Kvindernes politiske Valgret behandlet i Folketinget

I Midten af Januar fandt Debatten Sted i Folketinget om det Forslag om en Grundlovsændring, som vi om­talte i forrige Nr. af »Kvindevalgret«. Dette Forslag gaar blandt andet ud paa at indføre politisk Valgret for Kvin­der og at nedsætte Valgretsalderen til 25 Aar. Debatten indeholder adskillige Udtalelser fra de forskellige Partiers Side angaaende Kvindernes Valgret, Vi bringer her nogle Uddrag, der sær­lig omhandler dette Spørgsmaal.

Under Hr. J. C. Christensen’s Syg­dom var Hr. Slebsager (Esbjerg) Ord­fører for Regeringspartiet. Han udtalte blandt andet:

 

I 1908 fik vi den kommunale Valg­lov og derved udvidedes den kommu­nale Valgret til ogsaa at omfatte Kvin­derne, og jeg tror vist, vi kunne være enige om fra forskellig Side, at vi ikke kunne gaa til en Grundlovsændring nu, ved hvilken vi nedsatte Valgretsalderen for Mænd, uden at vi ogsaa samtidig maa tage Kvindernes politiske Valgret med. Kvinderne have jo gjort en saa udstrakt Brug af deres kommunale Valgret, og der er vist Enighed om ogsaa fra forskellig Side, at de have gjort en god Brug af deres kommunale Valgret. Det vil derfor være vanske­ligt for noget politisk Parti at gaa med til nogen større Grundlovsændring uden samtidig at tage Spørgsmaalet om Kvindernes politiske Valgret med.

 

Rode (Radikal) ønskede Udtalelser fra Regeringen om, hvorledes Bestem­melserne om Kvindernes Valgret til Landstinget skulde opfattes. Hvorledes forstaas Indførelsen af Valgret for Kvin­der ved de højstbeskattedes Valg i Byerne og i København? Som Grund­loven lyder, fastsætter den ganske sim­pelt, at man for at være højstbeskattet Vælger til Landstinget i København og Byerne skal være ansat i København til en Skatteindtægt af mindst 2.000 Rigsdaler, altsaa 4.000 Kr., og i By­erne til en Skatteindtægt af mindst 1.000 Rigsdaler, altsaa 2.000 Kr., eller have svaret mindst 75 Rigsdaler, altsaa 150 Kr., i direkte Skat til Stat og Kommune. Hvorledes forstaar nu Re­geringen denne Bestemmelse, naar Kvinderne faar Valgret blandt de høj­est beskattede? Regeringen har paa et enkelt Punkt, nemlig hvor der er Tale om de kvindelige selvskrevne Vælgere, sagt, at gifte Kvinder ikke kunne være selvskrevne Vælgere og synes derfor at gaa ud fra, at den almindelige kom­munale Valglovs Bestemmelse om gifte Kvinders Valgret i Henhold til Man­dens Skatteydelse efter Analogien og­saa vil komme til at have Betydning her, idet den udtrykkelig har sagt, at gifte Kvinder ikke kunne være selvskrevne Vælgere. Et Forbehold om, at gifte Kvinder ikke kunne være selvskrevne Vælgere, var ikke nødvendigt, medmindre man mener, at Analogien maatte medføre, at hun ellers vilde komme til at faa Valgret af Mandens Skat. Men vi maa være klare over det Spørgsmaal, om det er Meningen, at gifte Kvinder i Byerne og i København skulle have Valgret som højstbeskattede i Henhold til Mandens Skatteydelse.

Men dernæst synes jeg, der er et andet og vigtigere Spørgsmaal, vi maa være klare over, og det er over den Betydning, som de selvskrevne ugifte kvindelige Vælgere ville faa paa det selvskrevne Vælgerkorps. Det er kun gifte Kvinder, som undtages fra at rykke ind i det selvskrevne Vælgerkorps, ugifte Kvinder og Enker med tilstrækkelig stor Skatteydelse ville efter denne Lov kunne rykke ind i Kredsen af selvskrevne Vælgere. Denne Kreds er et bestemt Antal, der ikke kan for­øges, saa hvis nye rykke ind, maa an­dre rykke ud, og rykker der nye kvin­delige selvskrevne Vælgere ind, ville de sidste selvskrevne Vælgere paa Li­sten rykke ud. Hvor mange vil det være? Det er meget vanskeligt at gøre op. Ved at gennemgaa de Oplysninger, man kan faa fra Statshaandbogen, som har en Fortegnelse over de større Sædegaarde i Riget, og hvor man altsaa i det hele kan se, hvilke større Land­brug der for Tiden ejes af ugifte Kvin­der og Enker, vil man se, at det er et ret stort Antal, der her er Tale om. Det er mig opgivet ved Forespørgsel ovre paa Fyn, at i Fyns Stift vil der være ialt 13 selvskrevne kvindelige Vælgere, som man mener rykke ind, 2 boende i Odense Amtstuekreds, in­gen i Assens, men 11 i Svendborg Amtstuekreds. Ved at gennemse Statshaandbogen vil man paa dette Punkt kunne danne sig en Forestilling om, hvem det er, der rykker ind. Saa vidt jeg kan se, maa deriblandt følgende kvindelige selvskrevne Vælgere rykke ind: Hofjægermesterinde, Grevinde Danneskjold-Samsøe, født Komtesse Holstein til Ulriksholm, Hofjægermesterinde Bille-Brahe til Fraudegaard, Stiftsdame Frk. Vedell Heinen til Elvedgaard, Jægermesterinde Cecilie Wright Engelsted til Rørbæk, Enke efter Proprietær Harreschou til Kroghenlund, Kammerherreinde, Baronesse Juel-Brockdorff, født Baronesse Redtz-Thott, til Hindemae, Kammerherre­inde, Baronesse Blixen-Finecke til Hesselagergaard, Enkefru O. Bredal-Møller til Vejstrupgaard, Grevinde Sophie Frederikke Lerche, f. Steensen-Leth, til Egelykke.

Jeg giver ikke dette for andet end det er, et Forsøg paa ved et flygtigt Gennemsyn af Statshaandbogen at se, hvem der rykker ind. Navnene ville her i denne Sal sige, til hvilket Parti disse selvskrevne Vælgere efter al Sand­synlighed ville slutte sig. Hvem der rykkede ud, vide De ogsaa hvem er. Det er et tilsvarende Antal af selv­skrevne Vælgere, der svarer den lave­ste Skat paa Fyn, altsaa en Kreds af 11 større Gaardejere. Jeg har spurgt om, hvilken Partifarve de 13 nederste havde i Aar, og efter hvad der er mig sagt, ville 8 af disse tilhøre Regerings­partiet, 1 tilhøre de Radikale og 4 til­høre Højre. Enhver, der har set de sidste Landstingsvalg, ved, hvor nær Stemmerne stod i de forskellige Kredse ved sidste Landstingsvalg. Det er gjort op ved forskellige Lejligheder, sidst af min ærede Nabo, det ærede Medlem fra Ringsted (Zahle), under en Forhand­ling her i Tinget om Landstinget, hvor nær Partierne stod hverandre. Hvis man stiller alle de, som det ærede Medlem fra Esbjerg (Slebsager) sagde, »om jeg saa maa sige demokratiske Partier« paa den ene Side og Højre paa den anden, ville i en Række af Landstingskredse Stemmerne staa ret nær paa hverandre, og i alt Fald vil Kampen om en Plads kunne afgøres ved nogle ganske faa Stemmer, ved en eller to Stemmer. Man vil da forstaa, hvor meget det vil betyde for Landstingsvalgene, hvis der nu ved Indførelse af selvskrevne kvindelige Vælgere skaffes en Forøgelse af den konservative Styrke blandt de selv­skrevne Vælgere. Jeg vilde ønske, man kunde trænge lidt længere til Bunds i dette Spørgsmaal for at se dets Betyd­ning, thi man skulde dog nødigt her under Skin af at gennemføre en demo­kratisk Reform gennemføre Bestem­melser, der ville vanskeliggøre senere at komme til en Ændring af Lands­tingets Sammensætning.

 

Ellinger (Højre): Ved den foreslaaede Valgretsudvidelse vil Folke­tingsvælgernes Antal vokse i en meget betydelig Grad, medens de, der nu have Stemmeret til Folketinget, udgøre om­trent 19 pCt. af Befolkningen, altsaa næppe en Femtedel, vil Vælgertallet, naar disse Forslag bleve gennemførte, vokse til 48 pCt. af Befolkningen, alt­saa lidt under Halvdelen, eller der vil blive 2 ½ Gange saa mange Folketingsvælgere, som der er i dette Øje­blik, og med de Bestemmelser, som her gives for Valgretten, ville Kvin­derne fremtidig udgøre Flertallet af Folketingsvælgerne og Mændene reduceres til et Mindretal. Jeg tror, der kan være god Grund til overfor denne Hurtighed i Udviklingen at raabe et: Vagt i Gevær! Jeg tror ikke, at Fler­tallet af de nuværende Folketingsvælgere er lystent efter saa hurtigt at fore­tage dette Eksperiment. Hvis det er saa, vil jeg oprigtigt haabe, at Befolk­ningen vil gribe ind i Tide for ud fra et folkeligt og Erhvervsstandpunkt at ændre ved Sagerne, saa at disse Spørgs­maal ikke styres af Politikere ud fra smukke demokratiske Teorier.

