« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgrets-Literatur
Under Titlen »Penskaftet«, har den svenske Forfatterinde Elin Wägner skrevet en fornøjelig og særdeles agitatorisk Novelle, der allerede er udkommen i 5. Oplag. Heltinden i Bogen er en aandfuld, begejstret ung Journalist, som allevegne og altid gaar under Navnet »Penskaftet«.
Bogens Interesse for »Kvindevalgret« s Læsere ligger i dens Beskrivelse af den Verden, hvori Valgretskvinderne aander og arbejder, deres utrættelige opofrende Slid for deres Sags Fremgang, der koster de mest energiske af dem baade Tid, Penge og Helbred, men til Gengæld giver deres - undertiden tomme Liv - Indhold og Glans.
Læseren føres til begejstrede Møder, og til den gamle fornemme »Leder«s smukke Hjem, hvor Diskussionen i Salonen og ved Middagen udelukkende drejer sig om »Sagen«. »Penskaftet« er alles Yndling, ivrig, uforfærdet og kvik, som hun er; meget morsomt beskrives, hvorledes hun - sælgende Aviser paa Gaden - interviewer et fremragende Medlem af Rigsdagen og ender med at vinde ham for Sagen.
Hendes Forlovelse med en ung Student og deres kammeratlige, inderligt fortrolige Forhold skildres med megen Varme og Forstaaelse, og »Penskaftet« bedaarer Læseren lige meget, hvad enten hun taler om Kvindevalgret paa offentlige Møder, eller fuld af Forventning og Forelskelse haster af til Møde med sin Ven.
»Tidens Kvindespørgsmaal.«
Frk. Annette Jensen har atter udsendt et af sine smaa læseværdige Indlæg i Dagens Strid.
Det gælder denne Gang Kvindernes Valgret og den Modtagelse, Regeringsforslaget har faaet i forskellige politiske Lejre. Forfatterinden siger mange træffende Bemærkninger om den uforstaaelige Modstand, Spørgsmaalet vedbliver at møde, skønt alle Partier for længe siden har erkendt, »at Kvindernes Ønske var et Retfærdighedskrav, der ikke lod sig afvise«.
Forfatterinden ironiserer over »Møens Dagblad«, der foreslog Landsafstemning blandt Kvinderne for at erfare, om Kvinderne ønskede Valgretten eller ej.
»For tænk!« siger Forfatteren, »hvis Kvindernes store Flertal ikke ønskede den, saa vilde det dog virkelig være Synd at bebyrde dem med en saadan Ret«.
Forf. henviser fuldkomment rigtigt til Kvindernes Foreninger, der gennem deres store Medlemsantal er et fuldgyldigt Udtryk for Kvindernes Ønsker. »Kvinderne vil fremsætte deres Ønsker gennem disse deres egne Foreninger - præcis ligesom Mændene plejer. For det mandlige Samfunds Vedkommende er man aldrig i Tvivl om, hvilke Veje der skal gaas for at bringe Ønskerne frem paa rette Tid og Sted - i disse Lejre finder man ikke paa en saa snurrig Idé, at der skil etableres Landsafstemning for eventuelt at modvirke Foreningsbeslutningerne. Her slutter man omtrent saaledes, at ærede Medborgere, der ikke finder sig foranlediget til at optræde i Fællesskab, de faar finde sig i, at der ikke tages større Hensyn til deres private Meninger - end disse fortjener. Det kan anbefales at anskaffe sig det lille Hefte, der fremkommer som Nr. 1 af »Kvindernes Flyveblad«. Henvendelse til: Annette Jensen’s Forlag, Ø. Farimagsg. 8. Kbhvn. Ø. Heftet koster 25 enkeltvis – 10 Stkr. 1 Kr.
