hjælpekassevalget satte i Svingninger - og for mange af dem var jo selve Valget med sine Lister, sit Kryds og sit hemmelige Afstemningsrum noget af et Mysterium - nej, ogsaa for Mændene havde dette Valg en særlig Interesse. For dem var det en Styrkeprøve for det kommunale Valg, der Aaret efter skulde foregaa efter helt nye Valgprincipper og med en mere end fordoblet Vælgerhær, et Valg, der naturligvis havde langt større Betydning for det kommunale Liv end Hjælpekassevalget.
Nu er imidlertid dette første kommunale Valg efter den nye Valglov overstaaet, og derfor er der i Aar mere stille om Hjælpekassevalget. Men det er ingen Grund til, at vi Kvinder skal være ligegyldige overfor det.
Hjælpekassen er en Institution, hvor der er særlig Plads og Brug for os Kvinder, og gennem Arbejdet dér lærer vi at faa Interesse for hele det kommunale Maskineri. Og medens der vistnok endnu vil gaa mange Aar, før Kvinderne vil kunne præge de kommunale Raad, er det sikkert mange Steder allerede dem, der har præget Hjælpekassens Arbejde i de forløbne 3 Aar.
Flertallet af Mændene ser - og vil sikkert endnu i mange Aar se - skeptisk paa Kvinderne i de kommunale Raad. Særlig ude paa Landet var det forbavsende, hvor uhyre faa Kvinder, der blev valgt ind i 1909. Ligesom de fleste Forretningsmænd kun nødig sætter deres Koner ind i Forretningens Gang eller giver dem Del i Forvaltningen af dennes Penge, saadan mener man endnu mange Steder, at det vil være farligt at give Kvinder Del i Forvaltningen af Kommunens Penge.
Med Hjælpekassen er det derimod en anden Sag; dér holder det kommunale Raad endnu ved Pengepungen, og Hjælpekassebestyrelsen faar alt som en Almisse.
Et Forhold, der forhaabentlig raades Bod paa ved Revisionen af Hjælpekasseloven i 1912.
Men selv om de politiske Bølger ikke gaar saa højt om Hjælpekassevalget i Aar som i 1908, saa bør dette Valg have Krav paa særlig Interesse fra os Kvinder.
Først fordi der er Brug for mange Kvinder i Hjælpekassebestyrelserne, og saa fordi vi i disse Dage, da Spørgsmaalet om vor politiske Valgret ikke længere er svævende i Luften men har fæstnet sig i et Lovforslag, som er gaaet i Udvalg, bør vise fordoblet Interesse for de Valg, vi allerede har Indflydelse paa. Men denne Gang bør vor Interesse være af en anden Art end sidst, hvor den flere Steder viste sig at være forbunden med en vis Nervøsitet.
Vi kan nu sikkert tage mere overlegent og fornuftigt paa Tingene. Glem endelig ikke, at det ikke er tilstrækkelig at møde og stemme paa Valgdagen, men at vi ogsaa bør møde ved de forskellige Partimøder, hvor Listeopstillingen afgøres. For selv om de politiske Skellinjer sikkert ikke vil blive optrukne saa skarpt som ved Valget i 1908, og selv om mange Kvinder maaske endnu ikke har sluttet sig til noget bestemt Parti, saa bør hver møde ved det Partis Møder, som hun har mest Sympati for. Ved Forholdstalsvalg gælder det jo nemlig ikke alene om at afgive sin Stemme paa Valgdagen, men ogsaa om at faa Indflydelse paa Listernes Sammensætning.
Derfor Kvinder, lad os ved dette Valg vise, at vi véd, hvad det gælder. Lad os være vaagne, saa vi ikke giver vore Modstandere Vaaben i Hænde mod os ved at vise Ligegyldighed for de Rettigheder, vi har faaet.
Aalborg d. 25.-1-11.