Der gives mellem Kvinderne overmaade mange alvorlige, dygtige og fremragende Mennesker, hvis Stemmegivning ikke alene udelukkende bæres frem af Tanken om Landets Vel, men tillige er underbygget af en indgaaende Viden Besked. Men hvis man vil give Valgret efter de Regler, der her foreslaas, vil et altfor stort Lod blive lagt i Vægtskaalen af det store Antal i po­litisk Henseende uudviklede, kundskabsløse og i Samfundsspørgsmaal ikke dybt tænkende Kvinder, der ville være som Voks i drevne Agitatorers Hæn­der. For ikke saa mange Aar siden gik Tanken ikke videre end til, at de skatteydende Kvinder skulde have kom­munal Valgret. Men da dette Spørgs­maal skulde føres ud i Livet, fik tillige alle gifte Kvinder Valgret, ganske uaf­hængigt af Størrelsen af den Skat, som Manden yder til Kommunen. Og man gav Valgret til Tyende, der svarer Skat, dog ikke uden at mange af Ven­stre knurrede. Kun een Gang er denne Valgret benyttet, og allerede nu møder der os Forslag om, at enhver Kvinde, blot hun er 25 Aar, skal have Valgret til Statens lovgivende Magt. Det fore­kommer mig, at man skulde komme paa det rene med, at alt kræver en vis Udvikling, og at Udvikling tager Tid, men her vil man springe alt over. Jeg tror, at Sagen er saa vigtig, at den bør underkastes en almindelig Over­vejelse, ogsaa af international Natur, førend vort Land hernede i det nord­lige Mellemeuropa stiller sig frem som Foregangsland i Retning af saadanne Regler for Kvinders Deltagelse i det politiske Liv.

 

R. Andersen (Regeringspart.): Det ærede Medlem (Ellinger) var bange for Kvindernes Valgret. Han udtalte endog, at man kunde staa i Fare for, at Kvinderne helt tog Magten fra Mæn­dene, da de ere Flertal. Jeg skal ind­rømme, at Kvinderne i Almindelighed ere de raadende i Hjemmet og føre Sceptret der, men jeg nærer dog ikke Betænkeligheder med Hensyn til deres Valgret og deres Indflydelse paa det politiske og kommunale Liv. Jeg mener, man ikke kan drage en Parallel mellem de to Ting, og at man ikke behøver at være bange i den Hense­ende. Kvinderne ville næppe tage Magten fra Mændene, i hvert Fald ikke, uden at de ere de klogeste, og ere de det, maa man finde sig deri.

 

Konsejlspræsidenten (Klaus Berntsen): Naar det ærede Medlem fra Frederiksberg (Ellinger) i Forgaars paastod, at Udviklingen gik meget rask frem, og som Bevis herfor anførte, at jeg i sin Tid ved Behandlingen af den kommunale Valglov modsatte mig, at Enevold Sørensen gav efter og optog en Ændring om Kvinders kommunale Valgret, medens jeg nu som Minister foreslog Statsvalgret for dem, saa glem­mer det ærede Medlem jo to Ting. Han glemmer, hvad jeg tidligere har oplyst om, at naar jeg i sin Tid be­kæmpede den Ændring, var det, fordi jeg var bange for, at denne, der oprindelig ikke fandtes i det ministerielle Forslag, skulde forhindre den kommunale Valg­rets Udvidelse, som jeg var en Til­hænger af. Men det ærede Medlem glemmer ogsaa, at naar jeg som Mini­ster gaar til at foreslaa Statsvalgret for Kvinder, saa er der mange Menings­fæller af det ærede Medlem i Højre, der ere enige med mig derom. Det ærede Medlem kan jo spørge sin Meningsfælle fra Frederiksværk (Parkov), sin Sidemand, det ærede Medlem for Odense 2den Valgkreds (Halsted) og flere andre Medlemmer, der i det Tidsrum, der er gaaet, siden Spørgsmaalet om en Forfatningsforandring først rejstes, have givet deres Tilslut­ning til Tanken om Kvinders Stats­valgret.

Det ærede Medlem gav saa end­videre en ret trist Skildring af, hvad der vilde resultere af Kvindernes poli­tiske Valgret. Det ærede Medlem mente jo, at Kvinderne vare bløde som Voks, de vare politisk umodne og uforstaaende Væsener, de vilde blive som Voks i de drevne Agitatorers Hænder. Det ærede Medlem regner sig altsaa ikke til de drevne Agitatorer, kan jeg tænke.

(Ellinger: Vil den ærede Konsejlspræsident ikke citere mig rigtigt?). Jeg ved ikke rettere, end at det ærede Medlem brugte det Udtryk, i alt Fald vidner det ærede Medlems Udtalelse ikke om, at han havde nogen Tiltid til Kvin­dernes Deltagelse i det politiske Liv. Herom vil jeg tillade mig at gøre et Par Bemærkninger.

Der er fra anden Side fremkommet Beklagelse over, at Kvinderne have faaet kommunal Valgret, og man har ment, at den kommunale Valgret, der blev given for nogle Aar siden, hvor­ved ogsaa Kvinder fik Delagtighed baade i Valgret og Valgbarhed, var et noget uheldigt Resultat, man der kom til. Min Erfaring gaar i stik modsat Retning, jeg tror, det var en fortrinlig Foranstaltning vi kom til, da vi ved den kommunale Valglov gav Kvin­derne kommunal Valgret, og det er min Overbevisning, at Udfaldet af Valgene i de forskellige Kommuner var blevet et andet, dersom ikke Kvin­derne havde faaet Delagtighed i den kommunale Valgret. Og hvad nu angaar den politiske Valgret, saa er det min Opfattelse, min Overbevisning, at et Samfunds Udvikling falder naturligst, naar baade Mænd og Kvinder i Fælles­skab arbejde for de samme Interesser. Tage vi nu de store Samfundsspørgsmaal, som interesserer os Mænd, tage vi f. Eks. Spørgsmaalet om vore kirke­lige Forhold, maa jeg spørge: Have Kvinderne da ikke samme Interesse, ja maaske tidt en større og varmere Interesse for de kirkelige Forhold og Anliggender end Mændene? Kvinderne staa sandelig ikke tilbage i saa Hen­seende. Tage vi Spørgsmaalet om Ord­ningen af vort Skolevæsen, er der da nogen i Samfundet, hvem det maa ligge varmere paa Sinde end Kvin­derne, end Mødrene til de Børn, som skulle undervises? Er der nogen, som har varmere og større Interesse i, hvor­ledes Børnene undervises, behandles og opdrages end Kvinderne? Tage vi Spørgsmaalet om Fattigvæsenets Ord­ning, have Kvinderne da ikke lige saa varmt et Hjerte og maaske et bedre Greb end Mændene paa at være noget for Smaafolk i Kommunerne, og skulde de ikke have Interesse for at deltage i Ordningen af dette store sociale Spørgsmaal ved at være med i Forhandlin­gerne og Afgørelserne ogsaa i Folke­tinget? Og tage vi Spørgsmaalet om Retsordenen, er det da ikke saa ganske naturligt, at Kvinder og Mænd have lige Interesse i, hvorledes Sam­fundets Retsorden er indrettet? Og saaledes paa alle Felter. Der kunde maaske siges paa det militære undtagen, men dertil vil jeg sige, at er der nogen, som har Interesse i, hvor­ledes Landets Sønner bliver behand­lede, er det sandelig Moderen i lige saa høj Grad som Faderen. Der er derfor næppe et Samfundsanliggende, hvor ikke Kvinderne have samme In­teresse som Mændene, og for mange Forhold have Kvinderne maaske en varmere Interesse end Mændene. Jeg tror derfor, at det er en heldig Ord­ning baade af Kommunens og Statens Styrelse, at Hjemmene, det vil sige Kvinder og Mænd, i Fællesskab arbejde for de samme interesser, og naar vi ved Valgkredsloven gennemføre Af­stemning i Kommuner, vil det - der­om er jeg overbevist - være let for Kvinderne at udøve deres Valgret, idet de da ikke, som man nu ofte maa, i den Anledning skulle rejse mange Mil.

Naar man nu har henvist til, at Del­tagelsen i de kommunale Valg for Kvindernes Vedkommende ikke var saa stærk, som ønskeligt var, vil jeg spørge: Hvorledes var Mændenes Del­tagelse ved kommunale Valg og Rigsdagsvalg i tidligere Tid? Fra min tid­ligste Ungdom kan jeg huske, at naar der skulde være Folketingsvalg, holdt man Bylag, og saa beskikkede man 2-3 Mænd, som skulde have den Ulejlighed at køre hen og stemme. Det faldt ikke Byens Mænd ind, at det var noget, som vedkom dem alle, de sendte nogle Repræsentanter for sig og lod det gaa med det. Der blev holdt mange Folketingsvalg, hvor der var saa ringe Deltagelse, at der næppe var mere end 50-100 Vælgere omkring Valgtribunen. Senere i Tiden er Inter­essen jo bleven større og større, nu møder de op 80 til 90 pCt. ved Folke­tingsvalgene. Saaledes er det ogsaa min Overbevisning, at efterhaanden som Kvinderne se den Betydning, der ligge baade i deres kommunale og politiske Valgret, ville de benytte deres Valgret i lige saa stor Udstrækning som Mæn­dene. Medens det ærede Medlem fra Frederiksberg (Ellinger) mente, at vort Folks Udvikling vilde komme ind i et meget uheldigt Spor, om man vedtog det Forslag, som her er under Debat, har jeg en noget anden Opfattelse. Hvis det virkelig var Tilfældet, hvad det ærede Medlem, saa vidt jeg forstod, mente, at den politiske Udvikling og den politiske Modenhed endnu ikke tillade den Art af Fremskridt, saa me­ner jeg, have vi ilde udgivet alle de store Summer, vi gennem en Aarrække have ofret paa vort Folks Undervisning, baade paa den offentlige og den private. Jeg kan ikke tro, at Kvinderne med Hensyn til Intelligens staar lavere nu, end Mændene gjorde, da man i 1849 gav dem fri Forfatning og den udstrakte Valgret, som de fik ved Grundloven af 5.Juni 1849.

Saa skal jeg endnu svare paa et Par Spørgsmaal, der ere blevne rettede til mig. Det ærede Medlem fra Kalund­borg (Rode) har rettet et Spørgsmaal til mig om Forstaaelsen af Kvinders Valgret ved Landstingsvalgene efter det foreliggende. Lovforslag. Han spørger om gifte Kvinder ved de højstbeskattedes Valg i København og Købstæ­derne have Valgret efter dette Lov­forslag. Dertil vil jeg svare: Ja, det have de, det er Meningen, at de skulle have Valgret. De eneste gifte Kvinder, der ere udelukkede fra Valgret ved Landstingsvalg, ere Kvinder, der ere gifte med umiddelbare Vælgere, thi hvis disse have Valgret, vilde de umid­delbare Vælgeres Antal fordobles i hvert Hjem, hvor der var Mand og Kvinde, til Skade for dem, der staa længere nede paa Valglisten. Men det er ogsaa kun de Kvinder, der ere gifte med umiddelbare Vælgere, der ere udelukkede fra Valgret ved Landstingsvalg efter det foreliggende Lovforslag. Det ærede Medlem tog sig paa at un­dersøge, hvorledes det vilde være gaaet ovre paa Fyn, dersom dette Lovfor­slag var vedtaget, idet han nævnede Navnene paa en Række Kvinder, der ikke vare gifte, men sad med store Gaarde derovre. Jeg ved ikke, hvor­ledes disse Kvinder vilde have stemt, og det ved det ærede Medlem heller ikke. Men jeg skal sige til det ærede Medlem, at naar vi overhovedet give Valgret, der ikke blot skal gælde for et Aar, men for hele Fremtiden, saa giver man ikke Valgret for en enkelt politisk Anskuelse, men for den Del af Befolkningen, som Valgretten berører, og saa overlader man til hver enkelt at afgøre sit politiske Stade.

 

Schovelin (Højre): Naar nu Talen er om, hvorvidt man skal give Kvin­der Valgret, er Spørgsmaalet ikke, om Kvinder have nogen Menneskeret til at faa Valgret, for det have de i al Evighed ikke, men Spørgsmaalet er, om Samfundet kræver, at man ind­drager en hel ny Klasse af Medborgere, som maaske have visse Betingelser, som vi ikke have, til med os andre at deltage i Samfundsstyret. Den højt­ærede Konsejlspræsident udviklede med stor Veltalenhed, at Kvinderne netop have saadanne særegne Egenskaber, at der indenfor Kvindekønnet i Tidens Løb er opsparet saadanne Egenskaber, som det i høj Grad kunde være nyt­tigt at drage Samfundet til gode. Spørgsmaalet er altsaa, om Samfundet kræver, at man nu faar hele denne store Klasse af Medborgere draget ind med i Kredsen af samfundsstyrende. Jeg ved ikke, om det i saa høj Grad gælder de unge Mænd, for Kvindernes Vedkommende synes jeg, det er i høj Grad overbevisende - det kan meget godt være, at de til en Begyndelse ville, ligesom Mændene i sin Tid, være ganske umodne, men der gælder nu en Gang det samme om Valgret som om Vaabenbrug. Man lærer ikke Folk op i Vaabenbrug uden at give dem Vaaben i Haand. Der er et fransk ord, der siger: on ne fait qu’en faisant. Man kan ikke lære Folk at svømme uden at putte dem i Vandet, og man kan ikke lære Folk at bruge Valgretten, før man giver dem den. Men der er ingen Tvivl om, at foruden den Kejtethed i Brugen af Valgretten, som de ville dele med alle Vælgere, der første gang faa Valgret, ville Kvinderne i modsætning til mange af de Lag af Mænd, som efter hinanden have faaet Valgret, medbringe en vis Sum af Egenskaber, som Samfundsstyret hidtil har savnet, og derfor maa jeg for mit Vedkommende erklære mig for en ubetinget Tilhænger af Kvindernes Valgret.

 

Borgbjerg (Socialdemokrat): Det ærede Medlem fra Frederiksberg (El­linger) deler altsaa Kvinderne i de al­vorlige, dygtige og fremragende - det er de forholdsvis faa, de konser­vative, de, der ville følge Højre, dem er der ingen Fare for - og saa de mange uudviklede, kundskabsløse og i Samfundsspørgsmaal ikke dybttænkende Kvinder, der vilde være tilbøje­lige til at gaa med Demokratiet. Jeg maa sige til det ærede Medlem, at han maa fra meget nært Bekendtskab have Eksempel paa, at der kan være alvor­lige, dygtige og fremragende Menne­sker blandt Kvinderne, som gaa til Socialdemokratiet. Jeg kan forsikre det ærede Medlem, at jeg ogsaa har noget Kendskab til den Dame, jeg her sigter til, og som er det ærede Medlem fra Frederiksberg overmaade bekendt, hun er sandelig ikke blødt Voks, hun er langt snarere den formende Haand. Men jeg maa protestere imod saaledes at dele Kvinderne i et Mindretal af kundskabsrige og begavede og et stort Flertal af uudviklede, kundskabsløse og i Samfundsspørgsmaal ikke dybttænkende Kvinder. Jeg tror, at ganske den samme Deling kunde man have fore­taget sig i sin Tid overfor Mændene i 1849. Men, som sagt, jeg kan kun glæde mig over, at Højres Ordfører gaar ud fra, at det store Flertal af Kvinder vil gaa med Demokratiet. Jeg glæder mig over denne Kompliment fra Højres Ordfører og tager mig den til Indtægt.

Det ærede Medlem kunde ikke gaa med til Udvidelse af Valgretten til Kvinder, før der var gaaet en lang Udvikling og foretaget en Mængde Over­vejelser. »Jeg tror,« sagde han, »at Sagen er saa vigtig, at den bør under­kastes en almindelig Overvejelse, og­saa af international Natur«. Det er meget morsomt at høre, at Højre, der ellers forkaster Internationalismen og bebrejder os vort internationale Stand­punkt, nu først vil gaa med til Kvin­dernes politiske Valgret, naar den er bleven internationalt overvejet. Jeg maa maaske udbede mig lidt nærmere Oplysninger om, hvordan den Kongres skal sammensættes, om den kun skal være en europæisk, eller om Amerika og de andre Verdensdele ogsaa skulle med, om Betingelsen er, at en saadan Verdenskongres med et Flertal vedtager Kvindernes Valgret, inden det ærede Medlem kan gaa med til den her i Danmark. Det forekommer mig ganske vist at være et ejendommeligt Standpunkt af en national Højremand, at han ikke kan gaa med til at give sine Landsmandinder Valgret, før en international Overvejelse af dette Spørgsmaal har fundet Sted.

Debatten endte med, at der ned­sattes et Udvalg til nærmere Drøftelse at Forslaget.