« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

Krigsministeriet i Ungarn har givet Of­ficerer, der hidtil kun undtagelsesvis havde Lov til at ægte erhvervende Kvinder, Til­ladelse til at gifte sig med Lærerinder, der har en Minimalløn af 2000 Kr. Tid­ligere maatte en Løjtnant stille 60,000 Kr., en Oberstløjtnant 40,000 Kr. i Kaution, naar han giftede sig; nu gælder Lærerin­dernes Løn som Æqvivalent for Kautionen.

 

Danmarks første kvindelige Kæmner. For­manden for Kvindevalgretsforeningen i Mariager, Fru N. Holm, gift med praktise­rende Læge Holm, er bleven valgt til Kæmner for Mariager Kommune. Fru Holm, som er den første kvindelige Kæm­ner her i Landet, har paa forskellig Maade vist stor Interesse for offentlige Anlig­gender. Hun sidder saaledes i Bestyrelsen for Landboernes Afholds- og Højskolehotel.

 

Den første Kvinde i det norske Storting. Hidtil har Finland været det eneste af de evropæiske Lande, hvor Kvinder har haft Sæde i Rigsdagen. I Norge har Kvinderne ganske vist i 1909 deltaget i de politiske Valg, men der blev ingen Kvinder valgt. Nu rykker imidlertid en kvindelig Supple­ant op som Repræsentant. Stortingsmanden for en af Kredsene i Kristiania, Bratlie, søger nemlig Permission, og naar den bliver bevilget, skal den Suppleant, der er valgt i hans Kreds, rykke ind i hans Sted. Denne Suppleant er Folkeskolelærer­inde Frk. Rogstad, der tilhører »Det fri­sindede Venstre«, d. v. s. det moderate Parti.

Andet Steds i Bladet skriver den bekendte norske Stemmeretsforkæmper, Frk. Mørck, der for Tiden holder Foredrag i vore Foreninger, om Frk. Rogstad.

 

Kvindeligt Medlem af Sundhedskommis­sionen. Fru Johanne Ulrich, der er Formand for »Kvindevalgretsforeningen for Lyngby og Omegn« og Medlem af Landsforbundets Forretningsudvalg, har desværre fornylig meddelt Sogneraadet, at hun paa Grund af Sygdom maatte trække sig tilbage som Medlem af Sundhedskommissionen. For­manden for Sogneraadet Oberstløjtnant Parkow, udtalte en Tak til Fru Ulrich for hendes dygtige og energiske Arbejde og en Beklagelse af, at hun ikke kunde fortsætte.

Sundhedskommissionen indstillede en­stemmigt Fru Milthers, født Høgsbro, til hendes Efterfølger, og i Sogneraadet gik Indstillingen enstemmigt igennem. Det har været Fru Ulrich en stor Tilfredsstil­lelse, at Pladsen vedblivende er besat med en Kvinde.

Vi benytter Lejligheden til at bringe Fru Ulrich vor bedste Tak for hendes ypperlige Arbejde i Lyngbykredsen; det er med stor Beklagelse vi har modtaget Meddelelse om, at hun ogsaa er nødsaget til at trække sig tilbage som Formand for Kvindevalgretsforeningen.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder