« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelser

« Se emneord

Et Stemmeretsmærke.

Paa Kongressen i Stockholm vil der blive stillet Forslag om at tilvejebringe et internationalt Stemmerets »Frimær­ke«. Præsidenten for Alliancen anmo­der om, at man vil indsende Tegnin­ger til et saadant før Mødet i Stockholm.

 

Kursus i Samfundsvidenskab.

Landsforbundet for Kvinders Valgret agter at lade afholde et Kursus i Sam­fundsvidenskab. Kursuset afholdes paa Høng Højskole og vil rimeligvis strække sig over 3 Dage i Oktb. Maaned. Om Program og andre Enkeltheder vil se­nere udgaa Bekendtgørelse.

 

Aarsbidrag til Landsforbundet.

Kvindevalgretsforeninger, som er stiftet inden 1. Januar 1911, bedes indbetale Aarsbidrag til »Landsforbun­det for Kvinders Valgret« til under­tegnede Kasserer.

I Følge § 8 af Landsforbundets Love svarer Foreninger, hvis aarlige Indtægt er under 100 Kr.,

5 pCt., Foreninger, hvis Indtægt er over 100 Kr., 10 pCt. aarlig af deres Indtægt.

Bidraget svares i Forhold til det Medlemsantal, Foreningerne havde 1. Decbr. 1909, uden Hensyn til senere Forøgelse.                

Ingeborg Møller,

Kallundborg.

 

Nye Foreninger.

Grinsted.

Mern. Form. Fru Rasmussen.

 

Landsmødet i Randers.

Paa et Hovedbestyrelsesmøde, der afholdtes i København 19. Marts fast­sattes Tiden for

Landsmødet i Ran­ders til 9. og 10. September.

Opmærksomheden henledes paa, at Lovene blev forandret paa Landsmø­det i Odense, saaledes at Antallet af Delegerede fastslaas ved følgende Paragraf:

»Foreninger med indtil 50 Med­lemmer sender hver to Udsendinge.

Foreninger med større Medlemsantal sender én mere for hvert paabegyndt Halvtreds udover de første 50«.

Meddelelse om Valg af Delegerede bedes sendt til Fru E. Munch, Øster­brogade 138, København.

 

Møder.

Landsforbundet for Kvinders Valgret og Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund afholder off. Møde i Koncertpalæets store Sal Fredag d. 21. April Kl. 8.

Taler: Formanden for den internationale Kvindevalgretsalliance Mrs. Chapman Catt.

Entre 50 Øre baade for Medlemmer og Ikke-Medlemmer.

Efter Foredraget Fællesspisning i Koncertpalæets Riddersal á  2 Kr. 75. Tegningen slutter Onsd. d. 19. April.

Billetter saavel til Foredrag som Fællesspisning faas i Wilh. Hansen’s Musikforlag, Gothersg. 11 og Nordisk Musikforlag fra Mandag d. 10. April.