« Tilbage til søgeresultaterne
Den intern. Kvindestemmeretskongres i Stockholm Juni 1911
I Dagene fra 12. til 17. Juni afholdtes den 6. internationale Kvindestemmeretskongres i Stockholm. Næppe har Kvinderne i noget Land arbejdet saa ivrigt og dygtigt for at forberede en Kongres, som de svenske Kvinder ved denne Lejlighed, og det lykkedes dem med stor Sikkerhed at føre deres Program igennem fra først til sidst, uden at en eneste Ting slog fejl. Blandt de svenske Kvinder, som i første Række har Æren for at det store Maskineri virkede saa sikkert, kan nævnes Frk. Anna Wittlock, Fru Ann Margret Holmgren og Frk. Signe Bergmann.
Kongressens Møder afholdtes paa Grand Hotel, hvor en Række meget smukke Lokaler var stillet til Kongressens Raadighed.
Mandag den 12. Juni ved Titiden samledes i den store Sal en broget Forsamling af Kvinder fra omtrent alle Verdens Lande. Ialt var 24 Kvindestemmeretsforeninger repræsenterede, og 1200 Deltagere i Kongressen havde tegnet sig. Da de Delegerede havde indtaget deres Pladser, som markeredes ved de forskellige Nationers Flag, aabnede Mrs. Chapman Catt Mødet. Forhandlingerne bliver ved Alliancens Møder gennemgaaende ført paa engelsk; men alle væsentlige Ting oversættes paa Tysk og Fransk. Derfor begynder Mødet med, at man vælger 2 Tolke, nemlig Fru Anna Lindmann fra Stuttgart for Tysk og Frk. Martina Kramers fra Holland for Fransk. En Del unge kvindelige Studenter udnævnes til at rangere som Marskaller under hele Kongressen; da Mrs. Catt meddeler, at disse unge Kvinder studerer ved et Universitet, hvor Mænd og Kvinder arbejder sammen, hilses de med stort Bifald.
Før de egentlige Forhandlinger tog deres Begyndelse, overrakte en Repræsentant for Washington en lille Hammer med Sølvbeslag til Mrs. Catt. Det var en Gave fra Washingtons Kvinder til Alliancen; efter amerikansk Skik benyttes ved Alliancens Møder en Hammer i Stedet for en Dirigentklokke. Som bekendt har Kvinderne i Washington i Fjor faaet politisk Valgret, og Hammeren bar en Inskription, der mindede om den Dag, Kvinderne fik deres politiske Frihed.
- Den første Sag paa Dagsordenen var Optagelse af nye Foreninger i Alliancen. Til Optagelse havde meldt sig to nye Foreninger fra Finland, en fra Island og en fra Serbien samt »Landsforbundet for Kvinders Valgret« fra Danmark. Alle disse Foreninger blev højtidelig anerkendte som optagne i Alliancen, hvorpaa en Repræsentant for hver af dem aflagde Rapport. Paa Landsforbundets Vegne aflagde Fru E. Munch Beretningen. Paa Finlands Vegne aflagdes Beretningen af Frk. Vera Hjelt, som modtoges med stormende Bifald som den første kvindelige Rigsdagsmand, der har talt ved Alliancens Møder. Kl. 2 1/2 afholdtes det højtidelige Aabningsmøde af Kongressen i det kgl. Musikakademis Sal, som var smukt pyntet med alle de forskellige Nationers Flag, der hang ned fra Balkonen. Efter at Frk. Anna Wittlock havde budt de mange fremmede Delegerede Velkommen, talte Hr. Ernst Beckman, Medlem af Rigsdagens første Kammer. Han vilde bringe Kvinderne en Velkomsthilsen fra de Mænd i Landet, som er Tilhængere af Kvindernes fulde Medborgerret. Staten behøver Kvindernes Arbejde. Vor Tid er de sociale Reformers Tid. Reformer i Opdragelse, i Love som beskytter de svage og de fattige, Afholdsbevægelsen, Fredssagen - disse Problemer tillige med mange andre venter paa en Løsning med Kvindernes Bistand. Mændene har med en mærkværdig Grad af Ædelmodighed skænket den almindelige Stemmeret til sig selv. Men der findes blandt Mændene nogle saa gammeldags, at deres Samvittighed vaagner, naar de overvejer, at Ordene »almindelig Stemmeret« betyder Udelukkelsen af den ene Halvdel af Menneskeheden fra den fulde Medborgerret.
Da han havde sluttet sin Tale, traadte 6 hvidklædte kvindelige Studenter frem med et meget smukt Banner, holdt i Alliancens Farver hvidt og gult. Banneret er en Gave fra en svensk Dame til Alliancen. Medens de unge Studenter plantede Banneret paa Estraden, sang et Kor af unge Kvinder en Stemmeretssang, som Publikum paahørte staaende.
Den norske Regering havde sendt en officiel Repræsentant, Frk. Christine Bonnevie, som overbragte dens Hilsen og gode Ønsker for Alliancens Arbejde.
Derpaa rejste Mrs. Chapmann Catt sig og holdt Kongressens store Tale. Ligesom ved de foregaaende Kongresser gav hun en Oversigt over Stemmeretsarbejdet i alle Verdens Lande.
»Stemmeretsbevægelsen har nu bredt sig saa vidt, at Solen aldrig gaar ned over vort Arbejde«.
For nogle Uger siden havde hun overværet en Debat om Kvindernes politiske Valgret i den svenske Rigsdag, og under denne Debat havde en svensk Universitetsprofessor i en overlegen Tone erklæret, at den kvindelige Stemmeretsbevægelse nu havde kulmineret; Stemmeretsbølgen er nu i stadig Dalen. For den, der hørte den Tone, hvori han talte, kunde der ikke være nogen Tvivl om, at han selv troede paa, hvad han sagde. Han føjede til med en beskyttende Mine: »Vi har tilladt denne Bevægelse at komme saa langt, som den har gjort, men vi vil ikke tillade den at komme videre«.
Mrs. Catt paapegede, hvor lidet denne »nærsynede Universitetsprofessor« kendte til de virkelige Forhold, og skildrede den stedse stigende Kraft, hvormed Kvindernes Krav føres frem Verden over. »Forudsætningerne for vor Bevægelse er givne. Verden har raset imod dem og diskuteret dem, og hvilken er nu dens Stilling til den? I hvert Parti og i hver Folkeforsamling Verden over erkender man Sagen som et Problem, der før eller senere maa løses, og man diskuterer ikke længere Berettigelsen af vort Krav, men man drøfter, hvordan man skal udsætte den endelige Afgørelse saalænge som mulig.
Til at fuldbyrde de Sejre, som allerede er vundet, staar idag en færdig og uovervindelig Armé af Kvinder, I alle Lande sidder Kvinder, som med øvede Penne og med stor Veltalenhed vil forsvare den fælles Sag. Og endmere, der findes en Armé forbundet med vor af højsindede, frygtløse Mænd, som kæmper for den samme Reform. Modstanderne kan, bevæbnede som de er med forslidte Fraser og sygelig Sentimentalitet, overfor disse veludrustede Skarer være ligesaa sikre paa et Nederlag som paa at Solen staar op i Morgen.« Derpaa gav Mrs. Catt en Oversigt over de Sejre, der var vundet for Kvinderne i de forskellige Lande siden Londoner-Kongressen og omtalte, hvorledes Stemmeretsorganisationerne har taget til i Medlemstal i de fleste Lande.
»Vi arbejder,« sagde Mrs. Catt til Slut, »for at skaffe de Kvinder, som kommer efter os, bedre Vilkaar i Livet. Kvinderne er nu underkastet Love, og Kvindernes Liv styres nu af Kræfter, over hvilke de ikke har nogen Indflydelse. Naar vi faar Magt, vil vi ikke taale, at Kvinden fornedres af Prostitutionen, vi vil lytte til de Kvinder, som raaber fra Fabrikker og Værksteder efter bedre Vilkaar. Kvindernes Opdragelse, hendes Stilling overfor Loven, indenfor Industrien og hendes sociale Vilkaar maa blive de samme som Mandens; vi begærer samme Ret som Manden og tager ikke imod noget mindre.«
Mrs. Catt var gentagne Gange blevet afbrudt af Bifald. Ved Talens Slutning hilstes hun med begejstrede Tilraab og Haandklap af hele den staaende Forsamling, medens alle Landenes Faner sænkedes far hende.
Dagen afsluttedes med en smuk Modtagelsesfest paa Hotel Royal. Der var over 1300 Mennesker til Stede i den store smukke Vinterhave. Fru Ann-Margret Holmgren, som i mange Aar har haft det meget anstrængende Arbejde at rejse fra By til By i Sverrig for at danne nye Foreninger, og hvis Haar er graanet i Stemmeretssagens Tjeneste, traadte frem paa Balkonen og bød de fremmede Velkommen i en meget smuk Tale, der blev holdt paa Tysk, Fransk og Engelsk.
