« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Paa Landsmødet i Randers stilledes der fra flere Sider Spørgsmaal om, hvilke Bøger, der egnede sig til Oplæsning ved Medlemsmøder i Kvindevalgretsforeningerne eller som Grundlag for mindre Foredrag af de lokale Formænd og Bestyrelsesmedlemmer. I Oktober-Nr. af »Kvindevalgret« fandtes en Liste over saadanne Bøger. Hensigten var, at de enkelte Foreninger selv skulde anskaffe disse eller at en Kreds af Foreninger skulde slaa sig sammen om Anskaffelsen og lade Bøgerne cirkulere. Vi bringer atter i Dag Listen og supplerer den med enkelte nye:
Tvermoes: Oplysning om Kvindens Retsstilling efter dansk Lov.
Wiskinge: Grundtræk af vor Forfatnings Historie.
P. Munch: Lærebog i Samfundskundskab.
Munch-Petersen: Borgerlig Ret.
Fr. Ingerslev: Lige Kaar for Hustru og Mand.
Olive Schreiner: Kvinden og Arbejdet (oversat til Norsk).
Alf. Collett: Camilla Colletts Livshistorie.
Endvidere tilbyder Frk. Anna Ridiger, Præstø, til Udlaan imod Betaling af Portoen følgende Bøger: Dagmar Hjorth: Kvinderetsbevægelsen i Nordamerika.
Stuart Mill: Kvindernes Underkuelse.
Ellen Key: Kvinderørelsen.
Anna Bugge-Wicksell: Hustruens retslige Stilling.
Fr. Bajer: Om Ægtefællers formueretslige Stilling.
Pauline Worm: Foredrag.
Kvinden og Samfundets Aargang fra 1885.
Vi anbefaler indtrængende Foreningernes Bestyrelser paa Grundlag af disse Bøger at arbejde for Kvindernes Oplysning om saavel Nutidens som Fortidens Kvindebevægelse. Der kan ved disse Hjælpekilder og lidt personligt Arbejde spares mange Udgifter for Foreningerne til Foredragsholdere, Avertissementer o.l.