« Tilbage til søgeresultaterne
Mrs. Chapmann Catt i København
I Betragtning af, at Præsidenten for den internationale Kvindevalgretsalliance har en Arbejdsmark, der omfatter ikke blot Evropa og Amerika, men ogsaa den koloniserede Del af Afrika og yderligere søges udvidet til Indien og Japan, maa det indrømmes, at de skandinaviske Lande er blevet stærkt favoriserede i de faa Aar, Alliancen har bestaaet. Som bekendt fandt en Kongres Sted i København i 1906, og fem Aar efter - 1911 - forlægges Mødestedet atter til en nordisk By, Stockholm.
Dette skyldes selvfølgelig ikke Tilfældighed. Det er med velberaadt Hu, at Alliancen støtter de svenske Kvinder i deres Kamp for Valgret ved at lade sine dygtigste kvindelige Talere samles i Stockholm under Kongressen. Thi Præsidenten og Bestyrelsen er med god Grund varmt interesseret i Valgrettens Gennemførelse i de skandinaviske Lande, som endnu ikke har opnaaet den, Sverig og Danmark.
Den Omstændighed, at Finland og Norge har indført Reformen, spiller en betydningsfuld Rolle som Støtte for Bevægelsen i andre Lande. Det drejer sig jo ikke her om halvfærdige Nybyggersamfund, men om gamle Kulturlande, og Kvindens politiske Valgret er ikke her bleven indført ved en politisk Tilfældighed, men som Følge af den kulturelle og sociale Udvikling, Folk og Lande har gennemgaaet. Naar alle de skandinaviske Lande inden ret længe har vedtaget Kvindens politiske Valgret, vil det betyde ikke blot Landvinding af saa og saa mange Kvadratmile, men Landvinding paa de gamle Kulturers Mark. Et saadant Resultat vil virke stærkere for Bevægelsen i de øvrige Lande, end Snese af Agitationsmøder og Kongresser.
Som omtalt her i Bladet havde vor internationale Præsident, Mrs. Chapmann Catt, lovet de to med Alliancen forbundne Foreninger, Valgretsforbundet og Landsforbundet for Kvinders Valgret, at standse her i København paa sin Vej til Stockholm for at tale ved et offentligt Møde. Dette fandt Sted i Koncertpalæets store Sal Fredag den 21 de April Kl. 8 Aften og var arrangeret af de to nævnte Foreninger i Samling.
Efter at Valgretsforbundets Formand, Frk. Eline Hansen, havde budt Velkommen, traadte Mrs. Chapmann Catt frem paa Talerstolen, hilset med Haandklap af den store Forsamling, der overvejende bestod af Kvinder, blandt hvilke saas mange kendte Ledere af Kvindevalgretsforeninger i Provinserne. Mrs. Chapmann Catts Foredrag, der blev holdt med glimrende Veltalenhed og strakte sig over en god Time, var aabenbart improviseret. Det prægedes helt igennem af en fin og elskværdig Humor, som gav sig Udslag i en Række fængslende Smaaanekdoter. Ved Anvendelse af letfattelige og slaaende Eksempler fra det daglige Liv, ved klar og saglig Fremstilling af Kendsgerninger og ved at kaste Lys over Samfundets Udviklingshistorie og Kvindernes Andel i denne, drog Taleren til Felts mod den Bornerthed, Uvidenhed og Fordom, som er Valgrettens egentlige Fjende.
Mændenes Modstand mod Kvindevalgret, udtalte Mrs. Catt, bliver svagere for hver Dag; thi de kan ikke længere underbygge Modstanden med alvorlige Grunde, men kun med vage Følelser, der sidder dem i Blodet som en Arv fra Slægt til Slægt. Det gaar de fleste Mænd, der endnu modsætter sig Kravet, som den Politiker, der rejste til Amerika for at undersøge Virkningerne af Kvindens politiske Valgret i de Stater, hvor den har virket længst. Da man spurgte om hans Mening, svarede han, paavirket af hvad han havde set af Kvindernes Virksomhed: »Min Forstand er Tilhænger af Sagen, men mit Hjærte er Modstander.« Livet selv udsletter Forskellen mellem Mænds og Kvinders Interesser, thi Udviklingen tager det hjemlige Arbejde fra Kvinderne og fører dem ud paa det offentlige Arbejdsfelt, hvor deres Krav og Interesser falder paa samme Punkter som Mændenes. Dersom man vilde have hindret Kvindens Valgret, maatte man have begyndt med det eneste, som kunde have hindret den, nemlig med at forbyde Kvinderne at lære A. B. C. Thi A. B. C. fører til Læsning, Læsning giver Kundskab, og Kvinder med Kundskaber finder sig ikke i Umyndighed. Paastanden om, at Kvinden mangler Intelligens, at de ikke har frembragt store Aander eller ydet den Indsats i Kunst, Litteratur og faglig Viden som Mænd, falder til Jorden overfor den af Videnskaben beviste Læresætning, at hvor de ydre Forhold ikke frembyder Udviklingsbetingelser, der, forkrøbles den menneskelige Evne. Derfor maa Kvinderne have samme ydre Betingelser for at udvikle sig som Mændene har, inden man kan bedømme, hvor vidt deres Evner rækker.
Særdeles morsomt ironiserede Mrs. Chapmann Catt over en Leipzigerprofessor, hvis Specialitet var Maaling og Vejning af menneskelige Hjærner. Herved var han naaet til det Resultat, at Kvindehjærner var mindre i Maal og Vægt end Mandshjærner, og han tog heraf Anledning til at forbyde kvindelige Studenter Adgang til det Universitet, hvorved han var ansat. Efter hans Død sørgede en Amerikanerinde for at faa ogsaa hans Hjærne undersøgt, og det viste sig da, at Professorhjærnens Maal og Vægt end ikke stod paa Højde med en almindelig Kvindehjærnes.
De danske Kvinder er stærke, frejdige og dygtige, sluttede Mrs. Chapmann Catt, og det er lige saa sikkert, at de vil faa Valgret som at Solen staar op i Morgen. Spørgsmaalet er kun, naar det vil ske. Men dette afhænger af dem selv og det Arbejde, de vil ofre paa deres Sag. For de danske Kvinder stiller Sagen sig lettere end for os i Amerika. Thi i Danmark skal Spørgsmaalet afgøres af en Rigsdag, hvis Medlemmer bestaar af oplyste og dannede Mænd. I Amerika afgøres saadanne Reformer ved Folkeafstemninger, og vi er derfor direkte afhængige af den store, uudviklede Klasse. Da jeg sidst besøgte Danmark for fem Aar siden, spaaede jeg, at Landets Kvinder vilde faa Sæde i Borgerraadene, inden jeg paany blev deres Gæst. Og der var næppe gaaet to Aar, før min Spaadom gik i Opfyldelse. Ogsaa denne Gang tør jeg spaa, at Danmarks Kvinder vil opnaa fuld, politisk Frihed inden jeg ad Aare atter gæster deres Land.
Da Mrs. Chapmann Catt havde endt sin Tale under begejstrede Klapsalver, skred Frk. Eline Hansen til at oversætte den i Uddrag. Skønt de fleste i Forsamlingen sikkert havde forstaaet Foredragsholderens klare og distinkte Sprog, lyttede alle med stor Opmærksomhed til Frk. Eline Hansen’s fortrinlige og i hver Enkelthed korrekt og smukt gengivne Oversættelse.
Næstformanden for Landsforbundet, Fru Elna Munch, afsluttede det udmærkede Møde med en Tale paa Engelsk, der delvis formede sig som en Hyldest til Mrs. Chapmann Catt og en Tak for hendes Arbejde som Skaber og Leder af den internationale Bevægelse. Alle tilstedeværende var sikkert enige om, at Fru Munch’s Tale ved denne Lejlighed, saavel hvad Indhold som Form angaar, stod fuldt paa Højde med selve Hovedforedraget, og at Fru Munch repræsenterede Landsforbundet paa smuk og værdig Vis.
Umiddelbart efter det offentlige Møde samledes et Selskab i Koncertpalæets Riddersal ved en Fællesspisning. Salen var fyldt til sidste Plads. Festtalen blev holdt paa smukt Engelsk af Formanden for »Dansk Kvindesamfund«s Københavnskreds, Fru Estrid Hein, der bragte Mrs. Chapmann Catt de danske Kvinders Hilsen og Tak. Endvidere talte Formanden for »Danske Kvinders Nationalraad, Frk. Paludan Muller, Kammerherreinde Munter og Miss Hay fra New-York. Til Slut holdt Mrs. Chapmann Catt en af de smaa improviserede Bordtaler, hvori hun forstaar at udfolde saa megen Klogskab og Ynde. Hun dvælede særlig ved det planmæssige og maalbevidste Arbejde, som udføres af de danske Kvinder. »Agitationen er drevet under gode og velvalgte Former«, sagde vor internationale Præsident, »der mangler endnu kun ét Agitationsmiddel, som aldrig undlader at yde sin Virkning til Fordel for Kvindens Valgret, nemlig en Anti-Kvindevalgretsforening. I Amerika er vi aldrig gladere end naar en saadan bliver oprettet, thi vi har Erfaring for, at den ufravigeligt skaffer os stort Antal nye Tilhængere.
Under Festen indløb fra Landsforbundets Formand, Fru Johanne Rambusch, et Telegram med følgende Ordlyd: »I Tankerne er jeg med til at hylde Nutidens dygtigste Kvinde, Mrs. Chapmann Catt.
Frederiksberg 26/4 11