Der blev sunget en Kantate af et Kor af unge Piger, som i Anledning af Kongressen var kommen til Stockholm fra Gøteborg.
Om Tirsdagen begyndte Forhandlingerne atter Kl. 10. Der aflagdes Beretning om det internationale Stemmeretsblad Jus Suffragii, som redigeres af Frk. Martine Kramers fra Rotterdam, og som giver en udmærket Oversigt over Stemmeretsarbejdet i de forskellige Lande. Bladet har ialt 940 Abonnenter i 27 Lande.
Derpaa oplæstes en Del Telegrammer, hvoriblandt et fra Landsforbundets Formand, Fru Johanne Rambusch. Til Slut gik man over til at drøfte, hvorledes man bedst skulde faa Dagspressen til at interessere sig for Kvindernes Arbejde. Fra de fleste Lande konstateredes det, at Dagspressen gennemgaaende stiller sig meget imødekommende overfor Optagelse af Meddelelser vedrørende Kvindesagen. Tirsdagens Hovedbegivenhed var et offentligt Møde paa Operaen. Ved 8-Tiden var Tilskuerpladsen fuldt besat med indenlandske og udenlandske Delegerede. Da Tæppet gik op for Scenen, saa man paa denne Alliancens Hovedbestyrelse med Mrs. Catt i Spidsen, samt Aftenens Talere. Bag ved Talerstolen, der var rigt dekoreret med blomstrende Planter, stod de hvidklædte Marskaller med det nye Banner.
Der fulgte nu efter hinanden en Række ypperlige og yderst forskelligartede Taler. Frk. Helena Westermark, Medlem af den finske Rigsdag, fortalte om, hvordan de finske Kvinder havde faaet Valgretten. Frk. Rosika Schwimmer fra Østrig ironiserede over »Mændenes Logik«. Derpaa traadte Selma Lagerløf frem paa Talerstolen, hilst af øredøvende Bifald fra det talrige Publikum. Hun har været indbudt til Kongressen som dens Æresgæst. Hun opstillede det Spørgsmaal, hvad Kvinderne har gjort, som kan berettige dem til Ligestilling med Mændene. Og hun søgte Svaret deri, at Kvinderne har skabt de gode Hjem. Men i dette Arbejde har hun haft Manden ved sin Side. Havde hun arbejdet alene, var Hjemmet ikke blevet til, hverken som Drøm eller som Virkelighed. Men Staten har Manden skabt alene, han har arbejdet sig frem med haarde Tag, han har ikke frygtet Arbejdet. Men har han haft Lykken med sig? Hvad vidner det om, det stærke Had, Raabet nede fra, Klagerne fra de Arbejdsløse, fra Udvandrerne? Vidner det om, at det er lykkedes ham? Har vi ikke noget at lære af, at i de store sociale Omvæltninger var Kvindernes Medvirken nødvendig? Vi Kvinder tror, at vor Hjælp behøves. Det store Mesterværk, Staten, kan først skabes af Manden, naar han tager Kvinden til sin Hjælp.«
Derpaa holdt den unge Mrs. Snowden, der er gift med en af det engelske Socialdemokratis Førere, en ypperlig agitatorisk Tale. Mrs. Snowden, der er i Besiddelse af en ganske ejendommelig Veltalenhed, hilstes med stormende Bifald.
Sidst i Rækken af Talerne var den engelske Præst Miss Anna Shaw, om hvem Mrs. Catt sagde, da hun gav hende Ordet: »I de Forenede Stater kalder Mændene hende »Amerikas bedste kvindelige Taler«, medens Kvinderne kalder hende »Amerikas bedste Taler«.
Det usædvanlig stemningsfulde Møde sluttede med, at Mrs. Catt rettede en Opfordring til alle Kvinder og Mænd, der ikke var Medlemmer af en Stemmeretsorganisation om at slutte sig til en saadan. Det vilde ikke komme til at skade dem paa deres gode Navn og Rygte, for Kvindevalgretsorganisationen var nu den populæreste Organisation i Verden.
Onsdagens Formiddagsmøde optoges af en Række Forslag af mindre væsentlig Betydning.
Om Eftermiddagen holdtes to store Friluftsmøder paa »Skansen«. Det var fortrinsvis skandinaviske Talere, der havde Ordet. Som Repræsentant for »Landsforbundet for Kvinders Valgret« talte Fru E. Munch om de danske Kvinders Stilling. Det var meget betydelige Tilhørerskarer, der havde samlet sig ved de to Talerstole.
Torsdag Formiddag optoges Forhandlingerne af en Diskussion om, hvorledes man bedst skulde tilvejebringe paalidelige Oplysninger om Kvindestemmeretsbevægelsen i de forskellige Lande. Frk. Dr. Käthe Schirmacher fra Tyskland foreslog, at man skulde trykke Uddrag af Professor Reuterskjolds Bog om Kvindevalgretsbevægelsen i forskellige Lande paa tysk, fransk og engelsk. Mrs. Catt tog stærkt til Genmæle mod denne Tanke. Prof. Reuterskjold, der har udarbejdet sin Bog efter Opfordring, af den svenske Regering, har medtaget en Mængde urigtige og upaalidelige Oplysninger, saa at det vilde være ganske urimeligt at udbrede dem videre. Det vedtoges da, at Alliancen skulde søge at tilvejebringe rigtige Oplysninger og sende disse til Regeringen og Professor R. med en Misbilligelse af dennes Unøjagtighed.
Derefter gik man over til en meget interessant Redegørelse for, hvilken Indflydelse det havde haft paa Kvindernes Stilling, at den politiske Valgret for Kvinder var indført i Australien, Ny Zeeland, Finland og Norge. For Norge, der først for nylig har faaet Stemmeretten, kunde naturligvis ikke anføres bestemte Exempler, derimod fortalte Repræsentanter fra de andre Lande om, hvorledes Kvindernes Løn er blevet i høj Grad forbedret og Arbejdstiden indskrænket i de paagældende Lande.
Kl. 3 ½ holdtes et Møde af Mænd, som var Tilhængere af Kvindernes Stemmeret. Rundt om i forskellige Lande er der allerede dannet Foreninger af Mænd for Kvindernes Stemmeret; disse forskellige Foreninger har sendt Delegerede til Kongressen, og under denne er der nu stiftet en international Alliance af saadanne Mandsforeninger. Denne Organisation havde nu indbudt til et offentligt Møde, og dette var udmærket besøgt. En Række mandlige Talere havde Ordet for at forklare Foreningens Virksomhed. Først talte Dr. Drysdale fra England. Han fortalte, at den engelske »mens-league« nu tæller 5000 Medlemmer. Det er Ligaens Opgave at hjælpe de kvindelige Foreninger, samt at drive Agitation blandt Mændene. Der udgives Flyveblade, holdes Møder, interpelleres ved Valgene, o. s. fr. Efter at de forskellige Talere havde haft Ordet, stiftedes en »mens-league« for Sverig; den fik i Løbet af et Par Dage 50 Medlemmer. Der er gjort Skridt til at stifte en lignende Forening i Danmark.
Et Led i den Agitation, som Kongressen har været for de svenske Kvinders Stemmeretsbevægelse, var en Udflugt, som Kongresdeltagerne foretog til Vogns gennem Byens Gader og ud til Djurgaarden. Den, samme svenske Dame, som har skænket Banneret til Alliancen, havde stillet 1000 Kr. til Kongressens Raadighed, for. at Deltagerne kunde køre gennem Byen. Uden for Grand Hotel samledes da en uoverskuelig Masse af Vogne, pyntede med gule og hvide Flag med Indskriften: »Rösträtt for kvinnor«. Da de Delegerede havde taget Plads i Vognene, satte det uhyre Vogntog sig i Bevægelse. Overalt hvor det kom frem, stod Folk stille og viftede med Lommetørklæderne og hilste det med Bifaldsraab.
Fredagsmødet aabnedes med en interessant Diskussion om hvorledes de forskellige politiske Partier havde stillet sig til Kvindernes politiske Valgret. Miss Nodge fra Australien fortalte om, hvorledes Kvinderne der havde faaet Valgretten og udtalte, at det i første Række var Arbejderpartiet, der havde støttet Kvinderne i deres Kamp.
Fru Keilhau fra Norge holdt et udmærket Foredrag paa flydende Fransk, hvori hun skildrede, hvorledes de norske Kvinder havde faaet Valgretten. Det var det radikale Parti, der havde kæmpet for og gennemført Kvindernes Krav. De Radikale havde gjort det, fordi de mente, at det var en Retfærdighedshandling, ikke fordi de ventede nogen Støtte fra Kvinderne i deres Politik.
Dr. Thekla Hultin fra Finland mindede om, at de finske Kvinder fik Valgretten i 1906; de skyldte deres Frigørelse til hele det samlede Folk, som i Kampen for Friheden ikke glemte Kvinderne. Ikke én Stemme hævedes imod Kvindernes Stemmeret til Trods for, at de Liberale frygtede, at Kvinderne skulde stemme konservativt, og de konservative, at de skulde stemme radikalt. Ingen af Delene blev Tilfældet. Kvinderne sluttede sig til de politiske Partier og der fandt ingen Partiforskydning Sted.
Fru Anna Bugge Wicksell fra Lund fortalte i en meget sympatetisk Tale om de svenske Kvinders lange Kamp for Valgretten.
Der viste sig blandt de Delegerede fuld Enstemmighed om, at Kvindevalgretsforeningerne bør være upolitiske, og der var overvejende Flertal for, at Kvinderne enkeltvis skulde gaa ind i de Partier, de sympatiserede med og hver for sig arbejde indenfor disse. Men der var dog en Del Kvinder, der hævdede, at indtil Valgretten var opnaaet, burde Kvinderne kun støtte de Partier, der virkelig støtter Kvindernes Krav.
Blandt Talerne Fredag Eftermiddag var Fru Ellen Petersen f. Kisky, Formand for Kvindevalgretsforeningen i Nykøbing Falster. Hun holdt et interessant Foredrag paa udmærket Tysk om Kvindernes Deltagelse i Hjælpekassevalget. Foredraget hørtes med stor Interesse og Opmærksomhed af Forsamlingen.
Fredag Aften afholdtes en meget smuk Fest paa Hasselbacken som Afslutning paa Kongressen, hvis Forhandlinger skulde være sluttede om Fredagen. Imidlertid var der saa mange Ting tilbage paa Programmet, at Lørdagen maatte tages med til Hjælp. Blandt de Spørgsmaal, der diskuteredes paa Lørdagsmødet, var Mødestedet for den næste Kongres, der skal holdes om 2 Aar. Der forelaa Indbydelse fra Wien og Buda-Pest; den sidstnævnte By gik af med Sejren.
Inden Mrs. Catt afsluttede Kongressens sidste Møde, holdt hun en lille Tale, hvori hun fremhævede, at denne Kongres havde haft flere Ting paa sit Program end nogen af de tidligere; flere Lande end nogensinde før havde sendt Delegerede, og ingen af vore Kongresser havde været besøgt af saa mange Kvinder, der indtog fremragende Stillinger. Da hun sluttede hilstes hun med store Ovationer.
- Efter Mødet foretoges om Eftermiddagen en Udflugt til Saltsjöbaden, hvor den stockholmske
Kvinde valgretsforening havde arrangeret en Middag for de fremmede. En Mængde Taler blev holdt baade under Maaltidet og bagefter i det Frie. Tre store Dampskibe førte de Delegerede hjem til Byen i den smukke, lyse Sommernat. Skønt Kongressen derefter maatte anses for endelig afsluttet, havde den utrættelige svenske Komité dog endnu arrangeret nogle Udflugter for de fremmede. Saaledes foretoges om Søndagen en Udflugt til Gripsholm og om Tirsdagen sejlede en Del af de Fremmede til Visby, hvortil Formanden for den stedlige Kvindevalgretsforening havde indbudt dem.
De svenske Kvinder kan med stor Tilfredshed se tilbage paa det Arbejde, de har udført med Arrangementet af denne Kongres, Uden Tvivl vil det vække megen Opmærksomhed for Kvindernes Sag og bidrage meget til at styrke deres Krav. For os danske er der Grund til at lægge Mærke til den Offervillighed de svenske Kvinder har lagt for Dagen ved denne Lejlighed. Det siger sig selv, at denne Kongres maa have kostet store Summer. Ganske vist havde Stockholms Kommunalbestyrelse bevilget 3000 Kr. til Kongressen, men dette var naturligvis kun en ringe Del af den anvendte Sum; Resten er tilvejebragt gennem Indsamling blandt de stemmeretsinteresserede Kvinder; saaledes har bl. a. hver eneste Forening Landet over bidraget mindst 1 Kr. for hvert Medlem, der findes i Foreningen.
