« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

I Storbritannien og Irland skal der den 2. April foretages Folketælling; Stemmeretskvinderne agiterer voldsomt for at lægge denne Hindringer i Vejen i den Hensigt at vise Regeringen hvor vanske­ligt det er at regere imod saa megen bitter Misfornøjelse. Kvinder, som fører selvstændig Husholdning og som altsaa selv skal udfylde Listen, opfordres til at skrive tværs over Listen: »Ingen Stem­meret, ingen Optælling« og saa tage den deraf følgende Straf, som vil bestaa i Mulkter eller Fængsling. De Kvinder, som ikke selv har Hus og Hjem, opfor­dres til at være borte fra deres Logi om Natten, og at deltage i de forskellige Forlystelser, som Stemmeretskvinderne arrangerer.

I Scala Teatret i London vil fremragende Skuespillere og Skuespiller­inder underholde de »hjemløse« Kvinder fra Kl. 1 Nat, og Kl. 5 aabnes en mægtig Rulleskøjtebane.

Folketællingsdagen skal være et Led i engelske Kvinders »Kamp for politisk Valgret«.

 

I Kalifornien har Kvinderne faaet Valg­ret. - Det Udvalg, som skulde behandle Spørgsmaalet, henvendte sig til ledende Kvinder, og bad dem udtale sig for Ud­valgets Medlemmer; seks kvindelige Ta­lere havde Ordet for Sagen og een imod.

 

Forfatteren Albert Gnudtzmann har i en Artikel »Den moderne Eros« skrevet følgende:

»For Tiden ligger der altsaa paa Rigs­dagens Bord et Forslag til en Grundlovs­ændring, der gaar ud paa bl. a. at give politisk Valgret til Kvinder.

Tingen er gaaet saa musestille af, at man undertiden griber sig i at mene at den overhovedet ikke er gaaet af. Og dog har den jo nok, selv om den nu ikke gennemføres just i denne Samling, en Smule Interesse. Hvad der her er foreslaaet, er jo nemlig intet mindre end en Omvæltning, der, naar den er gennem­ført over hele den civiliserede Verden, nok skal vise sig at høre til Historiens største. I Sammenligning med den turde Luftens højtidelige Erobring blive for in­tet at regne.
Ingen ved, hvor vidt det kan føre os, naar Kvinden rykker ind som ligeberet­tiget Faktor i det politiske Liv. Har hun først erobret Parlamenterne, saa har hun erobret Verden. Ministerporteføljerne vil følge efter og med dem de højere Em­beder. Og da nu Kvinden talmæssigt er i Overmagt overfor Mændene, saa vil det ikke ad lovlig Vej kunne hindres, at det nuværende Mandsherredømme afløses af et Kvinderegimente«.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder