« Tilbage til søgeresultaterne

Lygtemænd

« Se emneord

Fra et Medlem fra en af vore For­eninger ude i Landet har vi modtaget nedenstaaende »symboliske« Kritik af vore Dages Politik og dens Mænd.

Hvem har ikke set dem disse hop­pende Lys derude over de sure Sumpe. Deres Gang er uberegnelig og deres Næring er Gasarter dannede ved Gæ­ring og Forraadnelse - saadan me­ner man.

Lygtemænd - hvem har ikke set Jer svæve derude over de flade Egne, som kaldes forsumpede Paastande, faste Dogmer og Læresætninger.

Eders Væsen syntes fast som de lysende Stjerner, men det var kun et Øjeblik i Tidens uendelige Hav, mens Stjernen fortsætter sin lovbundne Gang. Lygtemænd - Eders Gang var hop­pende; thi Eders Næring var den Taage, som steg op af Massernes Uformelighed, af de Tusinders gliden ud i ét. Eders Væsen syntes fast og lysende maaske i en eller to Menne­skealdre, men det er kun et Øjeblik i det uendelige Dyb, saa maatte I hoppe, thi der var andre Steder, hvor Taagen trak Jer.

Men Stjernen, den ægte og eneste, hvis Navn var Sandhed, Retfærd, og hvis Væsen var Ægthed uden Skygge af Falsk. Du straalede paa Himmelbuen og gik din lovbundne Gang. En sjæl­den Gang trængte Du svagt igennem de Taager, der var Lygtemænds Næring og en undrende Menneskesjæl saa Dig, anede Din rige Skønhed, for at tjene Dig, blev han selvstændig; men Lygtemanden hoppede bort fra det Sted.

Vor Politik er Taage - Flertallet af vore Politikere er Lygtemænd.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner