« Tilbage til søgeresultaterne
„Tidens Kvindespørgsmaal”
Med stor Interesse har jeg læst Frk. Annette Jensens »Tidens Kvindespørgsmaal« samt »Kvindernes Aarbog 1909-10«, og glædet mig over de mange klare Tanker, som Frøkenen ved at finde saa rammende Udtryk for; men en Ting er der navnlig hvorimod jeg maa protestere.
Hvorfor vil Frk. J. jage Kvinderne fra de velhavende Hjem bort fra Arbejdsmarkedet?
Fordi siger Frk. J. at de staar i Vejen for ubemidlede Kvinder.
Det kan jo ved første Øjekast se meget besnærende ud, men ser man nærmere paa Sagen synes jeg, at det er uretfærdigt, et altfor stort Indgreb i den personlige Frihed. Lad os først se lidt paa de velstillede Hjem, de er mange Gange ikke saa grundmurede, som de ser ud til.
Der er noget der hedder at gaa Fallit, det kommer tit meget overraskende baade for Familien og andre, og det hænder jo da ogsaa, at en Embedsmand der sidder i en god Stilling, dør fra Kone og en Del uforsørgede Børn, efterladende dem en lille Pension som de ikke kan leve af. I saa Tilfælde er Frk. J. naturligvis ogsaa villig til at byde Familien velkommen paa Markedet; men saa er det jo rigtignok ikke sikkert, at der er Plads, eller at Familien har de nødvendige Forkundskaber. Skal vi dernæst fastslaa at Arbejdsmarkedet, det er baade ude og hjemme. Og saa vil vi se lidt paa Damerne i de velhavende Hjem.
En dygtig og flink Husmoder, i et rigt Hjem, har hun Lov til at tage sig af sit Hus, deltage i Arbejdet, gaar hun ikke der og tager Pladsen op for en Husjomfru der er arbejdsløs?
Eller en Moder i et rigt Hjem, der elsker sine Børn, og hvis største Glæde det er at undervise dem, tager hun ikke Brødet ud af Munden paa en stakkels Lærerinde. Har disse to Damer, der ved deres Arbejde i Hjemmet forhindrer en Husjomfru eller en Lærerinde i at faa en Plads, større Ret end den Kvinde der gifter sig og beholder sin Stilling, paa et Kontor ved en Skole eller hvad andet det kan være, medens hun overlader Hjemmets Gerning til en anden Kvinde ug lønner hende derfor?
Skal vi ikke lade de velhavende Damer beholde deres Selvbestemmelsesret, er det ikke lovlig haardt at dømme dem til Lediggang og Fornøjelser, hvis de føler Lyst og Kræfter til at arbejde?
Hvor velsitueret skal en Familie være for at det skal være en Pligt for de kvindelige - ja hvorfor ikke ogsaa de mandlige - Medlemmer, at gaa væk fra Arbejdsmarkedet?
En Mand der ved sit Arbejde eller paa anden Maade har samlet nok til sig selv og sin Families Underhold, bør han ikke ogsaa flytte sig, for at gøre Plads for en der har meget lidt eller intet? Der er dog ogsaa mange arbejdsløse Mænd, i næsten alle Fag, og mange der har svært ved at skaffe det nødvendige til deres Koner og Børn.
Kan man stille en saadan Fordring til de besiddende Klasser?
Og hvor er Grænsen?
Clara Tvedegaard,
Formand for Jydstup og Omegns Kvindevalgretsforening.
