« Tilbage til søgeresultaterne
Den hellige Krig
Vi bringer nedenfor Uddrag af en Tale, som en bekendt Forkæmper for Kvindernes Valgret, Sir John Hunter, fornylig har holdt ved et stort Møde i Glasgow:
»Jeg husker for lang Tid siden at have læst følgende Bemærkning af Lord Russell: »Der bruges her i Landet 40 Aar for at gennemføre en Reform, som indrømmes at være nødvendig«. Disse Ord passer godt endnu. Det er nu 30 Aar siden jeg første Gang fremkom med en Resolution til Gunst for Kvinders Valgret. Jeg haaber snart, at det vil være unødvendigt at holde Møder som dette; for hver Dag, der gaar, vil Kvindens Ret til at stemme finde færre og færre alvorlige Modstandere. Jeg tror paa, at hvad der er forstandigt og retfærdigt og af væsentlig Betydning for menneskelig Velfærd vil blive til Virkelighed før eller senere. Det nittende Aarhundrede vil blive Kvindens. De, der kritiserer Kvindebevægelsen, forstaar næppe dens Betydning og dens Styrke. Den er det naturlige og uundgaaelige Resultat af den utrættelige Livskraft og Fremskridtstrang, som har drevet Kvinderne til at kræve og opnaa bedre Opdragelse og Uddannelse, til at tilegne sig nye Omraader, følge nye Baner, som de mente at have Anlæg og Evner for og at tage Del i offentligt Arbejde af forskellig Slags, først og fremmest for at hjælpe deres uheldig stillede Søstre i Kampen for Tilværelsen ved for dem at opnaa Betingelser for et menneskeværdigt Liv.
Den vigtigste Borgerret.
Jeg kan ikke sige, at jeg bliver dybt bevæget ved at høre Mænd eller Kvinder staa frem og paaberaabe sig deres Rettigheder. Men der én Rettighed, som jeg forstaar, man kræver: Det er Retten til at kunne leve et fuldt og helt Menneskeliv, at bruge alle sine Evner, at gøre sin Pligt og gøre sin Indflydelse gældende i alle de Sager, hvorom der staar Strid i det offentlige Liv. Og det er denne Ret, som Kvinderne kræver, den vigtigste Borgerret, der tilkommer Kvinder saavelsom Mænd.
Jeg tilstaar, jeg er en lille Smule ked af den gamle Phrase »Kvinders Ret til at stemme«; jeg vilde foreslaa i Stedet at benytte et bedre og noblere Udtryk: »Nationernes Behov af Kvindernes Stemmeret« - Nødvendigheden af Samarbejdet med dem, som bedst kan hjælpe med i det Lovgivningsarbejde, som angaar Kvinderne selv, Moder og Barn, Sundhed og Sædelighed o. m. m. Netop fordi jeg er dybt interesseret i Arbejdet for sociale Reformer paa forskellige Omraader, er jeg en alvorlig Tilhænger af Kvinders Stemmeret. Jeg tror, at Kvinderne, og de alene, vil blive den begejstrende fremaddrivende Magt, som er nødvendig for at realisere mange af disse store Reformer.
Kvindebevægelsen er derfor ikke kun en Kvindesag; den er en Nationalsag. Det er ikke for dem selv alene, disse Kvinder kæmper og lider, det er ikke blot for at kunne stemme - det er for at faa Magt til at hindre Ondskab og Uret i Samfundet. - - -
Det Argument, at mange Kvinder ikke selv ønsker Valgretten, er et ynkværdigt Argument, der viser hvor svag og uudviklet Samfundsfølelsen maa være. At Kvinderne ikke ønsker at have Lejlighed til at gøre deres Indflydelse gældende for Retten mod Uretten, for det gode mod det onde, for Fornuften mod Taabeligheden er ynkværdigt, og man bør paatvinge dem deres Borgerret. Ansvar er opdragende. Valgretten har været et opdragende Element i Mandens Liv og vil blive det i Kvindens.
Det siges undertiden, at Martyraanden er uddød. Jeg tror ikke den er det; den lever hos de Kvinder, som leder Kvindebevægelsen i vort Land, hos den ædle og tapre Mrs. Pankhurst. Det er en »hellig Krig« de fører«.
Af »Wotes for Women«.
